Administrationen har på baggrund af beslutningen i Økonomi- og Erhvervsudvalget undersøgt behovet for og rammerne for kolonihaver nærmere. Desuden har administrationen undersøgt omfanget af og rammerne for nyttehaver nærmere. 

Nyttehaver

I Skanderborg Kommune findes der i dag to modeller af nyttehaver.

Model 1: Haver på ca. 150–200 m2. Lodderne svarer til små kolonihaver men uden beboelse og kloakering, dog med vand og muligvis el. Eksempler er nyttehaverne i Ry og i Hørning. Etableringsprocessen minder om processen for kolonihaver, blot på et mindre areal, og med mindre etableringsomkostninger, eftersom der etableres mindre forsyning.

Model 2: Haver på ca. 30–60 m2 kun med begrænset adgang til vand eller helt uden fast forsyning og med et mere åbent design, der i højere grad end model 1 indbyder til fællesskab. Et eksempel er nyttehaverne i Højvangen. I Højvangen har man først løst vandbehovet ved at opsætte en tank, som kan fyldes med vand fra nærliggende bygninger, og senere er der blevet gravet en slange ned, som kan transportere vand direkte fra bygningen til en enkelt hane ved haverne. 

Se billeder heraf i bilag. 

Rammer for etablering af kolonihaver og nyttehaver

Kolonihaver har oftest en størrelse på 300-400 m2, og udlæg af 15-20 haver kræver mellem 7.000–9.000 m2 inkl. veje og fællesarealer, afhængig af indretning.

Områder til kolonihaver og nyttehaver skal overholde de samme vejledende støjkrav som boligformål. Som udgangspunkt forudsættes arealerne at skulle ligge i nær tilknytning til kommunens større byer, hvor efterspørgslen efter kolonihaver og nyttehaver er størst. Anvendelse af arealer til kolonihaver og nyttehaver vil derfor som udgangspunkt ske på bekostning af anvendelse til boligformål. Da kolonihaver og nyttehaver indbringer en væsentlig lavere indtægt, reduceres indtægterne som følge heraf. I forbindelse med etablering af eksisterende kolonihaver og nyttehaver på kommunal jord er udgifter til byggemodning blevet finansieret af Skanderborg Kommune. Som indtægt vil der løbende komme lejeindtægter ved udlejning af haver i kommunalt regi, alternativt en salgsindtægt, hvis der etableres en privat kolonihaveforening. 

Der er forbundet en række omkostninger med etablering af koloni- eller nyttehaver på kommunal jord.

Etableringsomkostninger

Prisen for jord egnet til kolonihaver i Skanderborg er ca. 450 kr./m2.

I dag er Wenezuela den eneste kolonihaveforening i Skanderborg på kommunal jord. I følgende regneeksempel tages udgangspunkt i denne forening. Wenezuela består af 34 haver og har et areal på knap 25.000 m2.

En nyetablering af en kolonihaveforening svarende til Wenezuela på kommunal jord vil i dag medføre en tabt fortjeneste i grundsalg på lidt over 11 mio. kr. Dertil kommer en udgift til byggemodning på ca. 400.000 kr. Det betyder en samlet udgift til etableringen af kolonihaverne på mindst 11,5 mio. kr. (øvrige mindre omkostninger til f.eks. løn m.v. er ikke indregnet).

Lejeindtægterne for den nyetablerede kolonihaveforening må forventes at ligge på samme niveau som for Wenezuela, altså omkring 27.000 kr./år. Det betyder, at lejeindtægt fra kolonihaver ikke kan finansiere udgifterne til etablering af kolonihaver.

Nyttehaver model 1: Ved etablering af nyttehaver efter model 1 vil der skulle bruges et mindre areal, men m2-prisen vil være den samme som for kolonihaver. Som eksempel vil et areal på 2.000 m2 med 10 haver resultere i en udgift til grundsalgstab og byggemodning på ca. 1 mio. kr., med en forventet lejeindtægt på ca. 2.500 kr./år. Det betyder, at lejeindtægt fra kolonihaver ikke kan finansiere udgifterne til etablering af nyttehaver efter model 1.

