Sagsprocedure

Skole-, Børne- og Ungeudvalget.

Resume

Trivselskommissionen blev nedsat af regeringen den 11. august 2023 og fik til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes.

Målgruppen for arbejdet er den brede, almene gruppe af børn og unge mellem 0-25 år. Den 25. februar 2025 blev anbefalinger offentliggjort.

Med denne sag skal udvalget drøfte og beslutte, hvorledes der skal arbejdes med anbefalinger i Greve Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at det godkendes, at sagen inklusive bilag sendes i høring i bestyrelserne på dagtilbudsområdet, skoleområdet og klubområdet, jf. de i sagen skitserede spørgsmål.

Sagsbeskrivelse

Sagen genoptages efter, at Skole, Børne- og Ungeudvalget på deres møde den 3. juni 2025 besluttede: "Udvalget ønsker sagen genoptaget på et kommende møde, idet udvalget ønsker, at administrationen undersøger, om Trivselskommissionens formand Rasmus Mejer kan inviteres til at give oplæg om undersøgelsen for interesserede i Greve Kommune". 

Rasmus Mejer afholdt oplæg i Greve den 27. oktober 2025, og sagen kan hermed genoptages. 

Trivselskommissionen har været nedsat med en formand og ti medlemmer med bred viden om børn og unges trivsel. Ifølge kommissionens hjemmeside og afrapportering har kommissionen løbende inddraget yderligere eksperter, praktikere, organisationer og relevante aktører.

Kommissionens afsæt har været et kommissorium, vedlagt sagen som bilag 1.

Af kommissoriet fremgår følgende blandt andet;

• Børn og unge trives generelt godt i Danmark. De fleste har venner, indgår i fællesskaber både fysisk og digitalt og har et netværk, de kan dele gode såvel som dårlige oplevelser med.
• Undersøgelser viser at mistrivsel blandt børn og unge er en voksende udfordring. Den stigende mistrivsel rammer børn og unge i alle samfundslag, men børn og unge med lav socioøkonomisk baggrund har større risiko for at mistrives.
• Der findes i dag ikke et entydigt svar på, hvorfor flere børn og unge mistrives, eller hvordan udfordringerne løses.
• Kommissionens arbejde skal fokusere på den brede, almene gruppe af børn og unge mellem 0-25 år.
• Kommissionen skal se på, hvordan man fremmer børn og unges generelle trivsel, forebygger mistrivsel samt bedst muligt opsporer og støtter børn og unge i særlig risiko for og med begyndende tegn på mistrivsel.

Af kommissoriet fremgår det endvidere, at kommissionens arbejde skal tage afsæt i følgende fire temaer;

• Vi lever sammen: Fællesskaber og relationer
• Vi kan alle få brug for hjælp: Tidlig indsats og forebyggelse
• Vi kan godt: Livsmod og robusthed
• Vi er online: Det gode digitale liv

Den 25. februar 2025 blev anbefalingerne offentliggjort. Administrationen har siden offentliggørelsen forholdt sig til anbefalingerne, sat dem ind i konteksten af den gældende børne- og ungepolitik, det vedtagne børne- og ungesyn og den besluttede udviklingsretning for Greve Kommune. 

Trivselskommissionens anbefalinger
Trivselskommissionens afrapportering fylder 148 sider og er vedlagt sagen som bilag 2.
Med 148 sider kan en opsummering alt andet lige alene være et udsnit og en vurdering af, hvilke dele af afrapporteringen der har størst betydning. Nedenstående udsnit er således administrationens vurdering af det væsentligste og med afsæt i bilag 3, som er kortere opsummering af kommissionens arbejde og anbefalinger.

Trivselsforståelse

Af afrapporteringen fremgår det, at ord som trivsel og mistrivsel bruges i flæng i den offentlige samtale.

Samtidig forstås begreberne mistrivsel og psykisk sygdom tit under ét. Den begrebsmæssige uklarhed betyder dels at den offentlige samtale om (mis)trivsel ofte bliver ukvalificeret og rodet, dels at det bliver svært både nationalt og lokalt at formulere klare og konkrete svar på udfordringerne.

Kommissionen tager afsæt i WHO´s definition af mental sundhed, som har tre dimensioner;

• En oplevelsesdimension, som handler om at have det godt
• En funktionsdimension, som handler om at kunne fungere godt i sin hverdag og i samspil med andre
• En ansvarsdimension, som handler om både have evnerne og rammerne til og vilkårene for at kunne tage ansvar for sit eget liv og de fællesskaber, man indgår i

Af afrapporteringen fremgår det, at kommissionen er inspireret af definitionen fordi, at denne tydeliggør, at trivsel ikke er en følelse af konstant velvære. Det fremgår endvidere at trivsel snarere dækker over en række egenskaber, der gør den enkelte i stand til at håndtere dagligdagens og livets udfordringer.

Endelig fremgår det, at trivsel er mere og andet end fraværet af psykisk sygdom og at man således godt kan være i trivsel og samtidig have en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, lige som man kan være i mistrivsel uden at have en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

Det fremgår at trivselskommissionens forståelse af trivsel er følgende;

Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selv om man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.

