På Børne- og Skoleudvalget d. 6. oktober 2025 blev udvalget, i sag nr. 104, orienteret om, at Fredensborg Kommune i 2024 lever op til minimumsnormeringerne på 0-2 årsområdet, men beklageligvis ikke lever op til kravene om minimumsnormeringer på 3-5 årsområdet. Byrådet blev herudover orienteret om det forventede resultat for 2024 i budgetmaterialet, råderumskataloget, for budget 2026-29.

På baggrund af orientering den 6. oktober 2025, ønskede udvalget en sag til det kommende udvalgsmøde, der beskriver, hvordan lovgivningen fremover overholdes.

I denne sag forelægges udvalget en redegørelse for:

1. Hvor langt var Fredensborg Kommune fra at leve op til minimumsnormeringstallet på 3-5 årsområdet og hvad lå til grund herfor?
2. Hvordan kan det sikres, at lovgivningen om minimumsnormeringerne overholdes fremover?

Herudover er vedlagt bilag 1, der redegør for den tekniske beregning af minimums-normeringerne efter reglerne i Dagtilbudsloven §19a og b.

1A. Hvor langt var Fredensborg Kommune fra at leve op til minimums-normeringstallet på 3-5 årsområdet?

Minimumsnormeringen for 2024

Når Danmarks Statisk beregner normeringen sker det ud fra antal passede helårsbørn og et samlet antal timer leveret og omregnet til antal helårspersonale ansat.

Vuggestueområdet i 2024

For 0-2 årsområdet i 2024 i Fredensborg Kommune blev resultatet for hele vuggestueområdet samlet set et normeringstal på 3,0 børn pr. voksen.

Børnehaveområdet i 2024

For 3-5 årsområdet i 2024 i Fredensborg Kommune er resultatet for hele børnehaveområdet samlet set en normering på 6,1 børn pr. voksen. Lovgivningen foreskriver, at normeringstallet skal være højst 6,0 for børnehaveområdet.

Data fra Danmarks Statistik opgjort med to decimaler viser, at normeringen er 2,95 for vuggestueområdet og 6,13 for børnehaveområdet jf. tabel 1.

2,95 barn pr. voksen er marginalt bedre end minimumskravet. Det svarer til, at der blev leveret lidt flere timer end minimumsnormeringen i et omfang svarende til 3,6 stilling.

Opgjort med to decimaler for børnehavebørn er tallet 6,13 børn pr. voksen. Det svarer til, at der manglede at blive leveret timer i et omfang til samlet 4,1 fuldtidsstilling for at leve op til minimumsnormeringerne.

Tabel 1

Ved minimumsnormeringen på hhv. 3 børn pr. personale i vuggestuer og 6 børn pr. personale i børnehaver, er der behov for nedenstående antal 212,10 personaler i vuggestuerne og 197,10 i børnehaverne jf tabel 1.

Tabel 2

Ser man på forskellen mellem normeringsberegningen og minimumsbehov, er der nedenstående afvigelser fra minimumsnormeringerne.

Tabel 3

Det samlede personaleforbrug for dagtilbudsområdet i 2024 jf tabel 3 svarer til, at der har været ansat 0,5 fuldtids personale for lidt (tidligere opgjort til samlet 0,7 fuldtidsansat. Tallet er korrigeret efter genberegning). Hvis normeringen alene skulle øges på 3-5 års området, mangler som nævnt 4,1 fuldtidsstilling svarende til ca. 1,8 mio. kr.

1B. Hvad lå til grund for opgørelsen i 2024?

Opgørelsen af minimumsnormeringer beregnes for kommunen under ét og begrundelsen for, at kommunen ikke har overholdt minimumsnormeringer for 3-5 årsområdet skal findes i flere forskellige forhold. I 2023 overholdt kommunen minimumsnormeringen for både vuggestue og børnehave.

Administrationen har gennemgået de bagvedliggende data for beregningen af minimumsnormeringerne i 2024, jf. afsnit 1A, og sammen med ledelserne af områdeinstitutionerne (fremover benævnt børnehuse) undersøgt de personalemæssige forhold i årets løb for at finde forklaringer på udviklingen.

