Resume

Fra 2030 etableres en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse epx på baggrund af ”Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse” fra februar 2025. Børne- og Undervisningsudvalget bestilte på mødet 04.09.2025 en orientering om aftalen, hvorfor Børne- og Kulturforvaltningen med denne sag orienterer om aftalens indhold.

Gennemgang af sagen

Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik i februar 2025 ”Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse". Med aftalen oprettes der fra 2030 en ny toårig erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse kaldet epx. Aftalen kan læses i sin helhed i bilag 1.

Politisk aftale skal sikre flere unge adgang til en gymnasial uddannelse

Med aftalen ønsker partierne bag at sikre tre overordnede principper for fremtidens ungdomsuddannelser:

1. Alle unge skal efter grundskolen have mulighed for at starte på en gymnasieuddannelse i nærheden af deres bopæl.
2. På uddannelserne skal der være et stærkt ungdomsmiljø.
3. Uddannelserne skal åbne muligheder for videre uddannelse.

Den nye epx skal forberede eleverne til at starte på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Epx bliver en toårig gymnasial uddannelse med mulighed for et års overbygning. Uddannelsen opbygges med faglinjer, som eleverne vælger forud for uddannelsens start. Det didaktiske og pædagogiske fokus skal have en helhedsorienteret tilgang til læring, hvor teoretisk viden og praktiske færdigheder anvendes sammen. 

Elever, der har færdiggjort en epx vil få mulighed for at søge videre i uddannelse enten på en erhvervsuddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsuddannelse afhængig af epx'ens varighed og elevens sammensætning af fag. 

Som følge af aftalen afskaffes toårig hf, eux og grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne som selvstændige uddannelsestilbud og erstattes af epx. Derudover afskaffes 10. klasse som selvstændigt tilbud og integreres delvist i den nye epx-uddannelse. 

Der er nedsat en ekspertgruppe for indhold i epx 

Børne- og Undervisningsministeriet nedsatte i april 2025 en ekspertgruppe for indhold i epx, som blandt andet skal komme med anbefalinger til, hvordan teoretisk viden og praktiske færdigheder kan anvendes sammen i undervisningen på epx og hvilke fag, faglinjer og prøveformer, der skal være på uddannelsen. Ekspertgruppen skal afrapportere senest 01.12.2025.

Optagelseskrav til epx

Optagelse på epx kræver, at eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen eller aflagt prøve på forberedende grunduddannelse (fgu). Elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, skal kunne tage en afsluttende adgangsgivende prøve på 10. skoleår på en efterskole eller en fri fagskole. Derudover vil der være mulighed for optagelse via en helhedsvurdering, som består af en optagelsesprøve og -samtale. Elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, vil desuden få et retskrav på opstart på fgu.

Der indføres nye, skærpede adgangskrav til de øvrige gymnasiale uddannelser

For at målrette adgangen til de øvrige gymnasiale uddannelser mod de unge, der har de faglige forudsætninger for disse, skærpes adgangen til højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og stx ved at hæve karakterkravet til uddannelserne fra 5,0 til 6,0 i karaktergennemsnit i både de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Et skærpet adgangskrav til hhx, htx og stx træder i kraft parallelt med epx og er således gældende for optaget til skoleåret 2030/2031.

Der nedsættes derudover en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til ændringer i indholdet og struktur af hhx, htx og stx med henblik på en styrkelse af det faglige niveau. 

Den geografiske tilgængelighed af epx skal være på linje med den, der gælder for stx i dag

Af aftalen fremgår det, at epx så vidt muligt skal have samme brede geografiske tilgængelighed, som den almene studentereksamen (stx) har i dag. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, som har ansvaret for at koordinere omlægningen af det nuværende uddannelses- og institutionslandskab, og Ministeriet kommer til at igangsætte lokale processer, hvor eksisterende statsfinansierede selvejende institutioner med udbud af gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og voksenuddannelser, regionerne og eventuelt øvrige relevante interessenter skal gå i dialog om omlægningen i deres lokalområde. Der udpeges i den forbindelse en opmand, som skal understøtte de lokale forankringer, og som kan bistå ved uenigheder. Godkendelsen af epx-institutioner vil ske under hensyntagen til følgende parametre: 

• Attraktive ungdomsmiljøer med afsæt i erfaringer fra det gymnasiale område (stx, hhx, (htx), toårig hf, eux).
• Erhvervsrettede undervisningsmiljøer.
• Professionsrettede undervisningsmiljøer.
• Relevante bygningsfaciliteter.

Det er endnu for tidligt at pege på, om Gladsaxe får en epx-uddannelsen på en uddannelsesinstitution i kommunen. 

Ny fælles institutionslov og bestemmelser om bestyrelsessammensætning på de fremtidige epx-uddannelser

Med epx-aftalen ophæves de nuværende institutionslove for statsfinansierede selvejende institutioner på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet (hhv. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.) og samles i én ny fælles institutionslov.

Derudover fastsættes der fælles regler for institutionernes bestyrelsessammensætninger, som skal bestå af medlemmer fra:

• Elevgruppen.
• Medarbejdergruppen.
• Kommunalbestyrelser/regioner.
• Arbejdsmarkedets parter.
• Videregående uddannelser.
• Erhvervsskoler.
• Derudover kan der udpeges et mindre antal medlemmer udefra ved selvsupplering.

Videre proces

Børne- og Undervisningsudvalget vil få forelagt nyt om uddannelsen, når der foreligger endelige bestemmelser om uddannelsens indhold og geografiske placeringer. Udvalget vil desuden blive orienteret, såfremt der kommer til at foregå en lokal proces i Gladsaxe om uddannelsens placering i kommunen.