 Endelig fremgår det at kommissionens forståelse af mistrivsel er følgende;

Mistrivsel er oplevelsen af længerevarende utilfredshed med livet, et fravær af egenskaber, der gør det muligt at håndtere perioder med modgang og udfordringer, manglende tro på egne evner og/eller isolation fra fællesskabet.

Anbefalingerne
Trivselskommissionens afrapportering indeholder 35 anbefalinger.

Anbefalingerne afrapporteres under følgende otte temaer;

• Nyt sprog for trivsel
• Et balanceret digitalt liv
• Karakterdannelse og myndiggørelse
• En tidssvarende pædagogisk praksis
• Fællesskaber i tiden
• Krop og bevægelse
• Tidlig og rettidig indsats
• Forældreskab anno 2025

Trivselskommissionens anbefalinger ind i den samlede udviklingsretning i Greve Kommune

Trivselskommissionens anbefalinger bevæger sig på både lovgivningsniveau, samfundsniveau og lokalt niveau. Det ligger ikke inden for administrationens kompetenceniveau at forholde sig til det lovgivningsmæssige niveau og derfor skal nedenstående vurdering i højere grad læses ind i samfundsniveauet og det lokale niveau.

Det er administrationens vurdering, at kommissionens anbefalinger bredt set går fint i tråd med Greve Kommunes udviklingsretning på børne- og ungeområdet givet igennem Børne- og Ungepolitikken, anbefalingerne i den specialpædagogiske analyse og Greve Kommunes Børne- og ungesyn.

Eksempelvis i form af følgende anbefalinger;

• Anbefaling nr. 1 om en ny måde at tale om trivsel på og at alle skal gøre sig umage med at nuancere sproget om trivsel og mistrivsel.
• Anbefaling nr. 11 om karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole.
• Anbefaling nr. 17 om en tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser.
• Anbefaling nr. 19 om et stærkere almenområde, der understøtter trivsel for flere.
• Anbefaling nr. 24 om at alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre.
• Anbefaling nr. 26 om kommunal prioritering af flere børn og unge i fritids- og foreningslivet og samarbejde mellem fritids- og foreningslivet.
• Anbefaling nr. 28 om trygge ungefællesskaber.
• Anbefaling nr. 31 om systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel.
• Anbefaling nr. 32 om pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser, som en del af lettilgængelige behandlingstilbud.

Håndtering af trivselskommissionens anbefalinger i Greve Kommune

Som det fremgår ovenfor, er såvel trivselsforståelse som anbefalinger bredt set i tråd med den politisk besluttede udviklingsretning i Greve Kommune. Kommissionens anbefalinger adresserer også et behov for, at det afklares rent styringsmæssigt, hvordan der skal arbejdes med anbefalingerne.

En række af anbefalingerne falder fint i tråd med det allerede igangsatte arbejde, eksempelvis tidlig opsporing og kvalitet på dagtilbudsområdet. Det vil således være naturligt, om administrationen har fokus på anbefalingerne i det videre arbejde, men fastholder børne- og ungepolitikken, anbefalingerne i den specialpædagogiske analyse og Greve Kommunes Børne- og ungesyn som de centrale styringsmæssige dokumenter.

Kommissionens anbefalinger indeholder eksempelvis anbefalinger om smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser og dermed en konkret anbefaling om, at gøre grundskoler smartphonefrie – også i SFO og fritidshjem/klub. Det fremgår endvidere, at der kan være undtagelser, såfremt disse anvendes i faglig/pædagogisk kontekst.

Det er således et lokalpolitisk handlerum at udstede et forbud.

Af budgetforliget for 2025-28 fremgår der et særskilt afsnit under overskriften ”Sammen om skolen i Greve Kommune”. Her fremgår det blandt andet, at forligsparterne ønsker at give skolebestyrelserne større indflydelse på drift, økonomi og udvikling. Det kan tale for at udlægge arbejdet med trivselskommissionens anbefalinger til bestyrelserne på henholdsvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og klubområdet, herunder også at forholde sig til et eventuelt forbud mod smartphones i kommunens tilbud på området.

For at imødekomme forligsparternes ønske om at give større indflydelse til bestyrelserne foreslår administrationen med denne sag, at sende nærværende sag inklusive bilag i høring hos alle bestyrelser med følgende spørgsmål;

• Hvordan ønsker I som bestyrelse, at Greve Kommune tilgår Trivselskommissionens anbefalinger?
• Skal arbejdet indlejres i den nuværende udviklingsretning eller ønsker I særskilte indsatser i relation til anbefalingerne?
• Hvordan forholder I jer specifikt til anbefalingen om smartphonefrie tilbud? Hvem bør i givet fald træffe beslutning om forbuddet; Skole-, Børne- og Ungeudvalget eller den enkelte bestyrelse?

Der kan ligeledes argumenteres for at sende sagen i høring i MED-systemet. Det er administrationens vurdering, at der er medarbejderrepræsentation i bestyrelserne og at medarbejderperspektivet kan dækkes af den vej rundt.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Administrationen foreslår, at sagen sendes i høring hos relevante niveauer i MED-organisationen umiddelbart efter udvalget behandling heraf. Høringsfristen fastsættes til fredag den 20. januar 2026, og sagen genoptages på udvalgets møde den 24. marts 2026. 

Der er høringspligt i sagen ved Handicaprådet med frist den 1. december 2025 kl. 8.00.