Dagtilbudsområdet er kendetegnet ved at være et område, hvor bemandingsbehovet langt fra et stabilt set over et år. Der er store udsving omkring fx de perioder, hvor de største børn overgår til tidlig SFO-start. Dette forsøges håndteret på bedste vis, men udfordrer også områderne, da løsningen ikke blot er at ansætte midlertidig arbejdskraft.

Generelt tilsiger den økonomiske politik og økonomiske styringsmodel, at der skal sikres budgetoverholdelse og overført merforbrug skal indhentes i det efterfølgende budgetår. Dagtilbud gik samlet ud af 2023 med et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. Da der samtidig blev overført 3,1 mio. kr. fra 2024 til 2025, så svarer det til, at der er anvendt 3,6 mio. kr. mindre på børneområdet end oprindeligt bevilliget for året. Det bemærkes, at pengene, jf. også nedenfor, bliver på området, men overføres til næste år.

En områdeinstitution (Børnehusene Humlebæk) har i 2024 styret efter den politisk godkendte økonomiske genopretningsplan for at bringe områdeinstitutionen i økonomisk balance, hvilket lykkedes med udgangen af 2024. Det har bl.a. medført, at stillinger har været holdt vakant i genopretningsperioden, hvilket vurderes at være en væsentlig del af forklaringen.

Samtidig har Børnehusene i kommunen i 2024 samlet set oplevet, at det har været tiltagende svært at rekruttere kvalificeret personale, herunder har der været flere ledige lederstillinger og en ledig vejlederstilling, hvilket har været medvirkende til mindreforbrug i alle fire bysamfund.

Overførselsreglerne og den generelle delegering af budgettet (hvor der lokalt kan prioriteres lidt forskelligt) kan styringsmæssigt udfordre detailstyring efter antal ansatte. Det fordrer, at områdelederne fremadrettet får bedre styringsmuligheder, som sikrer, at de kan leve op til loven - også uden ny detailstyring. Administrationen er i proces med at se på mulighederne jf næste afsnit.

2. Hvordan kan det sikres, at lovgivningen om minimumsnormeringerne overholdes fremover?

Med indførelse af minimumsnormeringer er der behov for omstilling af den administrative praksis og en helt ny og tættere styringslogik, hvor der, efter de gældende økonomistyringsprincipper, styres på budgetoverholdelse. Fremover skal der i lige så høj grad styres på personaletimer.

• Monitorering af data og øgning af ansættelsesgrad indenfor rammen

Administrationen og områdeledelserne har besluttet at indføre nye styringsprocedurer for løbende at kunne monitorere udviklingen i minimumsnormeringerne endnu mere præcist og rettidigt. Fremover vil børnehusene, med støtte fra administrationen, hver måned registrere det præcise antal indmeldte børn for den pågældende måned og det præcise antal lønnede personaletimer. Desuden opdateres og anvendes prognosetal til at overvåge og følge op på mulige fremtidige behov.

Samtidig vil administrationen løbende monitorere udviklingen på tværs af hele området. Administrationen forventer, at denne styringsmæssige tilgang og opstramning vil bidrage til, at børnehusene har et solidt grundlag for løbende at kunne foretage de nødvendige justeringer i bemandingen, således at man kan levere det antal timer, der kræves.

Hverdagen i dagtilbud er ikke statisk. Hver eneste dag kan der opstå situationer, hvor lederne er nødt til at fordele timer/personale på en mere hensigtsmæssig måde end først planlagt og med øje for den nødvendige bemanding.

• Fortsat fokus på rekruttering og kvalitetsudvikling

Der arbejdes konkret og målrettet med at styrke rekrutteringsprocesserne på dagtilbudsområdet. Det sker blandt andet gennem videreudvikling af stillingsopslag, besøg for eventuelle kommende ansøgere, via omdeling af flyers i lokalområderne og på uddannelsesinstitutioner samt gennem en mere proaktiv kommunikation- og pressestrategi, der kan synliggøre dagtilbudsområdet som en attraktiv arbejdsplads for mulige ansøgere.

Derudover fortsætter administrationen og områderne generelt det fokuserede arbejde med at fastholde et attraktivt dagtilbudsområde med høj faglig kvalitet og fokus på rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere og ledere.

