Sagsprocedure

Plan- og Klimaudvalget.

Resume

Klimahandlingsplanen skal opdateres i 2026. I denne sag skal Plan- og Klimaudvalget tage stilling til arbejdet med tilgangen til omstillingen, beslutte mål for reduktionen af CO₂, tage stilling til forbrugsområderne og inddragelsesplanen. Derefter vil administrationen arbejde videre med opdateringen, herunder inddragelse af relevante aktører og forslag til tiltagsbeskrivelser frem mod fagudvalgsbehandlinger i juni. 

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at udvalget tager til efterretning, at der skal arbejdes mere dybdegående med rimelighed og retfærdighed i klimaarbejdet i forbindelse med opdatering og efterfølgende implementering,

2. at det godkendes at gå videre med en revision af delmålet for reduktion af CO₂-udledningen i 2030 fra 75% til 80 %,

3. at det godkendes at gå videre med et nyt CO₂-reduktionsmål for 2035 på 90 %,

4. at det godkendes at gå videre med en revision af det overordnede mål for netto-nul udledning, enten:

a) i 2040

 eller 

b) 2045, og

5. at udvalget drøfter og giver administrationen input til, om der er særlige kategorier, fokusområder og indsatser, der ønskes særskilt belyst i det videre arbejde med udviklingen af tiltagene inden for forbrugskategorierne.

Sagsbeskrivelse

Arbejdet med opdateringen af klimahandlingsplanen blev igangsat i sommer (Byrådet den 25. juni 2025, pkt. 39), og arbejdet er derfor i gang og skal afsluttes inden 2027. Kommunerne anvender den samme metode til udarbejdelsen af klimaplaner, og metoden er blevet opdateret siden sidst. Det giver anledning til skærpelser på nogle områder, men i store træk er Greve Kommunes nuværende plan godt med, så det drejer sig om nødvendige justeringer, der indgår i den generelle opdatering.

Tilgang i omstillingen - rimelighed og retfærdighed

Tilgangen til klimaarbejdet er et af de områder hvor metodeopdateringen kræver et skærpet fokus i den kommunale klimaplanlægning. I bilag 1 gennemgås både hvad den tidligere tilgang var, hvordan der arbejdes med det i den nuværende plan, samt hvordan den nye skal forstås og eksempler på hvordan det kan komme til udtryk i klimatiltag. 

Tidligere havde tilgangen fokus på at synliggøre og kommunikere om merværdier ved klimatiltag (såsom renere luft eller forbedret sundhed). Nu skal klimaarbejdet også indebære en rimelig og retfærdig fordeling af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser for borgere og lokalmiljø. Fordele og byrder ved klimaindsatsen skal således fordeles retfærdigt i overensstemmelse med Greve Kommunes socioøkonomiske prioriteter. Det kræver en højere grad af sammenhæng på tværs af forvaltningsområder.

Den nuværende klimahandlingsplan er baseret på byrådets vision om en bæredygtig kommune, og i planen indgår både en overordnet kortlægning af merværdier og byrder, samt kvalitative mål. Desuden vurderes tiltagenes påvirkning og potentialer, ligesom der er opsat indikatorer til at kunne måle, hvordan det går jf. bilag 1. Greve Kommune har dermed delvist allerede arbejdet på den nye måde, men i forbindelse med opdateringen skal der arbejdes videre med tilgangen, så den får større effekt. Det kræver en højere detaljeringsgrad, foruden mål for hvor indikatorerne skal nå hen på kort, mellemlang og lang sigt. 

De konkrete mål for tilgangen bør opstilles i en kobling mellem klimaindsats og andre fagområder, og kan derfor med fordel indgå i fagudvalgenes fortløbende arbejde. Administrationen anbefaler derfor, at klimaindsatsen indtænkes i det videre udviklingsarbejde i byrådet.

Mål for CO₂-udledningen

Planens mål for 2025 er udløbet og skal erstattes med et for 2035, samtidigt skal de øvrige mål revideres. Vidensgrundlaget til fastlæggelse af nye mål findes som bilag 2. Det vil blive opdateret til maj, når de nyeste tal udgives fra Energistyrelsen, men der forventes kun mindre ændringer.

Vidensgrundlaget er opbygget på samme måde som for nuværende klimahandlingsplan. Det består dels af en fremskrivning for udledningerne alene ved fastholdelse af nuværende tiltag og implementering af folketingets aftaler (BAU = blå linje), og dels af en fremskrivning med nye, lokale mål for justerede tiltag (Tiltagsscenarie = orange linje). Derudover ses den nuværende mållinje (gul stiplet linje) og forslaget til en revideret (grøn stiplet linje). Dette er vist i figur 1 fra bilag 2 nedenfor. 

