Hvert år i januar skal Kommunalbestyrelsen godkende budgetproces og tidsplan for det kommende år, hvilket markerer starten på arbejdet med næste års budget. I denne sag fastlægges rammer, principper og processer for budgetlægningen, herunder de politiske forhandlinger, der begynder i september og fortsætter frem mod den endelige budgetvedtagelse den 7. oktober.

De helt overordnede rammer for budgetprocessen er givet i kommunestyrelsesloven, hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal vedtage et budget for det kommende budgetår og en række overslagsår. Det er Økonomiudvalget, der skal fremme et budgetforslag, som skal behandles to gange i Kommunalbestyrelsen med minimum tre ugers mellemrum. Indenrigsministeriet- og Sundhedsministeriet har fastsat, at budgetforslaget skal indeholde tre overslagsår udover selve budgetåret, og at budgettet skal endeligt vedtages senest den 15. oktober.

På den baggrund er der med denne sag udarbejdet et udkast til en politisk tids- og procesplan med alle centrale frister og møder frem til den endelige vedtagelse af budgettet, jf. vedlagte bilag. De enkelte elementer i planen vil blive gennemgået nedenfor.

Budgetprocessen er struktureret med fokus på at sikre økonomisk bæredygtighed, og med det primære mål at opretholde en kassebeholdning ultimo året på minimum 30 millioner kroner - både i budgetåret og i de tre overslagsår. Der bliver samtidig arbejdet på at nedbringe kommunens gæld, hvilket er i tråd med målsætningen i den seneste økonomiaftale for 2026 mellem KL og Regeringen.

De eksterne rammer

Kommunernes økonomi og dermed også den kommunale budgetlægning er underlagt en række eksterne rammer og begrænsninger, som ikke er kendte på nuværende tidspunkt.

Hvert år i slutningen af maj indgår KL og Regeringen en aftale for kommunernes økonomi for det kommende år, også kendt som økonomiaftalen. Økonomiaftalen fastlægger bl.a. de kommunale service- og anlægsrammer, der udgør en øvre grænse for de kommunale budgetter på landsplan, og hvis rammerne overskrides, er der risiko for en statslig sanktion i form af reduceret bloktilskud. Fastsættelsen af disse rammer påvirker også kommunernes finansiering i form af det statslige bloktilskud, og økonomiaftalen vil typisk også indeholde andre elementer om f.eks. finansieringstilskud, særtilskud, lånepuljer mv. der alle påvirker kommunernes muligheder for at finansiere deres udgifter.

I slutningen af juni udsender KL det såkaldte lov- og cirkulæreprogram, der indeholder alle lovændringer fra det seneste år, der påvirker kommunernes økonomi. Kommunerne kompenseres økonomisk, når de får flere opgaver som følge af ny lovgivning, og omvendt skal de afgive finansiering, når eksisterende opgaver bortfalder. Dette bliver kaldt Det Udvidede Totalbalanceprincip eller DUT. Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser ved de enkelte lovændringer sker i en forhandling mellem KL og Regeringen og kan nogle gange ramme skævt særligt i forhold til den enkelte kommune.

Kommunerne bliver særligt i disse år også påvirket af en lang række reformer bl.a. i form af en ældrereform, en beskæftigelsesreform og senest en sundhedsreform. Udover de finansieringsmæssige konsekvenser af reformerne, så kræver samtlige disse reformer personale- og ledelsesmæssige ressourcer til at omstille sig til de nye rammer og til at gentænke eksisterende opgaver, processer og organisering.

Den politiske tids- og procesplan er bl.a. tilrettelagt således, at eventuelle økonomiske effekter på baggrund af årets økonomiaftale, af lov- og cirkulæreprogrammet og de afledte konsekvenser ved de forskellige politiske reformer kan indarbejdes i det endelige budgetforslag til Kommunalbestyrelsens 1. behandling den 9. september 2026.