• Øget tiltrækning af pædagogstuderende

Pædagogstuderende tæller også med i normeringen og indgår med en vægtning på 0,43 pct. Statistikker viser desværre et faldende ansøgningstal til pædagoguddannelsen, hvilket har betydning for efterspørgslen på praktikpladser. Kommunekontaktrådet (KKR) foretager en central dimensionering baseret på behovstal ud fra, hvor mange studerende der optages. Det er således den centrale dimensionering, der fastsætter behovstallet og dermed også, hvor mange studerende der modtages i de enkelte praktikperioder.

I et forsøg på at tiltrække flere pædagogstuderende har administrationen nedsat en arbejdsgruppe med fokus på at styrke kvaliteten af praktikforløbene i kommunen. Målet er at gøre kommunen mere attraktiv som praktiksted. Derudover deltager administrationen, sammen med daglige ledere, i workshops på tværs af hovedstadskommunerne, hvor fokus er på rekruttering og fastholdelse af både pædagogstuderende og det pædagogiske personale. Desuden indgår administrationen i et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) om blandt andet velkomstmøder for 2. og 3. års praktikstuderende og deres vejledere, netop for at støtte op om, at man er fælles om uddannelsesopgaven, samt understøtte de studerende i at lykkes bedst muligt i deres praktikforløb.

Aktuelt er der 12 pædagogstuderende på dagtilbudsområdet, fordelt på uddannelsens tre praktikperioder. Den 1. december starter et nyt hold af studerende i 2. og 3. års praktik, og her forventes cirka 13 studerende på dagtilbudsområdet.

• PAU-elever

PAU-elever tæller også med i normeringen, men indgår kun med en vægtning på 0,24 pct. Kommunen har pt. ingen PAU-elever på den almindelige 2-årige PAU-uddannelse. PAU-eleverne under denne ordning er unge, typisk under 25 år, og voksne, uden relevant erfaring

Årsagen til at Fredensborg Kommune ikke uddanner PAU-elever under den almindelige uddannelse skal ses i lyset af en besparelse, som blev gennemført med Budgetforlig 2019 – 2022. Administrationen har dog, i lyset af den aktuelle udfordring med rekruttering og fastholdelse, besluttet sig for igen at undersøge og vurdere mulighederne for evt. også at tilbyde ansættelse som almindelige PAU-elev fremadrettet. Det kræver dog finansiering. Størrelsen af et muligt finansieringsbehov vil blive afdækket i den videre proces.

• Meritpædagoguddannelsen

Med lovkravet om minimumsnormeringer er der afsat midler i en statslig opkvalificeringspulje på dagtilbudsområdet. Puljen skal være med til at give kommunerne mulighed for at opkvalificere det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Midlerne fra opkvalificeringspuljen er bevilliget frem til 2030. Det betyder, at det sidste hold, der kan nå at færdiggøre meritpædagoguddannelsen inden da, skal være påbegyndt senest sommeren 2026. Det er væsentligt at bemærke, at med opkvalificeringspuljen er der nationalt givet en midlertidig dispensation, der muliggør tjenestefri med løn under uddannelsen. Dispensation udløber ved udgangen af perioden for opkvalificeringspuljen i 2030.

Administrationen samarbejder tæt med områdeledelsen og det selvejende netværk for at motivere pædagogmedhjælpere til at påbegynde meritpædagoguddannelsen. For at gøre uddannelsen mere attraktiv, tilbydes de studerende en ordning, hvor hver medarbejder ugentligt er skemalagt til 30 timer i institutionen og 7 timer til studietid. Det er blandt andet dét, der adskiller den såkaldt nye ordning fra den gamle ordning i Fredensborg Kommune.

Aktuelt er der 12 medhjælpere afsted på merituddannelse med midler fra opkvalificeringspuljen. Herudover er der to medhjælpere afsted, der er finansieret via et tidligere regelgrundlag og én medarbejder er optaget på merit-sporskifteuddannelsen. Faktuelt arbejdes der på at sende en større andel medhjælpere afsted med opstart sommeren 2026.

