Sagsprocedure

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Resume

Byrådet besluttede den 11. december 2024 (pkt. 37), at der skulle opstartes et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse for et område langs kysten i Karlslunde. Kystdirektoratet har nu udtalt sig om et muligt projekt. Der skal nu besluttes en retning for det videre arbejde med linjeføring, finansiering og bidragsfordeling. Med denne sag træffes der ikke endelig beslutning om selve projektering af diget samt anlægsprojektet. 

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at det godkendes at fremme løsningsforslag 1 med en digehøjde på mellem 2,8-3.0 meter og en linjeføring fra kommunegrænsen i syd til matrikel 10gk, Karlslunde By, Karlslunde i nord,
2. at det godkendes, at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 0,57 mio. kr. til rådgiver til myndighedsprojekt med miljøvurdering finansieret af Pulje til nye Klimatiltag ved fremrykning af rådighedsbeløb fra budget 2026,
3. at anlægsbevilling på 0,57 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb godkendes
4. at det godkendes, at administrationen arbejder videre med en model for bidragsfordelingen for grundejer og ledningsejere,
5. at der afholdes et borgermøde ultimo 2025/primo 2026 for de borgere, der i første omgang forventes at blive bidragspligtige til etableringen af diget, tages til efterretning og
6. at udarbejdelse af bruttoanlægsforslag til Budget 2027-30 vedrørende Pulje til nye klimatiltag, godkendes

Sagsbeskrivelse

Baggrund

Byrådet besluttede den 11. december 2024 (pkt. 37) at igangsætte et kommunalt fællesprojekt for kystbeskyttelse i Karlslunde, og bad administrationen om at udarbejde et forslag til projektets geografiske afgrænsning, beskyttelsesmetode og niveau.

I samarbejde med rådgiver er der nu udarbejdet et projektforslag med to løsninger i forhold til dimensioneringen af et dige (jf. bilag 1 og bilag 4), og der skal træffes beslutning om, hvilken løsning, der skal være udgangspunkt for det videre arbejde. Herefter vil forslagsstillerne, lodsejere mv. blive inddraget i den konkrete udformning. Med denne sag træffes der således ikke endelig beslutning om selve projektering af diget samt anlægsprojektet. 

Udtalelse fra Kystdirektoratet

Som en del af processen omkring denne type projekter skal Kystdirektoratet udtale sig. Kystdirektoratet vurderer, at der ved Karlslunde strand er behov for at etablere et dige for at beskytte mod kommende stormfloder. Herudover har Kystdirektoratet også givet en række anbefalinger til projektet (jf. bilag 2). Anbefalingerne handler bl.a. om fokus på det økonomiske hensyn ved fastlæggelse af det præcise sikringsniveau. Kystdirektoratet anbefaler desuden løsning 1 ud fra hensynene til kystbeskyttelsesloven. Disse hensyn er indarbejdet i det fremlagte projektforslag (jf. bilag 1 og 4). 

Projektforslaget

Linjeføring

Kystbeskyttelsesprojektets linjeføring strækker sig fra kommunegrænsen i syd til matrikel 10gk, Karlslunde By, Karlslunde (jf. bilag 3). Linjeføringen tilgodeser flest mulige lodsejere og sikrer, at diget kan starte og afslutte i højt terræn, hvilket minimerer risikoen for oversvømmelse bagom diget. 

Dimensionering af diget

Administrationen foreslår, at diget dimensioneres med en digehøjde på mellem 2,8-3,0 meter. Forslaget er baseret på en cost-benefit-analyse udarbejdet af rådgiver og i dialog med ansøgerne. Sikringshøjden svarer til vandstandsniveauet under den historiske stormflod i 1872, men vil beskytte med en mindre hændelse pga. bølgetillæg ved en kraftig stormflod. 

Der er opstillet 2 løsningsforslag for udformningen af diget (bilag 1 og 4). Begge forslag indebærer etablering af et ca. 1.160 meter langt dige samt et kort tværdige inde i landet, der beskytter de pågældende ejendomme mod oversvømmelse ved ekstreme stormflodshændelser. 

Løsning 1- Kombineret klitrække og klitdige

I løsning 1 kombineres en bred klitrække med et smallere klitdige samt et kort tværdige. Klitrækken er ca. 893 meter lang med en kronebredde på 20 meter i kote 2,8 meter. Klitdiget er ca. 265 meter lang, hvor kronebredde er tre meter (i kote 3 meter). Tværdiget i syd er ca. 40 meter langt, hvor kronebredde er ca. 3 meter i kote 2,9 meter. Løsningen er skønnet til at koste omkring 10,7 mio. kr. Denne løsning fremstår mere naturlig i området end løsning 2, idet klitrækken udelukkende består af sand.

Løsning 2 - Klitdige
Denne løsning er billigere og fylder mindre på stranden end løsning 1. Løsningen består af et ensartet klitdige langs hele kysten samt et kort tværdige i syd, som ved løsning 1. Klitdiget er ca. 265 meter langt og har en smal kronebredde på tre meter og optager derfor mindre areal. Topkoten er 3,0 meter inkl. sandoverlæg, hvor lerkernen går til kote 2,8 m. Løsningen er skønnet til at koste omkring 7,9 mio. kr. Denne løsning bør på baggrund af Kystdirektoratets udtalelse blive trukket yderligere 10-20 meter ind mod land i forhold til løsning 1.  

