Efter ønske fra Kulturudvalget har administrationen, og herunder Fredensborg Arkiverne, siden 2015 gennemført arrangementer i forbindelse med årsdagen for Danmarks Befrielse i 1945. Arrangementerne i 2020 og 2021 blev dog ikke gennemført på grund af covid-19.

Arrangementerne har taget udgangspunkt i lokalhistorien og de begivenheder og fortællinger fra besættelsen og befrielsen, der knytter sig til lokaliteter i Fredensborg Kommune. Arrangementerne har været rettet både mod det voksne publikum (foredrag) og mod børnefamilierne (aktivitetsløb). I 2025 blev der afholdt et foredrag om modstandskampens kvinder på KulturStationen i Humlebæk.

Kulturudvalget besluttede ved mødet i oktober 2025, at man også i 2026 ønske at gennemføre et 4. maj arrangement i stil med tidligere år. Tidligere har der årligt været afsat 30.000 kr. til arrangementet.

I 2026 forslår administrationen, at der arrangeres et foredrag – evt. med fællesspisning - med fokus på rationering, vareknaphed og genbrug.

Når man taler om prepping i dag, handler det om at være forberedt, tænke bæredygtigt og bruge ressourcerne med omtanke. Men det er langt fra et nyt fænomen. Under 2. verdenskrig blev danskerne eksperter i at få meget ud af lidt – gennem rationering, vareknaphed og genbrug. Køkkenhaver, erstatningsvarer og fælles måltider blev en naturlig del af hverdagen, og man lærte at finde glæde og fællesskab midt i manglen.

Administrationen foreslår det aktuelle emne formidlet gennem foredrag og fællesspisning. Under titlen ’ Tidens løsen ingen sløsen - Mad og rationering under besættelsen’ fortæller madhistoriker Nina Bauer om husmoderens udfordringer med at få maden til at række under 2. verdenskrig. Publikum bydes på smagsprøver fra krigstidens kogebøger fx erstatningsmarcipan, gulerodskonfekt og Richs kaffeerstatning. Evt. kan arrangementet laves til en decideret besættelsesmiddag, hvor foredraget kombineres med en fællesmiddag med tidstypiske retter eller et måltid lavet af overskudsmad.

Et alternativt forslag til markering af 4. maj kunne være et foredrag med formidling af 2. verdenskrig og efterkrigstiden ved en relevant foredragsholder. Administrationen kan foreslå følgende foredrag:

Historiker og forfatter Christian Aagaard: Danmark Besat 1940-45

I fem år var Danmark underlagt den tyske nazistiske besættelsesmagt - en tid der er blevet kendt som "de fem lange år". I foredraget "Danmark Besat" gives det helt brede overblik over den danske tid under tysk besættelse. Hvordan påvirkede det den almindelige dansker? Hvem greb til våben og gjorde modstand? Hvem gjorde det modsatte og samarbejdede med besættelsesmagten eller ligefrem gik i tysk krigstjeneste? Er man på bar bund omkring, hvad der skete i Danmark 1940-45, er det her et godt sted at starte.

https://www.christianaagaard.dk/foredrag

Historiker og forfatter Bent Jensen: Den Kolde Krig

Den Kolde Krig var en af Europas hidtil største og mest langvarige konflikter – i perioden 1945-1991 var Europa og verden delt og splittet i to. Grundlæggende drejede det sig om, hvilket samfundssystem der skulle præge verdens stater – det demokratiske samfund baseret på ytringsfrihed og markedsøkonomi eller totalitære systemer med kommandoøkonomi.

Konflikten var en langvarig kappestrid, der også skabte indre fronter i de demokratiske samfund, hvor den totalitære kommunisme havde sine tilhængere. Var de landsforrædere, spioner eller agenter for en fremmed magt?

Hvordan foregik denne strid konkret? På hvilken måde forsvarede de demokratiske samfund deres frihed, hvilke midler blev taget i brug for at inddæmme de indre trusler mod det demokratiske system? Hvorfor endte kappestriden med de demokratiske systemers sejr? Alt dette svarer Bent Jensen på i dette indsigtsfulde foredrag.
 

Historiker og arkivleder Henrik Lundtofte: Da krigen var forbi

Hvad gør et samfund, når krigen er slut, og alle drømmer om fred, fremtid og fremgang - men hvor krigen kaster lange skygger og skaber store udfordringer?

I dette foredrag fortæller historiker Henrik Lundtofte om, hvad der skete i Danmark efter befrielsen i maj 1945 med de mange modstandsfolk, de hundredtusinder af flygtninge og ikke mindst med landsforræderne. Da den voldsomt ophidsede og feberhede stemning lige efter befrielsen var taget af, blev der iværksat tiltag for at resocialisere ikke bare landsforrædere men også flygtninge. Og modstandsfolk kunne efter krigen få ganske omfattende hjælp til at begynde en ny tilværelse i fredstidssamfundet.

Foredraget fortæller om denne oversete side af efterkrigstiden via en række skæbner og viser, at nogle af tiltagene faktisk pegede frem mod velfærdsstaten og det stabile danske demokrati.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retningslinjer for Puljen til Kommunale og Større arrangementer.

Kulturudvalget.