Byrådet vedtog budgetprocessen for budget 2027-2030 den 17. december 2025. Som led i budgetprocessen skal fagudvalgene, på deres udvalgsmøder i februar, drøfte rammerne for udvalgets arbejde med budget 2027-2030.

Omsorgs- og Sundhedsudvalget skal på dette møde drøfte:

• Økonomiske og/eller strukturelle udfordringer på udvalgets områder
• Håndtering af råderum
• Eventuelle forslag til nye anlægsprojekter på udvalgets områder

1. Økonomiske og/eller strukturelle udfordringer

På nogle fagområder kan der være økonomiske og/eller strukturelle udfordringer. De økonomiske udfordringer kan skyldes økonomiske prioriteringer, kortvarige merforbrug, sæsonudsving mv. Hvor de strukturelle udfordringer er af en mere grundlæggende karakter, langtrækkende og blivende tendenser, som en fortsat stigende ældre befolkning, flere borgere med diagnoser mm.

På Omsorgs- og Sundhedsudvalgets område er der en række centrale udfordringer:

• En voksende ældrebefolkning og flere borgere med komplekse behov
• Øget økonomisk pres og stigende udgifter
• Mangel på arbejdskraft og relevante kompetencer
• Manglende sammenhæng i borgerforløb
• Stadig stigende ulighed i sundhed
• Implementering af nye reformer og krav
• Pres på kapacitet på plejehjem og dagcenter. 

Udfordringerne hænger blandt andet sammen med den demografiske udvikling, hvor antallet af ældre stiger, mens arbejdsstyrken generelt bliver mindre. Samtidig er der mangel på uddannet personale særligt i plejesektoren, og mange medarbejdere forventes at gå på pension i de kommende år, mens færre unge vælger velfærdsuddannelser. Hertil kommer, at hjælpen i Helsingør Kommune historisk set ofte er iværksat sent i borgerforløbet og typisk i form af mere indgribende indsatser.

Derudover løser Center for Sundhed og Omsorg en nødvendig ny og udvidet opgave som følge af den aktuelle trusselsvurdering. Det indebærer et øget fokus på kriseparathed og beredskab ved nedbrud i kritisk infrastruktur, særligt i forhold til sårbare borgere i eget hjem og på plejehjem.

Samlet set kalder udfordringerne på en omstilling af ældre- og sundhedsområdet. En målrettet og succesfuld implementering af ældrereformen kan bidrage til løsningen gennem blandt andet:

• Tidlig opsporing og forebyggelse
• Træning og rehabilitering
• Øget brug af digitalisering og velfærdsteknologi
• Differentierede indsatser og styrkede forebyggelsestilbud målrettet sårbare og udsatte borgere
• Borgeres deltagelse i fællesskaber.

Med budget 2026 blev området imødekommet på følgende driftsønsker:

• Rehabilitering og ernæring
• Styrket mulighed for aflastningsophold
• Ingen pause i rengøring i julen
• Kapacitetsudvidelse til udgifter efter Servicelovens §§ 94 og 95 (selvudpeget hjælper eller tilskud)
• Øge Servicelovens §79-puljen (nu Ældrelovens §6)
• Udvidet dagcenter kapacitet
• Partnerskabsaftale Ældre Sagen

1.1. Reformernes indvirkning på budgetprocessen på omsorgs- og sundhedsområdet

I budgetprocessen for 2027–2030 har Center for Sundhed og Omsorg fokus på, at sundhedsreformen og ældrereformen implementeres parallelt. Sundhedsreformen indebærer, at en række kommunale sundhedsopgaver overgår til regionen fra 1. januar 2027, hvilket nødvendiggør afklaring af centrets fremtidige opgaveportefølje. Samtidig giver ældrereformen mulighed for at gentænke ældreområdet. På tværs af begge reformer er der opmærksomhed på konsekvenserne for robusthed, kompetencebehov og økonomi.

1.1.1 Sundhedsreform

Med sundhedsreformen overgår en række kommunale sundhedsopgaver til regionerne, og ansvaret for det tværsektorielle samarbejde forankres i sundhedsrådene. Se i øvrigt dagsordenspunkt om fremtidig drift på områder, hvor Region Østdanmark overtager myndigheds- og finansieringsansvar fra 2027.

I forbindelse med opgaveflytningen af de midlertidige døgnpladser, har Center for Sundhed og Omsorg en opmærksomhed på et øget pres på centrets øvrige områder, herunder dagcentre, hjemmepleje og plejeboliger samtidig med, at der skal sikres en bæredygtig drift af de resterende døgnpladser, som fortsat er kommunale.

