Med den politiske aftale om en ny beskæftigelsesreform får kommunerne øget frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med fokus på effekter frem for proceskrav. I reformen ligger også et krav om besparelser i kommunernes beskæftigelsesindsats. Reglerne træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027.

Tabellen angiver de vigtigste ændringer i overskrifter.

Hvad træder i kraft hvornår?

Trods de mange ændringer i beskæftigelsesreformen er kerneopgaven på beskæftigelsesområdet dog uændret.

Det overordnede hovedformål er fortsat at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at:

• Bistå ledige med at finde job
• Bistå borgere med behov med at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet
• Bistå virksomhederne med rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af arbejdskraft

Selvom beskæftigelsesindsatsen som udgangspunkt bliver sat fri, vil kommunen fortsat blive målt på sin performance. Men de nye målinger vil modsat tidligere ikke tage udgangspunkt i proceskrav, men i stedet i resultater og tilfredshed hos borgere og virksomheder.

De fem nye parametre, som kommunerne bliver målt på er:

Tre resultatmål:
 

• Andel af borgere, der kommer i beskæftigelse og uddannelse
• Andel i ordinære løntimer for de borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet
• Andel på offentlig forsørgelse
   

To tilfredshedsmål:
 

• Borgertilfredshed
• Virksomhedernes tilfredshed

Med den nye beskæftigelsesreform følger et langt større rum for lokalpolitisk prioritering og mulighed for en at sætte en retning for beskæftigelsesindsatsen.

Politiske pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen

Vallensbæks borgere er som udgangspunkt selvforsørgende, og vi skal understøtte borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi skal stille krav til og støtte de ledige i at træde ind på arbejdsmarkedet.

Vores fokus er særligt på at støtte de unges vej ind på arbejdsmarkedet – og især de unge, hvor der er risiko for, at de ikke får en uddannelse og solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skal blandt andet ske ved en tidlig håndholdt indsats, sådan som det er fastlagt i udviklingsstrategien.

Disse politiske pejlemærker bliver foreslået som led i at implementere beskæftigelsesreformen:

• Borgere tæt på arbejdsmarkedet

Vi skal fastholde et stærkt fokus på, at Vallensbæks borgere som udgangspunkt skal være selvforsørgende.

Derfor skal vi fortsat arbejde målrettet mod at understøtte, at borgerne har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi skal stille krav til og støtte de ledige i at træde ind på arbejdsmarkedet.

Vores målsætning er, at Vallensbæk fortsat skal have en større andel borgere, der er i beskæftigelse end gennemsnittet for både landet som helhed og for kommunerne i Region Hovedstaden.

• Virksomhedssamarbejdet

Virksomhederne skal opleve kommunen som en professionel samarbejdspartner.

Da vi har et bredt integreret arbejdsmarked i hovedstadsområdet og på Sjælland, opfatter vi også virksomheder uden for kommunens grænser som vigtige samarbejdspartnere, som vi understøtter, når det er relevant i forhold til vores borgere.

Samtidig prioriterer vi indsatser i det tværgående samarbejde i Hovedstadens Rekrutteringsservice og samarbejdet med Erhvervshus Hovedstaden.

• Borgere længere fra arbejdsmarkedet – udsatte ledige og sygemeldte borgere

For borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, yder vi en individuel og håndholdt indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation.

Ofte vil der være fokus på forebyggende og virksomhedsrettede indsatser og ordinære timer, dvs. ordinære jobs med begrænset timetal, så borgeren opnår eller fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Særligt de unge, der er længere fra arbejdsmarkedet, skal motiveres og hjælpes på vej til at få en uddannelse eller job gennem en håndholdt, koordineret og helhedsorienteret indsats på tværs af kommunen. Dette vil nogle gange ske i et tæt samarbejde med andre aktører, herunder regionens psykiatriområde.

Det er desuden et vigtigt pejlemærke for forvaltningen at møde alle borgere med værdighed – hvad enten borgeren er langt væk fra arbejdsmarkedet eller tæt på.

Sammenhængende og helhedsorienteret i indsats

Beskæftigelsesreformen lægger op til, at der bliver arbejdet med en enkel, logisk og overskuelig organisering, der er tager udgangspunkt i borgeren frem for i ”systemet”. Borgerne skal opleve en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats i mødet med kommunen.

Derudover er der et særligt strategisk fokus på at minimere den organisatoriske afstand mellem beskæftigelsesområdet og de øvrige dele af ungeområdet og uddannelsesvejledningen, der har fokus på de unge mellem 15 - 30 år, som enten ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse samt unge med særlige behov.

Under beskæftigelsesområdet ligger bl.a. Ungeløftet, der er et nationalt partnerskab, hvor kommunerne i samarbejde med regeringen, virksomheder og civilsamfund har forpligtet sig til at hjælpe de unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, tættere på et job, en uddannelse og et meningsfuldt fællesskab, med fokus på lokale indsatser, der skaber konkrete muligheder.

Forvaltningen vil på et kommende økonomiudvalgsmøde fremlægge en sag om Ungeløftet, herunder de puljemidler, der følger med projektet.

Fremtidigt navn til beskæftigelsesindsatsen

Med beskæftigelsesreformen vil det ikke længere være lovpligtigt at bruge ”Jobcenter”, som betegnelsen for kommunens beskæftigelsesindsats. Før eksisterede der et krav om et fælles navn (Jobcenter) og fælles visuel identitet på tværs af kommunerne for at opretholde et sammenhængende brand. Som led i beskæftigelsesreformen og dens frisættelse har kommunerne fået frihed til selv at bestemme navn og visuel identitet på deres beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at ”Jobcenter” bortfalder som en formel organisatorisk betegnelse og fjernes fra medarbejdernes mailsignatur og brevpapir mv.

I stedet anbefales det, at afdelingsbetegnelsen Job & Ydelser bliver anvendt fremadrettet.