Baggrund og proces

Grønt Råd er oprindelig nedsat af Udvalget for Teknik og Miljø med formål om at fremme en bæredygtig og miljøansvarlig udvikling.

Grønt Råd har til formål at fungere som dialogforum og samarbejdsorgan mellem borgere, interessegrupper, erhverv og Mariagerfjord Kommune med henblik på at fremme en bæredygtig og miljøansvarlig udvikling inden for natur- og miljøområdet.

Rådets formandsskab varetages af en repræsentant for fagenheden for Teknik og Miljø, som også står for sekretariatsbetjeningen af Grønt Råd.

Mariagerfjord Kommune har haft et Grønt Råd siden 2007.

Der er ingen central lovgivning, der forpligter kommunerne til at opretholde et Grønt Råd.

Både Grønt Råd og fagenheden har gennem en længere periode givet udtryk for behov for at genoverveje rådets form og retning. Dette arbejde blev igangsat i 2024 og intensiveret i 2025.

Ved Grønt Råds møde 3. juni 2025 blev der gennemført en proces, hvor rådets medlemmer blandt andet gav input til rådets succeser, dets bidrag samt ønsker til rådets fremtid.

Som positive elementer pegede både rådsmedlemmer og fagenhedens medarbejdere på netværket og det gensidige kendskab på tværs af foreninger og kommune. Dette gør det nemt at tage kontakt ved spørgsmål eller ønske om inddragelse i konkrete initiativer.

Der var desuden et ønske blandt rådsmedlemmerne om i højere grad at bidrage aktivt og konstruktivt til at gøre kommunen mere grøn og til at kunne påvirke beslutningstagere – både politikere og embedsmænd – i en mere bæredygtig retning. Rådet rummer en betydelig erfaring og (lokal) grøn viden, som i dag ikke bringes tilstrækkeligt i spil.

Overordnet pegede drøftelserne under mødet på, at Grønt Råd i sin nuværende form ikke lever op til hverken rådsmedlemmernes eller fagenhedens forventninger. Rådets væsentligste succeser ligger flere år tilbage, og der er blandt medlemmerne en oplevelse af, at Grønt Råd er relativt ukendt blandt borgere, foreninger og virksomheder trods den lange funktionsperiode.

En yderligere kortlægning af rådsarbejdet viser, at fagenheden årligt anvender ca. 110 timer på mødeforberedelse og -afvikling (fire ordinære møder samt ét temamøde med politisk deltagelse), sekretariatsbistand og administration af miljøprisen. Fagenhedens vurdering er, at udbyttet af arbejdet ikke står mål med ressourceforbruget.

Opsamlingen på processen i Grønt Råd fremgår af bilaget ”Opsamling på proces på Grønt Råds møde 3. juni”.

Grønt Forum

På baggrund af input fra Grønt Råd, erfaringsopsamling fra andre grønne råd samt fagenhedens egen vurdering af rådets værdi foreslog fagenheden på Grønt Råds møde 4. november 2025 at gentænke Grønt Råd og omdanne det til et Grønt Forum. Formålet skulle være at skabe en mere moderne, inkluderende og ressourcetilpasset tilgang til inddragelse, netværk og sparring.

Forslaget om et Grønt Forum er yderligere uddybet i bilaget ”Fra Grønt Råd til Grønt Forum”.

Forslaget opnåede ikke opbakning i Grønt Råd, og der fremkom ikke anvendelige alternativer. Fagenheden foreslår derfor, at Grønt Råd nedlægges, og at der i stedet arbejdes videre med borgerinddragelse og samskabelse som beskrevet nedenfor.

Borgerinddragelse og samskabelse fremadrettet

Tilgangen til borgerinddragelse og samskabelse har været under forandring gennem en årrække, og fagenheden ønsker at følge med denne udvikling. Borgere engagerer sig i stigende grad i frivillighed uden for de traditionelle foreningsstrukturer – eksempelvis i midlertidige bevægelser, der opstår omkring konkrete sager. Denne form for uformel frivillighed har været stigende over tid og forventes fortsat at vokse.

Mange interessenter er således ikke længere organiseret i klassiske foreninger, men er aktive borgere i deres nærmiljø eller i relation til deres brug af naturen og det åbne land. Et snævert fokus på organiserede interessenter er derfor ikke tilstrækkeligt, og den klassiske foreningsbaserede inddragelse kan ikke længere stå alene.

Fagenheden ønsker fortsat i høj grad at inddrage og samskabe med borgere, foreninger og virksomheder om den grønne dagsorden. Dette sker allerede, hvor inddragelsen er meningsfuld for alle parter, ad andre kanaler end Grønt Råd.

Efter politisk ønske er der eksempelvis netop nedsat et Kystvandsråd med det formål at sikre, at lokale organisationer og foreninger kan bidrage aktivt til arbejdet med at forbedre kystvandenes miljøtilstand. Kystvandrådene understøtter den lokale trepart og de involverede kommunalbestyrelser gennem viden, dialog og anbefalinger, der kan fremme opfyldelsen af miljømålene for de konkrete kystvande. Flere af de deltagende foreninger og repræsentanter har sammenfald med Grønt Råd.

Det er fagenhedens vurdering, at råd nedsat med et klart og afgrænset formål er mere konstruktive end et bredt, generelt råd. Det forventes derfor, at der fremadrettet løbende vil blive nedsat lignende råd eller grupper til rådgivning i forbindelse med konkrete projekter eller forandringsprocesser. Disse kan være lovbestemte, politisk ønskede eller etableret på fagenhedens initiativ – som eksempelvis Naturrådet, der fungerede fra 2016 til 2021 og understøttede dialogen mellem interessenter i Natura 2000-områderne med henblik på en succesfuld implementering af opgaverne på området i samme periode.

Fagenheden ønsker desuden øget fokus på netværk og synliggørelse af de projekter og initiativer, der gennemføres i samarbejde med forskellige interessenter. Samtidig ønskes der skabt rum for, at nye samarbejder kan opstå på tværs af interessenter – både med og uden kommunen som direkte samarbejdspartner.

Den konkrete udformning af dette arbejde vil fagenheden udvikle videre på, såfremt Grønt Råd nedlægges. Fagenheden ser fortsat et potentiale i en forumlignende tilgang, men vil tage Grønt Råds bemærkninger og kritik med i de videre overvejelser.

Fagenheden vil understøtte, at flere har mulighed for at blive inddraget og vil derfor fortsat samarbejde og samskabe både med foreninger og med mere netværksbaserede eller uformelle grupper omkring konkrete opgaver.

Borgerinddragelse skal ske dér, hvor den skaber reel merværdi og kvalificerer de beslutninger, kommunen skal træffe. Denne inddragelse foregår i dag på andre måder end gennem Grønt Råd, og det er derfor fagenhedens vurdering, at tiden er løbet fra rådet, som derfor foreslås nedlagt.