Særligt udledningen fra transport- og energisektoren udgør de største andele af CO₂-udledningen på henholdsvis 56 % og 37 % i 2022 (hvor BAU, den blå linje, starter). De to sektorer driver også reduktionen i udledningen frem mod 2030 i BAU med et sektorfald på henholdsvis 24 % og hele 90 % i 2030. I 2050 er transportsektoren totalt faldet med 64 % ifølge BAU og udledningen fra energisektoren er næsten nul resulterende i en sektorreduktion på 100 %. Energisektorens fald skyldes i særlig grad omstillingen af el-, naturgas og fjernvarmeproduktion til vedvarende energi koblet med fjernvarmeudvidelser i kommunen. Transportsektorens udledninger forventes at falde markant, da elproduktionen på nationalt niveau omstilles til vedvarende energi samtidig med, at persontransporten elektrificeres.

Forslag til nye mål

For at kunne foreslå nye, samlede mål har administrationen undersøgt forslag til mål for de enkelte sektorer. Opdatering af sektormålene fremgår af bilag 3, her kan det ses, at der blot er tale om mindre justeringer af de nuværende. Derefter er disse lagt sammen og resulterer i et forslag til en ny samlet reduktionsmållinje (dvs. overgå fra den gule stiplede linje til den grønne). På baggrund af de foreslåede sektormål kan administrationen pege på, at det vil være ambitiøst og realistisk at ændre delmålet for 2030 fra 75% til 80% og at sætte det nye delmål for 2035 på 90%, samt at fremrykke målet om netto-nul fra 2050 til 2045 eller 2040. Nedenfor gennemgås de:

• Det nuværende mål for 2030 skal evalueres og eventuelt revideres. Det foreslås øget, da det allerede ser ud til at være muligt at nå det nuværende mål på 75 %, primært grundet de mange politiske aftaler, der er indgået siden 2022 og som nu skal implementeres. 
• Der skal sættes et nyt delmål for 2035. Dette foreslås at blive på 90%. Ligesom i den nuværende plan er delmålet for Greve Kommune højere end regeringens, det skyldes, at kommunen er en hovedstadskommune med meget udbredt kollektiv varmeforsyning og uden større landbrugssektor. Der kan besluttes et højere mål end 90%, uden endnu at kunne pege på alle løsningerne til at nå det for at fremme innovationskraften, ligesom andre kommuner.
• Det nuværende mål for at nå nettonul skal evalueres og eventuelt revideres. Det foreslås fremrykket fra 2050, enten til 2045 eller 2040. Argumentet for 2045 er, at det flugter med det nationale mål, og der er bedre tid til at finde en løsning på den sidste, sværeste udledning. Omvendt er der med prognoserne kun en mindre forskel i restudledningen for 2040 i forhold til 2045, kaldet ”manko” (på ca. 30.000 i 2040 og i 2045 på ca. 24.000 tons CO₂). Greve Kommune kunne derfor vælge 2040 for at have mere at sigte efter, når der skal indgås politiske aftaler og implementeres lokalt og samarbejdes regionalt og nationalt. 

Hvis forslagene til delmål besluttes, vil sektormålene blive lagt til grund for det videre arbejde med at udarbejde opdaterede tiltag. Sektormålene kan justeres i den politiske sag til juni, når tiltagene behandles, og derefter endeligt godkendes.

Input til udvikling af tiltag for forbrugskategorierne

Forbrugsbaserede udledninger stammer primært af forbrug fra det vi spiser, køber, bor i, bruger som opvarmning, og måden vi transporterer os på. I opdateringen af planen skal Greve Kommune arbejde videre med forbrugsudledningerne.

I de kommende måneder skal der udarbejdes forslag til de næste skridt i arbejdet i form af opdaterede tiltagsbeskrivelser, herunder indikatorer. Administrationen ønsker derfor, at udvalget drøfter og giver input til om der er nogle af de kategorier, fokusområder og indsatser, som kommunen endnu ikke arbejder med, som udvalget er særligt interesserede i at opnå mere viden om eller få belyst.

Arbejdet med forbrugskategorierne (biomasse, bolig og byggeri, mobilitet, fødevarer og forbrugsprodukter og -services) er fordelt på flere fagudvalg, se bilag 4. For at kunne sikre en rød tråd i arbejdet, foreslår administrationen, at Plan- og Klimaudvalget i lighed med processen for nuværende klimaplan, behandler målsætninger og tiltag samlet, men for at øge forankringen i implementeringen sendes de denne gang til behandling i de relevante fagudvalg. Dette vil ske i juni, inden det samlede planudkast færdiggøres. 

