Sagsnummer: 32.03.00-A26-1-25
Sagsbehandler: Lone Lollesgaard

Beskæftigelsesudvalget godkendte senest de vejledende rådighedsbeløb for personligt tillæg til pensionister på mødet den 28. januar 2025. På mødet den 9. januar 2024 besluttede udvalget, at de vejledende rådighedsbeløb for personligt tillæg til pensionister fremadrettet skal reguleres årligt på baggrund af forbrugerprisindekset for oktober måned, afrundet til nærmeste hele 100 kr.

Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister og førtidspensionister (førtidspension ansøgt/tilkendt før 1/1 2003), hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Det personlige tillæg kan søges efter Lov om Social Pension § 14 stk. 1 eller Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 17, stk. 2.

Der kan søges til alle former for udgifter, men kommunen skal tage stilling til, om den ansøgte udgift kan anses for at være rimelig og nødvendig, og om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv er i stand til at afholde udgiften.

Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvor alle indtægter, udgifter og eventuel formue indgår. Kommunen foretager ligeledes et individuelt skøn af, hvilke udgifter der kan godkendes som rimelige og nødvendige.

Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg, og udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent. Da der er tale om et individuelt skøn, er der ingen faste takster, men kommunen kan have et vejledende rådighedsbeløb til pensionistens underhold.

I forbindelse med ansøgninger om personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, skal der foretages en økonomisk behovsvurdering, hvor der tages stilling til pensionistens udgifter og indtægter. Efter beregningen af ansøgers udgifter og indtægter, er det resterende beløb ansøgerens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal anvendes til kost, tøj, fritidsaktiviteter, husholdning og ikke medregnede faste udgifter. Rådighedsbeløbet er med andre ord det beløb, som borgeren har til rådighed, når de nødvendige faste udgifter er betalt.

Det vejledende rådighedsbeløb anvendes som guideline i vurderingen af, om ansøger selv kan afholde udgiften. Hvis ansøgers rådighedsbeløb overstiger det vejledende rådighedsbeløb, vil det som udgangspunkt blive vurderet, at personen selv vil kunne afholde den ansøgte udgift, dog med stillingtagen til udgiftens størrelse, pensionistens opsparings evne, om udgiften er af afgørende betydning for den videre livsførelse mv.

Forbrugerprisindekset, der beskriver den årlige inflation, er for oktober måned 2025 opgjort af Danmarks Statistik til 2,1 %, sammenlignet med oktober 2024. 
På baggrund af Beskæftigelsesudvalgets beslutning om, at de vejledende rådighedsbeløb justeres med forbrugerprisindekset, afrundet til nærmeste hele 100 kr., så anbefales det at justere de vedtagne vejledende rådighedsbeløb jf. tabellen, se nedenstående eksempel for beregning.

Eksempel:
Udregning af justering af vejledende rådighedsbeløb = beløb*indeks 2025/indeks 2024.
Gældende vejledende rådighedsbeløb for enlige = 4.600*122,1/119,6 = 4.696,15 kroner, afrundet til nærmeste hele 100 kr. = 4.700 kr. i 2026.
Nedenstående skema viser de gældende og de anbefalerede regulerede vejledende rådighedsbeløb.

Såfremt ansøgers rådighedsbeløb overstiger det vejledende rådighedsbeløb, vil det som udgangspunkt blive vurderet, at personen selv vil kunne afholde den ansøgte udgift. Herunder dog med stillingtagen til udgiftens størrelse, ansøgers opsparingsevne, og om udgiften har afgørende betydning for den videre livsførelse mv.

Et kommunalt fastsat rådighedsbeløb er vejledende, og kommunen skal altid foretage en individuel og konkret vurdering i hver enkelt sag, om der er grundlag for at fravige det vejledende rådighedsbeløb.

Dette betyder ligeledes, at der ikke er et ensartet niveau på dette område kommunerne imellem. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Der forefindes i dag intet lovgivningsfastsat niveau for trang eller en vejledning fra KL, styrelser eller andre, hvorfor der heller ikke er en ensartet praksis på området kommunerne imellem.

Ingen bemærkninger. 

Beskæftigelsesudvalget.