Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 7. januar 2026 præsenteret for en overordnet gennemgang af beskæftigelsesreformens indhold og økonomi. Med denne sag orienteres Arbejdsmarkedsudvalget kort om baggrund for beskæftigelsesreformen, herunder om organiseringen af reformarbejdet og implementeringen af beskæftigelsesreformens første fase.

Baggrund

Den 9. april 2025 indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Aftalen indeholder seks hovedoverskrifter:

• Forenkling af målgrupper
• Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
• Værdigt sanktionssystem i balance
• Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
• Mere plads til a-kasse og private aktører
• Fra proceskrav til resultatstyring 

Derudover indeholder aftalen også et fokus på virksomhedsservice. Nedenfor gennemgås kort hovedelementerne i aftalen ud fra ovenstående seks overskrifter. 

Forenkling af målgrupper

Antallet af målgrupper reduceres fra 13 til 5 målgrupper. Det skal skabe et mere overskueligt og sammenhængende system for både borgere og medarbejdere, mindske skift mellem ydelser og regler. 

Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Centralt i aftalen er også, at indsatsen i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og afstand til arbejdsmarkedet. Mange proceskrav afskaffes, så der bliver et større fagligt råderum til at målrette samtaler og tilbud.

Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering

Kravet om jobcentre afskaffes, og kommunerne får frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale behov. Indsatsen skal fortsat være kommunalt forankret, men kan sammentænkes på tværs af forvaltninger og fagområder for at skabe mere helhedsorienterede forløb for borgerne.

Værdigt sanktionssystem i balance

Sanktionssystemet differentieres tydeligere. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt ikke sanktioneres og mødes med endnu større tillid og værdighed, mens borgere tættere på arbejdsmarkedet mødes med klare og gennemskuelige rådighedskrav og konsekvente sanktioner ved gentagne overtrædelser.

Mere plads til a-kasse og private aktører

A-kasser og private aktører får en større rolle i indsatsen, bl.a. gennem forsøg med frit valg af aktør i de første måneder af ledighed og udvidet ansvar til a-kasser. Formålet er at styrke borgernes valgmuligheder, innovation og brug af aktører med stærkt branche- og arbejdsmarkedskendskab.

Fra proceskrav til resultatstyring 

Statens styring ændres fra detaljerede proceskrav til fokus på resultater. Skærpet tilsyn afskaffes og erstattes af en resultatbaseret opfølgning, der bl.a. måler på overgang til job eller uddannelse, ordinære løntimer samt borger- og virksomhedstilfredshed. Fokus flyttes fra ”at gøre det rigtige” til ”at skabe de rigtige resultater”. 

Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen sker med gradvis indfasning frem mod 2030 og skal realisere en varig besparelse på 2,7 mia. kr. årligt på beskæftigelsesindsatsen. Nedenfor fremgår fordelingen af besparelser for Skanderborg Kommune. 

Aftalens elementer træder i kraft af tre omgange:

• 1. februar 2026: De første ændringer træder i kraft f.eks. afskaffelse af jobrotations- og revalideringsordningen
• 1. juli 2026: Dernæst skal en række yderligere ændringer træde i kraft 1. juli 2026, f.eks. afskaffelse af rehabiliteringsteam og reduktion af krav til samtaler og tilbud
• 1. januar 2027: Ny hovedlov for beskæftigelsesindsatsen, herunder ny målgruppestruktur, skal træde i kraft 1. januar 2027.