Eksempler på forbrugskategorier der allerede arbejdes med i Greve Kommune er:

• tiltag, der handler om flere kørte km på cykel og færre i bil, missing links i cykelstiplanen, reduktion i kommunens bilflåde (hvoraf få har været prioriteret i implementeringen, relativt til opgavens udvikling jf. Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 6. februar 2025, pkt. 2)
• at de kommunale køkkener skal servere på baggrund af de nationale kostråd
• bæredygtighedshåndbog for kommunalt byggeri
• indfasning af overskudsvarme og el i varmesektoren, og udfasning af biomasse (for eksempel relevant for opdateringen af ejerstrategi for VEKS, som der forventes politisk sag om i 2026).

Til illustration ses nedenfor udledningerne i energisektoren med tilføjelse af de udledninger, der er forbundet med biomasse som blå skravering (biogene CO₂-udledninger), jf. figur 3 fra bilag 1. Figuren illustrerer hvor stor en andel biomasse udgør, men som ikke medregnes i dag, i procent svarer det til at lægge 37% til kommunens samlede CO2-udledning.

Inddragelse i den videre proces

Inddragelse er nødvendigt og essentielt, da implementering af klimaindsatserne sker i samarbejde med mange aktører. I opdateringen af planen er der et skærpet fokus på at inddrage særligt sårbare borgere, og aktører med særlig indflydelse, enten i udviklingen af planen eller i implementeringen. Inddragelse vil være genstand for politisk behandling flere gange.

Den første fase i opdateringen af planen giver mulighed for at relevante aktører på et tidligt tidspunkt bidrager med input og kommentarer til mål, delmål og målsætninger, samt input til konkrete tiltagsforslag. Fasen er beskrevet i bilag 5 og er tilrettelagt hovedsageligt som bilaterale møder mellem administration og fx ansatte i Frivilligcenteret, forsyningerne, borgere etc. og uden politisk deltagelse. Med afsæt i Plan- og Klimaudvalgets beslutninger vil administrationen derfor inddrage nøgleaktører i de kommende måneder, så vidt muligt efter inddragelsesplanen (jf. bilag 5), hvor aktørerne inviteres til at bidrage med input til både mål, målsætninger og tiltagsforslag.

På baggrund af denne inddragelse vil administrationen udarbejde udkast til tiltag som fremlægges for alle relevante fagudvalg på deres junimøde. Til juni vil Plan- og Klimaudvalget herudover få de opdaterede tal og eventuelle input eller ændringsforslag til samlede delmål og målsætninger forelagt, samt beslutte om der er behov for yderligere inddragelse i efteråret. Dette kunne eventuelt være et borgermøde om planudkastet til efteråret, herunder med politisk deltagelse.

Dernæst vil der følge inddragelse om lancering og i implementering af den opdaterede plan, hvilket vil blive forelagt politisk til efteråret, den kan eksempelvis omhandle invitationer til bredere eller bilaterale implementeringsmøder i foråret 2027.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune, men der vil være behov for at afsætte midler til implementering af planen for perioden 2027-2030. I sagen til juni vil der derfor blive foreslået, at der udarbejdes budgetforslag til budget 2027.

Øvrige konsekvenser

Arbejdet med at opdatere planen i 2026 vil betyde, at der er færre ressourcer til implementering af den nuværende klimaplan i indeværende år. Aktiviteterne under, særligt indsatsområde 1 der omhandler information, kommunikation og inddragelse, søges for så vidt muligt samtænkt med eksempelvis inddragelse i opdateringen af planen, men det kan ikke undgå at få konsekvenser for implementeringskraften på andre områder.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag. Det er dog, ligesom sidst, nødvendigt at sikre en involveringsproces for både at sikre viden, engagement og handling blandt borgere og erhverv i implementeringen i den næste planperiode. 

Kommunikation

Der vil blive kommunikeret bredt med invitation til inddragelse.  

Tidsplan

Følgende overordnede tidsplan foreslås som ramme for processen frem mod godkendelse af en opdateret klimahandlingsplan:

• Februar-maj: Inddragelsesproces og udarbejdelse af tiltagsforslag, herunder i marts politisk behandling af vision, mål og delmål for klimatilpasning. 
• Juni: Politisk behandling af tiltagsforslag i relevante fagudvalg, foruden politisk behandling i Plan- og Klimaudvalget af forslag til samlet ramme, mål og målsætninger med input fra inddragelsen. 
• Juni-september: Udarbejdelse af samlet planudkast til vurdering i CONCITO og C40
• Oktober-december: Politisk behandling af planudkast.

Øvrige forhold

Ejendoms- og klimachef Katrine Madsen og klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge deltager i punktet.