1. Evalueringens grundlag

Evalueringen bygger på en bred vifte af tilbagemeldinger fra de aktører, der var direkte involveret i planlægning og gennemførelse af seniorrådsvalget. Der er indhentet erfaringer fra administrative valglisteførere, frivillige valgformænd og valgtilforordnede på valgstederne samt fra seniorrådets valgbestyrelse. Derudover er der indsamlet tilbagemeldinger fra kommunale medarbejdere, som indgik i valgsekretariatet og i den overordnede planlægning og koordinering af valget. Formålet med at inddrage disse tilbagemeldinger har været at indsamle konkrete praksiserfaringer og opnå et nuanceret billede af, hvordan valget blev organiseret, afviklet og oplevet både centralt og lokalt på de enkelte valgsteder. Koordinatoren for seniorrådsvalget fungerede desuden som facilitator ved valgmøder med borgere, og observationer herfra indgår ligeledes i evalueringen.

2. Overordnet vurdering af organiseringen af valgets gennemførelse:

Evalueringen viser samlet set, at seniorrådsvalget 2025 blev gennemført professionelt og velorganiseret. Valgdagen forløb overordnet godt med engagerede frivillige og administrative valgtilforordnede, en konstruktiv stemning på valgstederne og et velfungerende samarbejde på tværs af seniorrådsvalg, kommunalvalg og regionalvalg.

Rekrutteringen af valgtilforordnede var en succes, og der var stor lokal opbakning. Samtidig viser evalueringen, at hovedparten af de valgtilforordnede ikke tidligere havde erfaring med valgafvikling. Denne manglende erfaring, kombineret med manuelle arbejdsgange, medførte på nogen valgsteder udfordringer særligt i starten af valgdagen, og kan have påvirket vælgeroplevelsen de første par timer på disse valgsteder, se nærmere under pkt. 5.

3. Organisering: valgsekretariat og valgbestyrelse:

Seniorrådet havde udpeget en valgbestyrelse blandt rådets egne medlemmer.

Valgbestyrelsen blev bistået af projektmedarbejderen og valgsekretariat i Staben for Jura og Politik

Projektmedarbejderen havde ansvar for mange og komplekse opgaver i form af planlægning, koordinering, kommunikation og valgafvikling med mere.

Evalueringen peger på, at samarbejdet mellem valgsekretariatet og valgbestyrelsen fungerede konstruktivt men med potentiale for en endnu tydeligere forventningsafstemning omkring kommunikation, kandidatrekruttering og synlighed i valgperioden.

Det kan således med fordel forud for en kommende valghandling nærmere præciseres, hvad der er valgbestyrelsens opgaver og mandat i tilknytning til et fremmødevalg, ligesom erfaringerne fra det afviklede fremmødevalg kan inddrages i anbefalinger og beslutninger.

4. Stemmeprocent

En grundantagelse forud for fremmødevalget var, at afholdelse af seniorrådsvalget samme dag og samme sted som kommunal- og regionalrådsvalget i sig selv ville øge stemmeprocenten.

Stemmeprocenten ved seniorrådsvalget 2025 i Helsingør Kommune blev 32,65 % og med lokale udsving i stemmeprocenten mellem valgstederne fra ca. 25 % til op mod 50 %, jf. nedenstående skema:

I 2021 blev stemmeprocenten for Seniorrådsvalget på 25,04 %. Der var således tale om en mindre stigning.

Landsgennemsnittet i 2025 var 42,89 % og ligger således fortsat over niveauet i Helsingør Kommune. På landsplan var der 19 kommuner, som måtte afholde fredsvalg på grund af manglende kandidater, hvilket er dobbelt så mange kommuner som i 2021.

Stemmeprocenten til kommunalvalget 2025 blev på 70,5 %, hvilket man således ikke er kommet rigtig tæt på til seniorrådsvalget.

Der er formentligt flere forhold, der har betydning for stemmeprocenten, som ikke dermed udelukkende påvirkes af, om seniorrådsvalget afvikles som fremmødevalg samtidig med kommunalvalget, se nærmere under de nedenstående punkter.

5. Valgafvikling og arbejdsgange på valgstederne:

En væsentlig strukturel udfordring ved seniorrådsvalget 2025 var brugen af manuelle valgbøger. Valgkort blev udsendt digitalt via e-Boks samt fysisk til borgere fritaget for digital post, og erfaringerne viser, at mange vælgere ikke havde set eller medbragt deres valgkort.

Det var valgt at afvikle valget med manuelle valglister, da afvikling med digitale valglister dels medfører flere udgifter, dels skal der være en valgorganisation, som kan håndtere potentielle digitale udfordringer. Det var også vurderingen, at uddannelse af de administrative medarbejdere ville være mere simpel ved anvendelse af manuelle valglister.

