Transportministeriet sendte den 2. december 2025 på ny ”Forslag til lov om ændring af Færdselslov og Lov om private fællesveje” i høring.

Ændring af lovgivningen var for et år siden i høring. På grund af den store interesse og kritik af forslaget valgte Transportministeriet at udskyde fremsættelsen af lovforslaget for at give mulighed for en ny høring og potentielle justeringer. 

Lovforslaget fremsættes som led i Regeringens initiativer om politisk prioriteret opgavebortfald. I lovudkastet indgår derfor ændring af flere bestemmelser i Færdselsloven og Privatvejsloven med henblik på, at politiet som udgangspunkt ikke længere skal inddrages i vejmyndighedens beslutninger om indførelse af færdselsindskrænkninger og lokale hastighedsgrænser.

Tidspunktet for høringen, høringsperiodens længde og materialets omfang gjorde det ikke muligt at orientere om eller drøfte lovforslagets indhold i Udvalget for Klima, Miljø og Teknik inden høringsperiodens udløb den 7. januar 2026. På den baggrund blev der inden høringsperiodens udløb sendt et administrativt høringssvar med bemærkninger til lovudkastet. Det administrative høringssvar er vedlagt som bilag.

Lovændringen foreslås at skulle træde i kraft den 1. maj 2026.

Lovforslagets hovedpunkter:

Færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens indretning og udnyttelse.

Hvis ændringen af Færdselsloven vedtages, kan kommunen fremover, uden at spørge politiet, etablere ensretning, gågade eller foretage en vejlukning af strækninger med færre end 1.000 køretøjer i døgnet.

Det bliver også fremover muligt, uden først at høre politiet, at anlægge fodgængerfelt, ubetinget vigepligt eller ændre vilkårene for parkering og standsning.

Lokalt fastsatte hastighedsbegrænsninger.

Vedtages lovforslaget, vil kommunerne frit kunne sænke hastigheden til 40 km/t på alle veje, hvor årsdøgntrafikken (ÅDT) ikke overstiger 6.000 biler i døgnet i gennemsnit. Er ÅDT højere end 6.000 biler, eller er vejen en del af det rutenummererede vejnet, skal kommunen indhente politiets tilladelse på samme måde som hidtil.

Samtidig forsvinder de nuværende krav om, at der for at reducere hastigheden til 40 km/t, skal anlægges bump og andre hastighedsdæmpende tiltag.

Forandring og færdselsregulering af private fællesveje 

Også på private fællesveje, hvor kommune og grundejere i fællesskab bestemmer, er det hvis lovforslaget vedtages ikke længere nødvendigt at høre politiet.

Politiet skal dog fortsat godkende en ensretning eller vejlukning, hvis biltrafikken overstiger 1.000 biler i døgnet.

Forvaltningen ser positivt på det ændrede lovforslag, men forudser dog, at lovændringen vil medføre et øget antal henvendelser om lavere hastigheder i boligområder, samt efterfølgende henvendelser om, at der fortsat køres for stærkt. Dermed får lovændringen en ikke uvæsentlig betydning for sagsbehandlingen i Vejen Kommune.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der i første omgang udarbejdes et administrationsgrundlag for håndtering af ændringerne. Der bør således tages stilling til, hvor hastigheden kan reduceres, og om der efterfølgende skal etableres hastighedsdæmpende tiltag, hvis det konstateres, at der køres for stærkt i et område, hvor hastigheden er reduceret.

Konceptet udarbejdes inden lovændringen ventes at træde i kraft.

På længere sigt bør der afsættes økonomiske midler til at udarbejde en egentlig hastighedsplan for Vejen Kommune.

Det kan desuden være nødvendigt at afsætte ekstra økonomi til skilte, trafiktællinger og hastighedsdæmpende tiltag.