Nyttehaver model 2: Da haverne har en beskeden størrelse, og der ikke etableres fast forsyning, er haverne både nemme at etablere og afvikle. Den lette afvikling betyder, at haverne relativt enkelt kan fjernes igen, så jorden fortsat kan sælges. Dermed kan denne type nyttehave anlægges uden at forhindre et senere grundsalg. Samtidig kan haverne placeres på kommunale grønne arealer, som forventes at forblive grønne. Denne type nyttehaver vil kunne placeres i områder uden adgangsveje, eller hvor der af andre grunde ikke kan etableres boliger (f.eks. fordi arealerne er for små). Dermed mindskes kommunens indtægter fra grundsalg ikke, som haverne i Højvangen er et godt eksempel på. Det har ved screening ikke været muligt at finde arealer med tilsvarende rammevilkår, der er egnede til kolonihaver. 

Haverne i Højvangen er et socialt projekt igangsat af Sundhed, Omsorg og Handicap (SOH) i samarbejde med det boligsociale projekt Fælles om Højvangen med det formål at skabe et gratis tilbud til socialt udsatte borgere, der skal styrke sundheden for borgerne ved at give dem mulighed for fællesskaber og udendørs aktive aktiviteter. Af denne grund opkræves der ingen leje for brugen af haverne. Til gengæld er alle etableringsomkostninger blevet dækket gennem fondsmidler.

I forbindelse med projektet har kommunen bidraget med sparring, projektstyring og indledende jordforbedring. De eneste udgifter, Skanderborg Kommune derfor har haft i relation til haverne i Højvangen, er lønudgifter til medarbejdere. 

Samlet set tydeliggør redegørelsen, at der vil være en betydelig udgift forbundet med at anlægge koloni- eller nyttehaver (model 1) på kommunal jord, hvorimod nyttehaver (model 2) kan anlægges med minimale omkostninger. 

Driftsomkostninger

I tillæg til etableringsomkostningerne kommer udgifterne til den efterfølgende administration. I Wenezuela er den kommunale administration minimal og består hovedsageligt af opkrævning af leje til foreningens bestyrelse samt at give ejertilladelser i de tilfælde, hvor kontrakten kræver det. Dette er et resultat af, at ansvaret for den daglige drift er overdraget til kolonihaveforeningen, og at foreningens bestyrelse er bemyndiget til at håndhæve flere vilkår i lejeaftalen. En sådan ordning er lettere at etablere, desto flere haver der er tale om.

For nyttehaverne i Ry og Hørning (model 1) er der ikke nedsat nogen forening, hvilket betyder, at hele administrationsopgaven ligger hos Skanderborg Kommune. Opgaven er ikke kompliceret, men den er tidskrævende i forhold til det relativt lave antal borgere, som faktisk får gavn af nyttehaverne.

For nyttehaverne i Højvangen er der en vis form for uorganiseret selvstyre blandt brugerne. Dette fungerer dog kun, fordi en medarbejder fra Sundhed, Omsorg og Handicap møder op en fast dag om ugen og bidrager med støtte og sparring, og fordi der er et tæt samarbejde med Fælles om Højvangen. Sundhed, Omsorg og Handicaps mål er, at haverne på sigt skal kunne drives uden denne faste støtte, men da det primært er socialt udsatte borgere, der benytter haverne, forventes dette at være en længere proces.

Denne støttefunktion betyder, at kommunens administrationsarbejde ved haverne i Højvangen er mere tidskrævende end for nyttehaver efter model 1. Til gengæld har haverne i Højvangen en større samfundsøkonomisk gevinst. Hvis fremtidige nyttehaver (model 2) etableres med mere ressourcestærke brugere for øje, vil der sandsynligvis kunne oprettes en forening, hvilket vil reducere det kommunale administrationsarbejde betydeligt.

Den administrative opgave vurderes at være af en sådan størrelse, at det ikke kan forsvares at oprette nye koloni- eller nyttehaver (model 1), medmindre der nedsættes en forening, som får ansvar og bemyndigelse – som det er tilfældet i Wenezuela. 