Strategisk kompetenceudvikling

• Udover et målrettet fokus på at tilbyde medhjælpere opkvalificering gennem merituddannelse og den pædagogiske assistentuddannelse, har dagtilbudsområdet et strategisk kompetenceudviklingsprogram. Her opkvalificeres medarbejdere gennem fx diplommoduler i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) og Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i samarbejde med Sosu-H Kompetencecenter. For at sikre, at opkvalificering af medarbejdere sker med udgangspunkt i lokale behov og samfundsmæssige tendenser, har administrationen nedsat et uddannelses- og kompetenceudvalg. Udvalget fungerer som et rådgivende organ med ansvar for at afdække og vurdere aktuelle behov for opkvalificering.

De nævnte indsatser indgår i en samlet strategisk indsats for at tiltrække nye medarbejdere og fastholde samt udvikle det nuværende pædagogiske personale.

Opgørelse af minimumsnormeringer 2025

Den næste minimumsnormeringsopgørelse, som udvalget vil blive præsenteret for om et år, vil trække på data for indeværende år, 2025. Det er administrationens vurdering, at budgettet er til stede i 2025 for at kunne overholde minimumsnormeringerne. I forbindelse med budgetforlig 2025, er der givet midler (1,641 mio. kr.) til dagtilbudsområdet, set i forhold til budgettet for 2024, som alt andet lige vil kunne forbedre normeringerne.

I 2025 og 2026 forventes der, jf. tabellen, at være budgetmæssigt bevilling til, at børnehusene kan ansætte tilstrækkeligt med personale til at overholde minimumsnormeringerne. I tabellen er der ikke taget højde for overført mindreforbrug mellem årene, der alt andet lige vil øge muligheden for ansætte yderligere personale i en periode.

Som det fremgår af budgetrevision 30.9 (sag nr. 114 på dagsordenen) forventes det, at der overføres 2,3 mio. kr. fra 2025 til 2026. Fra 2024 blev der overført 3,1 mio. kr. ind i 2025, hvilket betyder, at der er brugt 0,8 mio. kr. mere end det oprindeligt ud over det vedtagne budget for 2025. I 2024 var situationen den omvendte; her blev videreført mere ud af året end ind og dermed anvendt færre penge end oprindeligt bevilliget.

De 2,3 mio. kr. i mindreforbrug i 2025, som overføres til 2026, betyder alt andet lige, at børnehusene allerede fra 2026 har midler til at gennemføre det løft, som Byrådet har bevilliget fra 2027.

Mindreforbruget skyldes primært udfordringer med rekruttering af personale, men børnehusene arbejder på at reducere mindreforbruget i de kommende måneder.

Budgetforligskredsen

Budgetforligskredsen blev på møde den 20. oktober 2025 enige om følgende håndtering i forbindelse med overholdelse af de lovpligtige minimumsnormeringer: ”Børne- og Skoleudvalget følger udviklingen i normeringerne tæt i 2026 og at området, om nødvendigt, tilføres yderligere midler fra den afsatte driftsreserve. I regeringens finanslovsudspil lægges op til en ændret opgørelsesmetode for udregning af normeringerne. Forligskredsen er derfor også enige om, at mødes igen og tilføre området de tilstrækkelige midler, når/hvis en ny opgørelsesmetode vedtages og medfører at loven ellers ikke kan overholdes.”

Finanslov 2026

Finansloven for 2026 er netop blevet vedtaget, men de helt konkrete detaljer om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet kendes endnu ikke.  

Nedenstående tekst er er uddrag fra Finansministeriets pressemeddelelse:

”Regeringen og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte over 1,6 mia. kr. årligt til dagtilbudsområdet. Midlerne skal bidrage til, at der kommer mere ledelse og pædagogisk personale. Det skal ske ved, at pædagogiske ledere udgår af opgørelsen af minimumsnormeringer, hvilket vil medføre krav om, at der, med udgangspunkt i den nuværende fordeling af pædagogisk personale, vil skulle ansættes knap 1.400 årsværk for at kunne opfylde lovkrav til minimumsnormeringer”.

Udvalget vil få forelagt en sag om de kommende ændringer af opgørelsen af minimumsnormeringer og konsekvenserne heraf for Fredensborg Kommune, når de nye rammer og retningslinjer er udarbejdet.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Dagtilbudsloven.

Børne- og Skoleudvalget.