Budgetproces

Budgetprocessen kan overordnet set opdeles i to faser. Første fase er den teknisk/administrative budgetfase, hvor forvaltningen udarbejder et basisbudget, der sikrer et uændret serviceniveau, og som vil være udgangspunktet for Kommunalbestyrelsens 1. behandling i september.

Sideløbende kører en politisk budgetfase, der har som formål at understøtte en politisk prioritering i form af op- eller nedjusteringer af det eksisterende serviceniveau på de forskellige fagområder. Den politiske budgetfase skal munde ud i ændringsforslag til det fremlagte basisbudget herunder et eventuelt budgetforlig, der kan blive vedtaget til Kommunalbestyrelsens 2. behandling den 7. oktober.

Både den administrative og den politiske budgetfase vil blive nærmere beskrevet nedenfor.

Den administrative budgetfase – Basisbudgettet

Udgangspunktet for basisbudgettet vil altid være det senest vedtagne budget fra året før samt eventuelle politiske beslutninger, som Kommunalbestyrelsen har truffet efter budgetvedtagelsen. I de tre overslagsår er der i det vedtagne budget forudsat årlige pris- og lønstigninger baseret på skøn fra KL, som typisk opdateres i marts og juni, hvorefter forvaltningen tilpasser basisbudgettet med de nye skøn.

I basisbudgettet indgår en tilpasning af de budgetter, hvor der er en tæt sammenhæng mellem størrelsen på specifikke befolkningsgrupper og de kommunale udgifter. Dette omfatter primært dagtilbuds- og skoleområderne, ældreområdet og tandplejen. Denne demografiregulering tager udgangspunkt i den årlige befolkningsprognose, der efterfølgende omsættes til kapacitetsprognoser på de relevante områder. Befolkningsprognosen bliver behandlet af Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2025.

KL vil i begyndelsen af juli opdatere deres skatte- og tilskudsmodel med effekterne af økonomiaftalen, hvilket gør det muligt at udarbejde det endelige skøn for kommunens indtægter fra skatter, statslige tilskud og effekten af de forskellige kommunale udligningsordninger. Vallensbæk Kommune har de seneste år valgt at selvbudgettere, hvilket betyder, at befolkningsprognosen har afgørende betydning for dette skøn. Det er også i juli, at effekterne af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) vil blive indarbejdet i basisbudgettet.

Det seneste års regnskabsresultat og seneste budgetopfølgning for indeværende år vil nogle gange give indikationer på økonomiske udfordringer eller ledige midler på nogle områder, der ikke er omfattet af den årlige demografiregulering. På disse områder vil forvaltningen indarbejde korrektioner til basisbudgettet med henblik på at sikre et retvisende grundlag for et budget i balance. Der vil typisk ske en regulering af beskæftigelsesområdet, grundet svingninger i de nationale og internationale konjunkturer, hvorfor området kan variere betydeligt fra det forudsatte året før. Desuden har de seneste år vist en udgiftsvækst på de specialiserede områder, hvilket også har nødvendiggjort en række korrektioner.

Ovennævnte korrektioner indgår som en del af det samlede budgetforslag, der sendes til politisk behandling i Kommunalbestyrelsen den 9. september, og de bliver derfor ikke fremstillet særskilt. Korrektionerne bliver foretaget administrativt ud fra en vurdering af, at der er tale om korrektioner, der alene har til formål at fastholde det politisk fastlagte serviceniveau.

Det politiske niveau bliver løbende holdt orienteret om den administrative budgetfase. Budgetprocessen starter officielt med Økonomiudvalgets behandling af befolkningsprognosen i marts. I april afholdes der et orienteringsmøde for hele Kommunalbestyrelsen sammen med bestyrelses- og rådsformænd og formænd og næstformænd fra MED-organisationen. I maj holdes der særskilt møde med borgermesteren og formændene for de politiske udvalg, og i juni fremlægges der status for Økonomiudvalget. Endelig vil hele basisbudgettet blive gennemgået for Kommunalbestyrelsen forud for Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet den 2. september. Herudover har forvaltningen også fire faste dialogmøder i løbet af året med Borgmesteren for at sikre den nødvendige koordinering og efterfølgende evaluering.

