I denne sag præsenteres hovedresultaterne fra den nationale undersøgelse af brugerens tilfredshed med landets plejecentre, herunder brugerens tilfredshed i Brøndby Kommune.  Som led i ældrereformen 2024 gennemføres der - fremover- hvert andet år en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på landets plejecentre og i hjemmeplejen. Undersøgelsen af brugertilfredsheden på plejecentre er gennemført i perioden januar til juni 2025 og er den første landsdækkende undersøgelse af plejehjemsbeboernes tilfredshed. Resultaterne fungerer som udgangspunkt for den fremadrettede udvikling af kommunens ældrecentre i forlængelse af implementeringen af ældreloven. Det samlede resultat for Brøndby viser, at vores ældrecentre leverer en god indsats med fokus på selvbestemmelse, den oplevede tryghed og samarbejdet med pårørende.

 

Sagen behandles i Ældre- og Omsorgsudvalget.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller:

Brugertilfredshedsundersøgelsen er den første landsdækkende undersøgelse i Danmark, der omfatter beboere på ældrecentrene i alle kommuner. Undersøgelsen er gennemført som led i ældrereformen og har til formål, at give et samlet og sammenligneligt billede af beboernes oplevelser på tværs af landet. Undersøgelsen belyser blandt andet beboernes oplevelse af den samlede tilfredshed med ældrecenteret, tilfredshed med mad og måltider, kontinuitet og tryghed i kontakten til medarbejderne, selvbestemmelse og indflydelse på hjælpen, samarbejde og inddragelse af pårørende samt beboernes oplevede livskvalitet. Brøndby Kommunes kommunespecifikke rapport er vedlagt som bilag 1, og landsrapporten er vedlagt som bilag 2.

 

Undersøgelsen fungerer som en baseline for de kommende brugertilfredshedsundersøgelser på plejehjemsområdet og giver et øjebliksbillede af, hvordan beboerne aktuelt oplever hjælpen og hverdagen på kommunens ældrecentre. Undersøgelsen viser, hvordan beboerne oplever hjælpen og hverdagen på ældrecentrene på tidspunktet for undersøgelsen. Den tager derimod ikke højde for de organisatoriske rammer, lokale prioriteringer eller faglige og økonomiske hensyn, som kan have betydning for den måde, hjælpen er tilrettelagt på.

 

Ældre og Omsorg vil anvende resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen i arbejdet med implementeringen af ældreloven på ældrecentrene. Ambitionen er at forbedre tilfredsheden på de områder, hvor vi kan se, at resultaterne er under landsgennemsnittet.

 

Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at borgerne i Brøndby Kommune generelt er tilfredse med den hjælp, de modtager på kommunens ældrecentre.

Den samlede tilfredshed ligger på 4,4 ud af 5, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Skalaen går fra 1 til 5, hvor:

- 1 betyder "meget utilfreds"

- 2 betyder "utilfreds"

- 3 betyder "hverken tilfreds eller utilfreds"

- 4 betyder "tilfreds"

- 5 betyder "meget tilfreds"

 

Opgjort, som samlede positive svar, er 91 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen på ældrecentrene. Den høje tilfredshed går igen på tværs af alder, partnerstatus og plejehjemstype og er særligt udtalt blandt beboere med høj oplevet livskvalitet.

 

Når det gælder mad og måltider er tilfredsheden blandt beboerne i Brøndby Kommune generelt høj. 77 % af beboerne angiver, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med maden. Den gennemsnitlige tilfredshed med maden er 4,0 mod 4,1 på landsplan. Forskellen er lille, men den viser alligevel, at mad og måltider bør være et vigtigt fokusområde i det videre udviklingsarbejde. Vi havde nemlig forventet et højere resultat, da vi både har egne køkkener og et stærkt fokus på økologi.

 

På området for kontinuitet og tryghed viser undersøgelsen at kommunens ældrecentre ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet. 96 % af beboerne oplever i høj eller nogen grad at være trygge ved medarbejderne.

 

Derudover oplever 93 %, at medarbejderne kender deres vaner og behov, sammenlignet med 94 % på landsplan. 89 % af beboerne angiver, at det i høj eller nogen grad er de samme medarbejdere, der hjælper dem, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 84 %.

 

Endvidere oplever 96 %, at medarbejderne kommer når der er behov for hjælp, mod 94 % på landsplan og 91 % oplever, at hjælpen er den samme uanset hvilken medarbejder, der udfører den sammenlignet med 89 % på landsplan.

 

Brøndby Kommune står særligt stærkt på området for selvbestemmelse og indflydelse. 97 % af beboerne oplever, at den hjælp, de modtager, passer til deres behov, hvilket ligger over landsresultatet på 93 %.

90 % angiver, at de i høj eller nogen grad har indflydelse på hjælpen, sammenlignet med 82 % på landsplan, og tilsvarende 90 % oplever støtte til at kunne klare dagligdagsting, mod 85 % på landsplan. Resultaterne peger samlet set på, at beboerne i høj grad oplever at blive inddraget i deres egen hverdag.

 

Samarbejdet med pårørende er et markant styrkeområde i Brøndby Kommune. 97 % af beboerne har pårørende som besøger dem, hvilket ligger over landsniveauet. 93 % oplever, at medarbejderne er gode til at inddrage både beboere og pårørende, sammenlignet med 92 % på landsplan. Dette understøtter billedet af en stærk praksis for dialog og inddragelse.

 

Beboerne på Brøndby Kommunes ældrecentre oplevede livskvalitet er høj. Den gennemsnitlige livskvalitet er 4,0, hvilket ligger lidt over landsniveauet på 3,9. På centrale delområder som værdighed og respekt (98 %), sociale relationer (92 %), mulighed for at gøre det, man ønsker (90 %) og følelsen af at høre hjemme (89 %) ligger Brøndby Kommune samlet set på niveau med eller over landsgennemsnittet.

 

Samlet set dokumenterer brugertilfredshedsundersøgelsen, at Brøndby Kommunes ældrecentre leverer en høj kvalitet i hjælpen. Kommunen ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet på alle hovedområder med særlige styrker inden for kontinuitet, selvbestemmelse, samarbejde med pårørende og livskvalitet. Mad og måltider fremstår som det område, hvor der fortsat er et relevant udviklingspotentiale.

 

For en mere uddybende gennemgang af resultaterne, herunder detaljerede fordelinger og metodiske oplysninger, henvises til de vedlagte bilag med landsrapporten og den kommunespecifikke brugertilfredshedsundersøgelse for Brøndby Kommune.

 

Til efterretning.