For nyttehaver efter model 2 er billedet mere nuanceret på grund af de sociale og sundhedsmæssige gevinster, som haverne bidrager med for borgerne. Hvis haverne etableres uden en forening, er det nødvendigt at afsætte ressourcer til kommunens fortsatte involvering i driften efter etableringen.

Kolonihaver på private arealer

En privat aktør vil typisk vælge det projekt, der giver højeste afkast og størst frihed. Her står kolonihaver svagt i forhold til boligbyggeri: 

1. Lav indtjening - Kolonihaver giver kun små, løbende lejeindtægter i modsætning til salg eller udlejning af boliger
2. Lovgivningsmæssige bindinger - Kolonihaveloven beskytter lejerne og begrænser ejerens mulighed for at ændre anvendelsen senere
3. Administrativ byrde - Mange små lejere via en forening kræver håndtering af kontrakter og relationer.

Konklusion: Medmindre der findes et strategisk/idealistisk motiv (f.eks. bynær rekreativ funktion eller goodwill), vil en privat aktør kun sjældent købe jord til kolonihaver, da økonomien er dårligere, bindingerne større og administrationen tungere end ved boliger. Derfor er kolonihaver primært et kommunalt eller statsligt anliggende.

Der er ikke modtaget henvendelser med ønsker om etablering af kolonihaver fra udviklere.

Nyttehaver på private arealer

For nyttehaver af model 1 gælder samme overvejelser som for kolonihaver. For nyttehaver af model 2 er det en anden situation.

Non-profit foreningen "Sammen Gror Vi" (SGV) kan hjælpe private og foreninger med oprettelsen af mindre nyttehaver. På SGV’s hjemmeside fremgår det, at foreningen kan hjælpe med alle faser af etableringen af nyttehave herunder idéudvikling, projektbeskrivelse og fundraising til anlæg, drift og hjælp til vedligeholdelse. SGV's nyttehaver tager udgangspunkt i opstilling af plantekasser, og er særligt målrettet boligforeninger og institutioner. 

Ligeledes er der i Ry et eksempel på privat oprettelse af et andelshavebrug. Dette er beskrevet nærmere i bilaget "Private nyttehaver i Ry". Indtil videre er der kun tre husstande, som er en del af havebruget. Initiativet er dog sket helt uden kommunal indblanding.

Efterspørgsel

Udover Wenezuela ligger kolonihaveforeningen Ryhaven i Skanderborg. I resten af Skanderborg Kommune findes der en gruppe nyttehaver i henholdsvis Ry, Hørning og Højvangen i Skanderborg. Havernes venteliste ses herunder.

Der er modtaget henvendelse fra én borger, der efterspørger etablering af nyttehaver i Skanderborg. Udover denne er der ikke modtaget henvendelser fra foreninger eller borgere med ønske om etablering af koloni- eller nyttehaver.

I det omtalte dagsordenspunkt fra april 2025 blev resultaterne fra rapporten "Seniorernes boligefterspørgsel i Skanderborg Kommune" (november 2024) fremlagt. Rapporten er baseret på svar fra borgere i aldersgruppen 50-70 år. Af de adspurgte havde 74 % ikke interesse for kolonihaver, mens 26 % udtrykte interesse – fordelt på 10 % ”helt sikkert” og 16 % ”ja, måske”.

Som nævnt har nyttehaverne i Højvangen en særlig stor sundhedsmæssig og social betydning for både brugerne af haverne og de øvrige beboere i området, som deltager i fællesskabet. Da målet har været at støtte socialt udsatte borgere, kan efterspørgslen på denne type haver ikke nødvendigvis aflæses ud fra en venteliste, da borgerne måske først opdager den gavnlige effekt, når de har prøvet at have en have.

I denne sag har det ikke været muligt at gå i dybden med processen og de positive effekter af haverne i Højvangen. Hvis en mere detaljeret beskrivelse ønskes, har Sundhed, Omsorg og Handicap tilbudt at fremlægge en mere uddybende gennemgang af projektet.