Den politiske budgetfase - Mulighedskatalog

Den politiske budgetfase består primært i udarbejdelsen af et såkaldt mulighedskatalog, der indeholder ændringsforslag til det eksisterende budget, og som påvirker serviceniveauet i kommunen. Det kan eksempelvis være et forslag til et nyt anlægsprojekt, et forslag om at starte et nyt kommunalt tilbud eller indsats eller blot udvide en eksisterende indsats. Det kan også være et forslag om at omprioritere nogle af kommunens midler ved at nedlægge et tilbud eller reducere en eksisterende indsats.

Mulighedskataloget skal understøtte kommunens udviklingsstrategi, og de enkelte forslag skal derfor afspejle en eller flere af udviklingsstrategiens fem delvisioner. Idet der vil være tale om forslag, der påvirker det eksisterende serviceniveau, skal alle forslag i mulighedskataloget underlægges en særskilt politisk behandling og vil derfor også fremgå eksplicit af et eventuelt budgetforlig og i det endeligt vedtagne budget.

Forslag til mulighedskataloget kan komme fra forvaltningen, bestyrelser, råd og MED-udvalg, idet der i løbet af foråret indsamles input på tværs af kommunen i en inddragende og åben proces. Forslag kan også komme fra de politiske drøftelser i fagudvalgene. Input skal være modtaget i begyndelsen af juni, og det samlede katalog bliver fremlagt politisk i fagudvalgene i august, hvorefter det indgår i de politiske forhandlinger. Fristen for fremsendelse af politiske ændringsforslag til basisbudgettet herunder et eventuelt budgetforlig er sat til den 15. september.

For at sikre en god inddragelse i budgetprocessen bliver der holdt to orienteringsmøder om budgettet for råd og nævn, bestyrelser, ledere og MED-udvalg. Det første møde afholdes i april, hvor formålet er en generel orientering om kommunens økonomi og tids- og procesplanen for budgettet. Det andet møde afholdes i september, hvor et eventuelt budgetforlig og øvrige politiske ændringsforslag vil blive præsenteret, hvorefter der vil være en uges høringsperiode. Fristen for høringssvar er sat til den 23. september kl. 12.00.

For både input til mulighedskatalog og høringssvar gælder det for MED-udvalgene, at deres input og svar skal gå igennem kommunens HovedMED, så der kun fremlægges et samlet input og høringssvar fra MED-systemet.

Budgetpublikationen

Forvaltningen har i slutningen af 2025 gennemgået den nuværende budgetpublikation med henblik på at gøre den mere tilgængelig og læsevenlig for borgerne. Ændringerne bliver indarbejdet i budgetpublikationen for Budget 2027-30 og betyder bl.a., at bevillingsoversigter og økonomioverblik, der i dag anvender mange tekniske betegnelser, erstattes af mere overskuelige oversigter over de enkelte udvalg og deltemaer.

Vallensbæk Kommune er en af de få kommuner, der fortsat udarbejder en trykt publikation af kommunens budgetter og regnskaber, mens mange andre kommuner blot har en digital udgave på hjemmesiden, hvilket Vallensbæk Kommune også har i dag. Trykningen af budget og regnskab medfører dels en økonomisk udgift for kommunen og dels et administrativt ressourcetræk til klargøring af materiale til trykkeri.

Det er forvaltningens vurdering, at de anvendte ressourcer ikke står i mål med værdien af at udarbejde en trykt publikation, og det indstilles derfor, at der ikke længere udarbejdes trykte udgaver af kommunens budgetter og regnskaber begyndende med Regnskab 2025 og Budget 2027-30. Såfremt enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer fortsat ønsker en fysisk version af budget og regnskab, vil det fortsat være muligt at bestille et udprint af den digitale version.