Beslutning om kloakering i Nivå - Kloakopland NI37

Baggrund

Fredensborg Forsyning skal forny kloaksystemet i Nivå (opland NI37).

Udvalget for Natur, Miljø- og Bæredygtig Udvikling blev den 5. december 2023 punkt 147 orienteret om, at Fredensborg Forsyning ønskede at prioritere oplandene NI30 (tidligere NI92), NI37 og NI107 i Nivå før den planlagte separatkloakering af en række fællesoplande i Humlebæk. Baggrunden var og er fortsat et akut kapacitetsproblem i Nivå med opstuvning af vand, samt et stort antal af overløb til Nivåen, der overskrider gældende krav til overløbshyppighed i udledningstilladelsen.

I dette dagsordenspunkt behandles udelukkende opland NI37, som er årsag til overløb med fortyndet spildevand i Nivåen. NI107 er sidenhen vurderet til ikke at være årsag til overløb eller opstuvninger, hvorfor det på ikke vil blive prioriteret i forhold til separatkloakering. NI30 (tidligere NI92) bliver behandlet separat i en anden sag, hvor der i øjeblikket foregår forundersøgelser.

Den nuværende udledningstilladelse indeholder et vilkår om, at overløb fra fællessystemet maksimalt må ske 2 gange årligt. Vilkåret er i overensstemmelse med Vandområdeplanen, som anbefaler maksimalt 2 overløb årligt. Vilkåret har ifølge udledningstilladelsen været gældende siden 2006. Før 2006 var der tilladt op til 10 årlige overløb. I dag forekommer der fortsat ca. 10 overløb med fortyndet spildevand om året, og anlægget lever derfor ikke op til udledningstilladelsens krav.

Overløbet fra fællesopland NI37 er tilsluttet til udløbsnummer U07, som leder separat regnvand fra opland NI35 til Nivåen (se Figur 1).

Figur 1 Det fælleskloakkerede opland NI37 er tilsluttet udløb UNI35R, hvor der er markeret med en sort ring. Der registreres ca. 10 årlige overløb til Nivåen gennem dette udløb, selvom der kun er tilladt 2 årlige overløb i den gældende tilladelse.

I forbindelse med den kommende fornyelse af kloakopland NI37 har kommunen og forsyningen undersøgt, hvilken afløbstype der er mest hensigtsmæssig fremadrettet:

• Opgradering af fællessystemet med etablering af et større underjordisk fællesbassin, så overløb med fortyndet spildevand reduceres til enten 2 gange årligt (i overensstemmelse med anbefaling i Vandområdeplanen) eller 1 gang hvert 2. år.
• Separatkloakering af oplandet, hvor regnvand og spildevand adskilles, og regnvand forsinkes i åbent vådt bassin med rensning efter BAT-principper. Her er der ingen overløb med fortyndet spildevand.

Screeningen viser, at opgradering af fællessystemet til 2 overløb pr. år kræver et lukket bassin på ca. 750 m³ til en anlægspris på ca. 14 mio. kr. Hvis overløbskravet skærpes til en gang hvert 2. år, øges volumen til ca. 1.550 m³ og prisen til ca. 30 mio. kr.

Separatkloakering kræver etablering af åbne regnvandsbassiner på i alt 3.250–4.050 m³ samt nye ledninger. Anlægsprisen er beregnet til 27–29 mio. kr. Hertil kommer udgifter til separering på egen grund, som skal betales direkte af den enkelte grundejer. Samlet set udgør dette ca. 7 mio. kr. (se opsummering i Tabel 1).

Tabel 1 Oversigt over bassinvolumener og anslåede anlægspriser for de tre løsningsmuligheder.

Separatkloakering af oplandet er en væsentlig miljømæssig fordel, da der herved undgås overløb med uhygiejnisk vand til vandløbet. Ulempen er, at løsningen er betydeligt dyrere for den enkelte grundejer, mere tidskrævende og kræver en omfattende indsats fra grundejerne i området. Derudover vil de store åbne regnvandsbassiner til rensning af regnvandet skulle placeres inden for landskabsfredningen i Nivå Ådal, hvilket kan være vanskeligt at opnå tilladelse til fra Fredningsnævnet. Hvis bassinerne skal etableres længere væk fra udledningspunktet i Nivåen, vil det medføre yderligere omkostninger ved separatkloakering.

Opgradering af fællessystemet og dermed bibeholdelse af fælleskloakeringen kan gennemføres hurtigere, og på denne måde kan man få reduceret antallet af overløb til Nivåen til et acceptabelt niveau. Der er desuden en relativt ny hovedledning i oplandet, som taler for at genanvende fællesledningen.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med opgradering af fællessystemet med etablering af fællesbassin, så overløb reduceres til maksimalt 2 gange årligt i overensstemmelse med Vandområdeplanens anbefaling.

Denne løsning vurderes at være den mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt, da:

• Den kan implementeres hurtigere end separatkloakering og løser dermed et akut miljøproblem med mange overløb.
• Den følger Vandområdeplanens anbefaling.
• Den reducerer overløb til vandløbet betydeligt uden at skabe nye miljøudfordringer.
• Den har lavere anlægsomkostninger end de to andre løsninger.

Ingen bevillingsmæssig konsekvens

Miljøbeskyttelsesloven

Spildevandsbekendtgørelsen

De tre løsninger har forskellig betydning for CO2-udledning, primært knyttet til anlægsarbejder og materialeforbrug:

• Opgradering af fællessystemet (2 overløb pr. år) har den laveste CO2-udledning, da der kun etableres et ekstra bassin og ingen omfattende ledningsarbejde.
• Opgradering med skærpet overløbsfrekvens (1 gang hvert 2. år) medfører større CO2-aftryk, da bassinet skal være dobbelt så stort, men stadig mindre end separatkloakering.
• Separatkloakering har den største CO2-udledning, da løsningen kræver omfattende gravearbejde, nye ledninger og store regnvandsbassiner. Hertil kommer CO2 påvirkning fra grundejeres separeringsarbejde.

Generelt er anlægsarbejde og betonproduktion til bassiner de største kilder til CO2-udledning. Jo større volumen og jo flere nye ledninger, desto højere klimaaftryk.

Byrådet.

Beslutningen vil danne grundlag for udarbejdelse af et spildevandsplantillæg for den valgte kloakeringsform. Dette spildevandsplantillæg sendes i 8 ugers offentlig høring inden Byrådets endelige vedtagelse.