Sagsprocedure

Social- og Handicapudvalget.

Resume

Ankestyrelsen har gennemgået og samlet resultaterne for handicapsagsbarometret 2024 (Børn). Resultaterne beskrives samlet på tværs af landets kommuner og giver således et billede af kvaliteten i sagerne om merudgifter. Ankestyrelsens vurdering af de gennemgåede sager fra Greve Kommune indgår i det samlede barometer og beskrives i denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af sager fra udvalgte sagsområder fra alle landets kommuner. Denne årlige undersøgelse kaldes handicapsagsbarometret.

I slutningen af 2023 sendte Greve Kommune en række sager med afgørelse om dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 til Ankestyrelsen til brug for undersøgelsen handicapsagsbarometret 2024. Formålet med barometret er at belyse, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om merudgifter efter § 41 i serviceloven (nu § 86 i Barnets Lov). Der er tale om sager, som ikke har været påklaget til Ankestyrelsen.

Greve Kommune modtog den 11. marts 2025 resultaterne for Greve Kommune, i alt 4 sager. Resultatet for Handicapsagsbarometret 2024 på landsplan blev offentliggjort 14. marts 2025 (bilag 1 og 2).

Resultat
Ankestyrelsen har fundet, at de i 3 ud af 4 sager ville have hjemvist afgørelsen, hvis den havde været påklaget. Greve Kommune havde i de 3 sager truffet afgørelse om henholdsvis delvis afslag/bevilling, bevilling og afslag.

Det gælder for alle 3 sager, at Ankestyrelsen har fundet, at det ikke var tilstrækkeligt oplyst (officialprincippet) om hvorvidt, at der var tale om merudgift. Derudover var der i den ene sag en begrundelsesmangel, idet kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde beskrevet de faktiske forhold, som var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Officialprincippet handler om, at inden en myndighed kan træffe afgørelse i en sag, skal der tilvejebringes de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse. Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.

På trods af at Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, så er det ikke givet, at afgørelsen/udfaldet ville have været anderledes. Det handler om, hvorvidt sagen er tilstrækkelig oplyst i forhold til at træffe afgørelsen.

Ankestyrelsen skriver i deres orientering, at undersøgelsens resultater er samlet set generaliserbare på tværs af landets kommuner. Det gælder dog ikke inden for den enkelte kommune, da der ikke er vurderet et repræsentativt antal sager om merudgifter fra hver enkelt kommune. Resultaterne kan derfor ikke anvendes til vurdere kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling.

Håndtering
Ved afgørelser om merudgifter er der ofte tale om flere forhold der tages stilling til i en afgørelse. Der kan være tale om fx 7 forskellige typer af merudgifter, hvorfor en afgørelse tager stilling til hvert enkelt element med særskilt vurdering og begrundelse. En afgørelse kan derfor også være bevilling af nogle elementer, men afslag på andre elementer.

Administrationen tager Ankestyrelsens praksisundersøgelser meget seriøst og har gennemgået de sager, der danner grundlag for resultaterne. Det har ved gennemgangen ikke været muligt at identificere nærmere hvad Ankestyrelsen har lagt vægt på og det fremgår af undersøgelsen, at Ankestyrelsen desværre ikke har mulighed for at komme med yderligere uddybninger af vurderingen af de enkelte sager.

Administrationen bemærker, at Ankestyrelsen har gennemgået sager, hvor der både har været tale om afslag og bevilling. I 2 af de 3 gennemgåede sager er der tale om afgørelser vedrørende delvis afslag/bevilling i den ene og kun bevilling i den anden.

Administrationen har igennem en årrække haft skærpet fokus på sagsbehandlingen af handicapkompenserende ydelser, hvilket har været tydeligt afspejlet i omgørelsesstatistikken for påklagede sager, som behandles årligt politisk.

Det fremgår af den seneste opgørelse for klagesager afgjort i 2024, at der blev behandlet 13 sager på området for børnehandicap i Greve Kommune, hvoraf omgørelsesprocenten var 15 % imod 49 % på landplan. Heraf udgjorde sager om merudgiftsydelse 5 sager med en omgørelsesprocent på 20 % imod 49 % på landsplan.

Administrationen vil fremadrettet have en faglig og ledelsesmæssig opmærksomhed på, at der også ved bevillinger er tilstrækkelig fokus på sagsoplysning og begrundelse.

Administrationen vil også fortsat have skærpet fokus med sagsbehandlingen af handicapkompenserende ydelser ved vidensdeling, erfaringsdannelse fra Ankestyrelsens praksis, ensartet revurdering af afgørelser i forbindelse med klager mm.

Ny lovgivning

Der har været et politisk ønske om at ændre reglerne for merudgifter, da reglerne var svære at gennemskue. Der blev derfor indgået politisk aftale om en ny model for merudgiftsydelse med mindre bureaukrati og mere forudsigelighed.

Reglerne er på den baggrund blevet ændret pr. 1. september 2025, hvorefter merudgifter er overgået til kompensationsydelse. Borgeren vælger om sagen skal behandles i gruppe 1 eller 2. I gruppe 1 skal borgeren sandsynliggøre kompensationsberettigede udgifter for minimum 6.660 kr. årligt, hvorefter der kan bevilges et standardbeløb på 1.105 kr. om måneden. I gruppe 2 skal borgeren dokumentere kompensationsberettigede udgifter på en positivliste for minimum 24.000 kr. årligt, hvorefter der kan bevilges dækning af de faktiske udgifter samt et beløb på 500 kr. om måneden til dækning af øvrige mindre udgifter.

Lovgrundlag

Lov om social service § 41 (merudgifter), nu barnets lov § 86 (kompensationsydelse).
Retssikkerhedslovens § 79 a.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.