Evalueringen peger på, at kombinationen af fysiske valgkort til alle og digital valgliste på valgstederne kunne have skabt en mere smidig valgafvikling og lettet arbejdet for de uerfarne valgtilforordnede. Det er usikkert, om en mere smidig valgafvikling ville have medvirket til at øge stemmeprocenten, men det ville give en bedre oplevelse for vælgeren.

Udgifter hertil (køb af IT-udstyr og udgiften til fysiske valgkort til alle vælgere) vil således skulle indregnes i et fremtidigt budget, selvom der ikke har været afholdt en udgift hertil i 2025.

6. Kendskab til seniorrådet, kommunikation og kandidater

Evalueringen viser, at mange vælgere havde begrænset kendskab til seniorrådet, dets rolle og betydning for borgerne/vælgerne samt til de opstillede kandidater. En del vælgere var ikke opmærksomme på, at der blev afholdt seniorrådsvalg eller var usikre på, hvad seniorrådet arbejder med, og hvilken indflydelse rådet har.

Kommunikationen omkring valget var omfattende og varieret, men erfaringerne viser, at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad nåede bredt nok ud i målgruppen 60+. Vælgerne efterspurgte særligt mere tydelig og gentagen information om seniorrådets arbejde samt billeder på kandidatoversigten i stemmeboksen.

Helsingør Kommune gennemførte et kampvalg med flere opstillede kandidater, hvilket vurderes positivt i forhold til den nationale tendens med mange fredsvalg. Evalueringen peger dog på, at en tidligere og mere systematisk rekruttering af kandidater kan være med til at skabe større diversitet mellem kandidaterne.

Det er vigtigt for valgdeltagelsen, at kandidaterne repræsenterer forskellige erfaringer og baggrunde, så flest muligt i vælgergruppen 60 år plus, kan spejle sig i dem og følge sig repræsenteret. Derudover kan eventuel støtte under valgkampen, understøtte kandidaternes egen mobilisering, og derved styrke synligheden af dem og engagementet blandt vælgerne.

Udover egentlige kampagneaktiviteter er det formentlig nødvendigt for at sikre større lokal forankring, at Seniorrådets arbejde og indsatser fremstår mere tydeligt for de vælgere, som vil skulle stemme til valget.

7. Brevstemmer og aktiv opfordring til at stemme

Brevstemmeafgivningen fungerede tilfredsstillende på Borgerservice og i borgeres eget hjem.

Evalueringen peger dog på et potentiale i at udvide mulighederne, f.eks. ved at tilbyde brevstemmeafgivelse på bibliotekerne og ev. en mobil løsning. Det viser sig således at være en klar fordel (og formentlig en nødvendig forudsætning), at brevstemmer til seniorrådsvalget kan modtages på alle brevstemmesteder.

Spørgsmålet om aktiv opfordring til at stemme (“nudging”) fremstår som et centralt dilemma. Evalueringen viser behov for en klar og fælles kommunal linje, så medarbejdere og valgtilforordnede har tydelige rammer for om, de aktivt skal informere om valget og opfordre borgerne til at stemme.

8. Samlet konklusion

Evalueringen viser samlet set, at seniorrådsvalget 2025 var veltilrettelagt med stor lokal opbakning men også, at valgformen alene ikke var tilstrækkelig til at løfte valgdeltagelsen hen i nærheden af valgdeltagelsen til kommunalvalget.

Evalueringen peger på, at fremtidige seniorrådsvalg kan styrkes gennem relativt få, men målrettede tiltag i tilknytning til selve valgafviklingen, fx udsendelse af fysiske valgkort, tydeligere og mere vedvarende kommunikation om seniorrådet og rådets opgaver, indsatser og resultater.

Der peges på, at det vil være meningsfuldt at skabe større kendskab til seniorrådet og styrke vælgernes lyst til at stemme samt inspirere flere kandidater til at overveje deres kandidatur.

Kandidaterne gav i deres valgkamp udtryk for et stærkt ønske om at samarbejde konstruktivt internt i seniorrådet og i samarbejdet med Helsingør Kommune. Det kan medvirke til at styrke valgdeltagelsen, hvis Byrådet og Seniorrådet sammen udviser et fælles ansvar om et tillidsfuldt samarbejde med konstruktiv dialog.

Evalueringen peger på, at arbejdet med at styrke valgdeltagelsen ved fremtidigt seniorrådsvalg, jf. de nævnte anbefalinger, ikke alene bør afvente eller være afhængig af den politiske stillingtagen til, hvordan selve valgformen skal være i 2029.

Derfor er en central og klar konklusion, at beslutningen om fremtidig valgform bør ses i en bredere sammenhæng, og ikke alene baseres på et valg mellem fremmødevalg og andre valgformer, men ses som en samlet helhed med henblik på at styrke valgdeltagelsen i 2029.