Aktuel status i forhold til første fase af beskæftigelsesreformen

Den 1. februar 2026 træder første fase af beskæftigelsesreformen jf. ovenstående i kraft. Første fase indeholder bl.a. følgende (nedenstående er ikke en udtømmende liste, men et nedslag på de væsentligste):

• Afskaffelse af krav om jobcenter
  • Status: I Skanderborg Kommune har der siden 2013 været en sammentænkning af social- og beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarked og Social, som betyder at der ikke har været ét samlet jobcenter i kommunen. Økonomi- og Erhvervsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på fællesmøde den 17. september 2025 betydningen heraf og fandt fortsat den nuværende organisering meningsfuld. 
• Afskaffelse af revalidering
  • Status: Ordningen er ikke brugt i væsentlig omfang i Arbejdsmarked og Social. Antallet af revalidender har de seneste 10 år været faldende både på landsplan og i Skanderborg Kommune. I 2025 har der været 4 fuldtidspersoner på revalidering i Skanderborg Kommune (kilde: Jobindsats.dk). Når revalideringsordningen afskaffes, skal længerevarende opkvalificering ske gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet eller i det ordinære uddannelsessystem. 
• Afskaffelse af ressourceforløb 
  • Status: De borgere, der er bevilget et ressourceforløb før 1. februar 2026 har et ressourceforløb fra den pågældende dato og tre år frem i tiden. Borgere, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, kan ansøge om hjælp i kontanthjælpssystemet. Borgere, der er typisk vil blive tilkendt et ressourceforløb, modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb og vil fremadrettet forblive på den aktuelle ydelse. I november 2025 var der aktuelt 152 borgere i ressourceforløb i Arbejdsmarked og Social.
• Krav om én indgang for virksomheder i kommunerne
  • Status: I Arbejdsmarked og Social har der siden omlægningen i 2023 været én primær indgang for virksomhederne via afdelingen Erhvervsservice. 

Organisering af reformarbejdet

I Arbejdsmarked og Social er der nedsat en styregruppe (bestående af direktør Lone Rasmussen, chef for Arbejdsmarked og Social Anja Nørby Sørensen og områdecheferne Kathrine Rud-Clemmensen, Thomas Secher og Marianne Forsberg) vedr. reformarbejdet. Styregruppen besluttede i september 2025 at nedsætte fem arbejdsgrupper for at skabe den bedste implementering af den fremtidige beskæftigelsesindsats. Arbejdsgrupperne skal hver især arbejde med nogle af reformens centrale initiativer:

1. Ressourceforløb (afskaffelse heraf)

2. Rehabiliteringsteamet (afskaffelse heraf)

3. Virksomhedsrettet indsats

4. Målgrupper

5. Visitation: Hurtig afklaring til rette indsats

Arbejdsgrupperne arbejder ud fra et kommissorium, hvor de politiske pejlemærker og den administrative udmøntning af disse er retningsgivende for arbejdet. Arbejdsgrupperne er alle færdige primo februar 2026 og den fremadrettede tids- og procesplan er kort skitseret nedenfor:

Status på udmøntning af besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) og mentor

Som en del af beskæftigelsesreformen skal kommunerne også reducere deres brug af ØVO og mentor. Skanderborg Kommunes andel af den samlede besparelse svarer til 2,2 mio. kr. i 2026. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 13. august 2025, at den af Beskæftigelsesministeriet udmeldte fordeling af ØVO- og mentorbesparelser på ca. 2,2 mio. kr. i 2026 som minimum skulle udmøntes på området.

Kommunerne pålægges kravet om at reducere deres udgifter til ØVO- og mentor, fordi der fra statslig side er et ønske om, at kommunerne skal øge deres brug af virksomhedsrettede forløb. Dette ønske ligger i tråd med de erfaringer, som beskæftigelsesrettede forsøg som JobFirst og Beskæftigelsesindikator projektet har vist. I disse forsøg blev det dokumenteret, at virksomhedspraktik, løntilskud og lønnede timer er bedst til at hjælpe udsatte ledige ud på arbejdsmarkedet.

Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel ØVO udgjorde af det samlede antal beskæftigelsesfremmende indsatser i hhv. Skanderborg Kommune samt hele landet i perioden 2022-1. halvår 2025. Tabellen viser, at særligt fra 2024 og frem har Skanderborg Kommune reduceret brugen af ØVO som beskæftigelsesfremmende indsats. Reduktionen tager udgangspunkt i tidligere budgetaftaler, men ØVO udgør stadig over halvdelen af alle beskæftigelsesfremmende tilbud i Skanderborg Kommune.  

