Sagsprocedure

Social- og Handicapudvalget.

Resume

Ankestyrelsen har gennemgået og samlet resultaterne for handicapsagsbarometret 2024 på voksenområdet, som denne gang vedrører sager om merudgifter til voksne efter servicelovens § 100. Resultaterne beskrives samlet på tværs af landets kommuner, og giver dermed et billede af kvaliteten i sagerne om merudgifter. Ankestyrelsens vurdering af de gennemgåede sager fra Greve Kommune indgår i det samlede barometer, og beskrives i denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med den politiske aftale i Folketinget om udmøntning af reserven på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet 2022-25 blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af sager fra alle landets kommuner på et udvalgt sagsområde. Denne årlige undersøgelse kaldes handicapsagsbarometret. Formålet med barometret er at belyse, om kommunerne følger regler og praksis på det det pågældende sagsområde. I det seneste handicapsagsbarometer for 2024 (som vedrører året 2023) blev udvalgt området merudgifter – både til børn og voksne. Denne sag handler kun om voksenområdet, da barometret for børneområdet tidligere er har været behandlet i Social- og Handicapudvalget på udvalgsmødet den 1. december 2025 (punkt 3).

I begyndelsen af 2024 blev landets kommuner bedt om at indsende et antal sager til Ankestyrelsen med afgørelse om dækning af merudgifter til voksne efter servicelovens § 100. Greve Kommune blev bedt om at indsende i alt fem sager, hvoraf mindst to skulle være sager, hvor der er givet helt eller delvis afslag på en eller flere ansøgte merudgifter. Ingen af sagerne måtte være påklaget til eller afgjort af Ankestyrelsen.

Greve Kommune modtog resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunens indsendte sager den 11. marts 2025, og det samlede resultat af Handicapsagsbarometret på landsplan blev offentliggjort den 14. marts 2025. Som nævnt indsendte kommunen fem sager, men Ankestyrelsens gennemgang omfatter kun fire af sagerne. Det skyldes, at Ankestyrelsen generelt indkalder flere sager end der skal måles på, fordi erfaringen er, at en del af de indsendte sager ikke opfylder de opstillede kriterier, og derfor må udgå.

Om merudgifter – servicelovens § 100

Efter servicelovens § 100 skulle kommunerne indtil en lovændring pr.1. september 2025 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den tidligere lovtekst for § 100 – som var den gældende i undersøgelsesperioden - fremgår af bilag 1.

Der har imidlertid været et politisk ønske om en ny og mere enkel model for merudgiftsydelsen med mindre bureaukrati og mere forudsigelighed. Reglerne er derfor ændret pr. 1. september 2025, hvorefter merudgifter er overgået til at være en kompensationsydelse. Den gældende lovtekst for § 100 er vedlagt som bilag 2.

Resultat af Handicapbarometret – på landsplan

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 385 bevillings- og afslagssager om merudgifter efter § 100. Den overordnede konklusion er, at i langt de fleste sager overholdes de retlige krav, og der er registreret få mangler. Hvis sagerne havde været påklaget til Ankestyrelsen, ville kommunernes afgørelser være blevet stadfæstet i 90% af sagerne. 9% af sagerne ville være blevet hjemvist til ny behandling i kommunerne og i 1% af sagerne ville afgørelsen være blevet omgjort. Summen af hjemviste og omgjorte sager udgør omgørelsesprocenten, her altså 10%.

I den tilsvarende seneste statistik for de afgørelser om merudgifter, der rent faktisk blev påklaget til Ankestyrelsen – det såkaldte Danmarkskort - blev 65% af afgørelserne stadfæstet, mens omgørelsesprocenten var 35%. Danmarkskortet blev senest behandlet i Social- og Handicapudvalget den 11. august 2025 (punkt 3).

Den mest udbredte retlige mangel i de sager i Handicapbarometret, der ikke ville være blevet stadfæstet, er utilstrækkelig sagsoplysning (8% af sagerne). Den største udfordring i forhold til sagsbehandlingsreglerne er overholdelse af kommunernes egne sagsbehandlingsfrister, som alle kommuner er forpligtet til at offentliggøre på deres egne hjemmesider. Overskridelse af sagsbehandlingsfristen har ikke betydning for afgørelsens rigtighed, men er i sagens natur problematisk i forhold til borgeren og borgerens oplevelse af sagsforløbet.

Det samlede Handicapbarometer er vedlagt som bilag 3. 

Resultat af Handicapbarometret – Greve Kommune

I Ankestyrelsens følgebrev til kommunerne fremgår, at de landsdækkende resultater giver et billede af en generel tendens, som sagerne fra de enkelte kommuner har bidraget til, og at undersøgelsens resultater samlet set er generaliserbare på tværs af landets kommuner. Dog ikke i forhold til den enkelte kommune, da der ikke er gennemgået et repræsentativt antal sager fra hver enkelt kommune.

Resultatet for Greve Kommune fremgår af bilag 4. I de fire sager fra Greve Kommune konkluderer Ankestyrelsen, at tre af afgørelserne ville være blevet stadfæstet, hvis afgørelserne var blevet påklaget, mens en sag ville være blevet hjemvist på grund af en retlig mangel. Ingen af afgørelserne ville være blevet ændret. Det svarer til en stadfæstelsesprocent på 75% og en omgørelsesprocent på 25%. Tallene er helt de samme i den tilsvarende statistik i det seneste Danmarkskort over de påklagede sager på § 100. Her var der også i alt fire klager med tre stadfæstede afgørelser og en hjemvist afgørelse.

I den sag i Handicapbarometret, der ville være blevet hjemvist på grund af en retlig mangel, er der ikke tale om manglende sagsoplysning, men om en forkert vurdering. En forkert vurdering er, hvis kommunen ikke har inddraget relevante oplysninger om borgerens funktionsnedsættelse, når kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren er omfattet af personkredsen for merudgifter – eller kommunen ikke har inddraget væsentlige objektive oplysninger, som kan belyse, om borgeren har en nødvendig merudgift i forhold til andre uden en funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.

Det fremgår ikke, hvad den forkerte vurdering i sagen fra Greve Kommune består af, og Ankestyrelsen har desværre ikke mulighed for at uddybe vurderingen af de enkelte sager i Handicapbarometret. I det samlede Handicapbarometer i bilag 3 er der dog på side 17-20 beskrevet to eksempler på sager med forkert vurdering.

Lovgrundlag

Servicelovens § 100 om merudgifter (fra 1. september 2025 ændret til kompensationsydelse). Retssikkerhedslovens § 79 a. Ifølge den bestemmelse skal alle Ankestyrelsens praksisundersøgelser behandles politisk, enten i Byrådet eller i det relevante fagudvalg.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.