Administrationens anbefaling

På baggrund af kystdirektoratets udtalelse anbefaler administrationen, at projektet fremmes med løsningsforslag 1. Dette forslag har en digehøjde på mellem 2,8-3,0 meter og tilgodeser kystens naturlige dynamik. Der vil kunne ske ændringer i den endelige linjeføring på baggrund af dialog med lodsejere og ved detailprojekteringen. Der kan være en fordel i at trække klitrækken nogle meter længere ind landværts, da det vil mindske vedligehold og tab af sand ved stormflod. Den løbende drift bliver herved billigere og mulighederne og ønsker til dette afklares, hvor berørte borgere inddrages.

Bidragsfordeling af projektet

Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for, at de der bliver beskyttet af digerne, kan pålægges udgiften til etableringen. Kommunerne skal beslutte, hvordan udgifterne skal fordeles (bidragsfordeling) mellem grundejere, infrastrukturejere (fx ledningsejere og forsyning) og kommunen. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en bidragsfordeling for grundejerne og ledningsejere med udgangspunkt i den nytte den enkelte har af projektet.

Kommunen har udgifter til inddragelsesprocessen og myndighedsbehandling, som ikke kan pålægges andre. Byrådet kan derudover vælge at betale en del af de udgifter, borgerne kan pålægges. Hvis Byrådet vælger at betale en del af de udgifter, borgerne kan pålægges, skal der afsættes anlægsbudget med tilsvarende beløb. Det afsatte anlægsbudget vil indgå i anlægsrammen på lige fod med kommunens øvrige anlægsprojekter, og dermed skal beløbet ligeledes afholdes indenfor den gældende anlægsramme.

Oplæg til bidragsfordeling vil blive fremlagt som en selvstændig sag på et senere tidspunkt. Der skal også først senere tages stilling til, om kommunen ønsker at tage del i de udgifter, der kan pålægges borgerne. 

Det er desuden administrationens vurdering, at der i takt med projektets udvikling vil opstå behov for teknisk og juridisk rådgivning. I takt med at behovene opstår, vil der derfor løbende blive fremlagt konkrete forslag om finansiering af rådgivningsbistand til politisk behandling.

Den efterfølgende proces

Hvis Byrådet beslutter at fremme projektet, vil projektets processkridt blive offentliggjort, og administrationen vil orientere de berørte grundejere og infrastrukturejere, som potentielt kan blive bidragspålagt i forbindelse med etableringen af kystbeskyttelsen. Herudover foreslår administrationen, at der afholdes et informationsmøde for de berørte lodsejere og ledningsejere hvor den løsning, der er blevet fremmet, bliver præsenteret med henblik på at kvalificere projektet. I den videre proces skal der udarbejdes et myndighedsprojekt, som blandt andet omfatter en miljøvurdering.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse m.v. 

Økonomiske konsekvenser 

Hvis projektet ikke gennemføres, vil udgifterne til udarbejdelse af projektforslaget og myndighedsprojektet ikke kunne bidragspålægges de berørte grundejere. Udgifterne vil i så fald skulle afholdes af Greve Kommune. 

Der er ikke afsat midler i anlægsbudgettet til udarbejdelse af projektforslaget. Derfor søges om tillægsbevilling på 0,57 mio. kr. i 2025 og der søges om anlægsbevilling på 0,57 mio. kr. til frigivelse af rådighedsbeløbet.

Rådighedsbeløbet foreslås finansieret ved fremrykning af midler fra Pulje til nye klimatiltag (625), som er afsat til energirenoveringer med 0,74 mio. kr. i 2026 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2027. Efter fremrykningen vil der kun være 0,17 mio. kr. tilbage i 2026 til energirenoveringer, hvorved der kan opstå behov for yderligere finansiering til nye tiltag i 2026. Klimapuljen til energirenovering bliver derved tømt for 2026 og administrationen vil i 2026 bruge midler fra puljen i 2027. Administrationen vil derfor komme til at mangle midler i 2027 i klimapuljen til energirenovering mv. hvorfor det foreslås at der udarbejdes budgetforslag til budget 2027 om dette. 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Kommunikation

Beslutningen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside sammen med materiale, der beskriver projektet. De lodsejere, som vil blive beskyttet af projektet, og som vil kunne blive bidragspålagt, vil modtage et brev i e-Boks med orientering om, at kystbeskyttelsesprojektet er fremmet, og hvordan den videre proces ser ud. 

Tidsplan

I 2025-2026 skal der arbejdes videre med myndighedsprojektet, inddragelse af lodsejerne og bidragsfordelingen. Projektet forventes at kunne blive gennemført i løbet af de næste ca. 4 år i henhold til den foreløbige tidsplan (bilag 5). Dette er under forudsætning af, at ingen tilladelser påklages.