Kilde: Jobindsats.dk, 22. oktober 2025

Nogle af de ØVO-tilbud som Arbejdsmarked og Social bruger mest, er:

• AS3 - fleksjob 
• Pakke/Montage værkstedet (Danmarksvej)
• Træ- og betonværkstedet (Danmarksvej)
• Ungekompasset
• Personlige jobformidlere
• Gazelleindsatsen

Som et tillæg til ovenstående er der nedenfor oplistet de beskæftigelsesrettede tilbud (ØVO), som tidligere er lukket ned:

• Lukning af butik Nøjsom (butik/værksted på Adelgade). Lukningen finansierede ret til tidlig pension (Arnepension), budgetaftalen 2023-2026
• Lukning og nedskalering i antal ØVO-tilbud bl.a. personlige jobformidlere, værkstedspladser til unge, coach, mindfullness, træning, kreativt værksted mv., herunder inddirekte konsekvenser ift. nedlæggelse af én chefstilling og to afdelingslederstillinger. Lukningen og nedskaleringen finansierede både ret til tidlig pension (Arnepension) og generel reduktion i beskæftigelsesindsatsen ift. budgetaftalerne for 2023-2026 og og 2024-2027
• Lukning af Gestus (café i sundhedshuset). Lukningen finansierede ret til tidlig pension (Arnepension), budgetaftalen for 2023-2026
• Lukning af internt tilbud om beskæftigelsesrettede fysioterapeutiske vurderinger. Lukningen var en del af handlekataloget, budgetaftalen 2025-2028
• Lukning af produktionskøkkenet på Danmarksvej 31. Lukningen var en del af handlekataloget, budgetaftalen 2025-2028.

Nedenfor er der en aktuel status i forhold til Café FLOK, som også er oprettet som et beskæftigelsesrettet ØVO-tilbud.

Café FLOK

Café FLOK blev oprettet som et beskæftigelsesrettet ØVO-tilbud under Arbejdsmarked og Social i forbindelse med åbningen af Fællesskabshuset FLOK i maj 2024. Tilbuddet skulle være med til at afklare udsatte lediges arbejdsevne og give dem erfaringer med f.eks. madlavning og kundebetjening, som kunne hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. 

Café FLOK har dog vist sig ikke at være rentabelt som et beskæftigelsesrettet tilbud. Derfor har Arbejdsmarked og Social aftalt med Social, Omsorg og Handicap (SOH), at Café FLOK, sammen med to ansatte i caféen, virksomhedsoverdrages til SOH. På nogle af de lokale plejecentre driver SOH allerede caféer, der er åbne for bl.a. beboere og pårørende. SOH kan derfor bruge erfaringer fra driften af Café Flok til at videreudvikle driften de eksisterende caféer. 

Jobpartner som alternativ

For at have et virksomhedsrettet tilbud til udsatte borgere har Arbejdsmarked og Social lavet Jobpartner-aftaler med en række virksomheder. Jobpartner-aftalerne er partnerskabsaftaler med virksomhederne om at løfte et særligt socialt ansvar. Jobpartneraftalerne blev udviklet for at skabe trygge rammer for de mest udsatte borgere på en rigtig virksomhed og ikke i et internt beskæftigelsestilbud. Medarbejdere er knyttet tættere på disse praktikker, end de normalt er i virksomhedspraktikker. Jobpartner-virksomhederne har endvidere forpligtet sig på at ville give lønnede timer til borgerne, når indsatsen kan aflønnes. I november 2025 havde Arbejdsmarked og Social aftaler med 18 jobpartnervirksomheder, og der er gode er erfaringer med samarbejdet med virksomhederne.