1.1.2 Ældrereform

Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og medfører, at nye borgere på 67 år og derover visiteres til helhedspleje. Senest den 1. juli 2027 skal alle borgere, der modtager hjælp efter Serviceloven, være omfattet af Ældreloven, hvis betingelserne er opfyldt. Dette forudsætter en revisitation, så hjælpen tilpasses den nye lovgivning.

Center for Sundhed og Omsorg har igangsat et arbejde med at gøre den rehabiliterende tilgang til et gennemgående princip i overensstemmelse med Ældrelovens intentioner og styrke ernæringsindsatsen i hjemmeplejen. Tilgangen er tværfaglig, helhedsorienteret og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, mål og ønsker.

Omlægningen indebærer en tidligere og mere systematisk indsats med fokus på at bevare funktionsevne, forebygge behovet for varig hjælp og understøtte meningsfulde hverdagsliv. Alle faggrupper forventes at bidrage aktivt til rehabiliteringsopgaven, og hjælpen ydes med fokus på ”hjælp til selvhjælp” frem for varig kompensation.

Overgangen til helhedspleje har samtidig betydning for økonomistyringen, idet budgetlægning, besparelser og råderumsforslag fremadrettet skal tage udgangspunkt i sammenhængende pleje- og omsorgsforløb frem for enkeltstående ydelser.

På dette møde skal udvalget drøfte, hvordan udvalget ønsker at håndtere udfordringerne.

På fagudvalgsmødet i juni, gives der er en status på arbejdet med at finde finansiering af udvalgets økonomiske og/eller strukturelle udfordringer.

2. Råderum

Med budgetprocessen for budget 2027-2030 skal der som udgangspunkt findes 1,5 % af det samlede servicedriftsbudgettet til råderum, svarende til 12,803 mio. kr. for Omsorgs- og Sundhedsvalget. Råderummet skal finde via øget indtægter, traditionelle råderumsforslag og strategiske råderumsindsatser via analyser, reformerne og på øget digitalisering af administrationen.

På dette møde skal fagudvalget drøfte, hvordan de ønsker at finde råderum i deres udvalg, og om de har forslag til analyser eller indsatser der skal arbejdes med for at skabe råderum. På baggrund af denne drøftelse udarbejder administrationen forslag til råderumskataloget. Forslagene kan både bestå af effektiviseringer, omlægninger samt besparelser. Besparelserne kan opstå ved serviceændringer (ex ikke lovpligtige opgaver eller opgaver der er lovpligtige, men kan skaleres).

For Omsorg- og Sundhedsudvalgets område vil følgende temaer kunne indgå i en drøftelse om tilvejebringelse af udvalgets måltal på 1,5 % af det samlede servicedriftsbudget:

• De rammer, som ældrereformen definerer i forhold til opgaver, der skal/ikke skal løftes fremadrettet eller som løses på en anden måde. Fx gennem forenkling og afbureaukratisering.
• De opgaver, som sundhedsreformen lægger op til ikke længere skal løses på kommunalt niveau, er forbundet med en stor usikkerhed ift. økonomien.
• Fortsat omstilling af ældreområdet og sundhedsområdet samt øget brug af digitalisering/velfærdsteknologi ud fra devisen om, at de borgere, der kan selv, skal selv. I ældrereformen beskrives velfærdsteknologi som et afgørende element i at fremtidssikre ældreplejen, og at velfærdsteknologien kan give ældre borgere bedre mulighed for at bestemme over eget liv og blive mere selvhjulpne i hverdagen og øget livskvalitet samt bedre kvalitet i den hjælp, der gives. 
• Områder, hvor der muligvis ligger et yderligere økonomisk potentiale, og hvor vi ved, at Helsingør Kommune udgiftsmæssigt historisk har ligget højere end andre kommuner fx på sundhedslovsindsatser, eller hvor vi kan se, at Helsingør Kommunes aktivitetsniveau/serviceniveau er højere end i sammenlignelige kommuner.

Der vil på fagudvalgets møde i juni blive givet en status på udarbejdelsen af de råderumsforslag som fagudvalget har igangsat på dette møde.

3. Anlæg

På dette møde skal fagudvalget drøfte, om fagudvalget ønsker at fremsætte anlægsønsker til budget 2027-2030.

Der vil på fagudvalgets møde i juni blive givet en status på udarbejdelsen af eventuelle anlægsønsker som fagudvalget har igangsat på dette møde.

For Omsorgs- og Sundhedsudvalgets områder vil følgende anlægsforslag kunne fremsættes:

• Dagcenterkapacitet