Ifølge rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL den 13. december 2024, skal kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principvedtage omlægningsplanerne. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelserne skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen 'MARS' er registreret inden for egen kommunegrænse.

Der er på nuværende tidspunkt ingen projekter registreret indenfor Fanø Kommunes afgrænsning. 

Grøn Trepart i Fanø-kontekst 

Flere af indsatserne som indgår i Grøn Trepart, rammer skævt med de lokale forhold på Fanø, hvor landbruget primært består af lysåbne naturarealer, der afgræsses af kreaturer. De nationale tiltag synes i høj grad at være målrettet kommuner med intensiv landbrugsdrift, hvor natur og biodiversitet er begrænset, enten fordi landbruget optager store arealer, eller fordi udledning af kvælstof forringer vandmiljøet og skader naturen. Her indgår indsatsen om skovrejsning også, som i høj grad er uforenelig med Fanøs lysåbne naturtype. 

Fanø adskiller sig væsentligt fra andre kommuner, ved at rumme store sammenhængende naturarealer, hvor græsningsbaseret landbrug indgår som en integreret del af den lokale naturpleje, og bidrager dermed aktivt til at skabe bedre betingelser for biodiversiteten - helt i tråd med visionerne i Grøn Trepart om mere natur og øget biodiversitet. I modsætning til mange andre kommuner gødskes der stort set ikke på Fanø, hvilket yderligere understøtter de naturmæssige kvaliteter og minimering af miljøbelastningen.

Overordnet fremstår de generelle nationale indsatser som mindre relevante, og i visse tilfælde uhensigtsmæssige i Fanøs lokale kontekst, dog på nær af lavbundsindsatsen, som er den eneste indsats, som viser et vist potentiale. En screening viser at der er tørveholdige lavbundsjorde langs Fanøs østkyst, som har et potentiale for at indgå i målsætningerne i Grøn Trepart om at vådlægge arealerne for at reducere afgasningen. Som en del af indsatsen indføres der fra 2028 en CO2-afgift på 40 kr. pr. ton CO2 fra tørveholdige lavbundsjorde. 

Dialogmøde 

Forvaltning har den 17 september 2025 afholdt et dialogmøde om Grøn Trepart med lodsejere, som i følge screeningen ejer tørveholdig lavbundsjorde. Formålet var at orientere lodsejerne om potentialekortlægningen, og informere dem om den kommende CO2-afgift på lavbundsjorde - se bilag 1 for referat af mødet. Forvaltningen fremlagde kortlægningen, og gik i dybden på emnet tørveholdig lavbund -  assisteret af Varde Kommunes fagperson på området. Samtidig blev der redegjort for usikkerheder, der kan være forbundet med lavbundsprojekterne, herunder risikoen for uønsket spredning af den invasive art 'spartinagræs' også kaldet 'vadegræs', en risiko som Esbjerg Kommunes miljøafdeling har påpeget. Forvaltningen har efterfølgende været i kontakt med flere relevante fagpersoner, hvor det viser sig, at der er uenighed om hvorvidt lavbundsprojekter potentielt kan styrke eller skade områderne, dette kan kun kommes nærmere ved en forundersøgelse. 

Mødet havde generelt en positiv stemning, men der var forståeligt nok også frustration over, at flere af spørgsmålene om hvordan lodsejerne er stillet i forhold til en potentiel afgift, ikke kunne besvares. Der var desuden bekymring over at blive pålagt en afgift, hvis man ikke indgår en  frivillig aftale - hvilket gør, at ordet "frivillig" reelt mister sin betydning. Mange spørgsmål er fortsat ubesvarede og flere aspekter endnu ikke belyste, da lovgiver - i modstrid med hvad man kan opfatte som god forvaltningsskik - har valgt at gennemføre en proces, uden at man har gennemtænkt og besluttet alle aspekter og konsekvenser.

Mødet blev afsluttet med at deltagerne havde mulighed for at tilkendegive deres holdning til en eventuel forundersøgelse, hertil svarede 12 ud af 23 'ja', mens ingen svarede 'nej'. 

Forundersøgelse 

En forundersøgelse i forbindelse med Grøn Trepart er en indledende, teknisk og faglig undersøgelse, der har til formål at afklare, om et område er egnet til et projekt, før der træffes beslutning om gennemførelse. Den bruges typisk til at:

• Kortlægge jordbundsforhold (fx tørveindhold, dræning, vandstand).
• Vurdere naturmæssige konsekvenser (biodiversitet, beskyttede arter, landskab).
• Afklare lodsejerinteresse og ejendomsforhold.
• Estimere klimaeffekt (CO-reduktion ved udtagning af lavbundsjord).
• Udarbejde et økonomisk overslag (omkostninger, tilskudsmuligheder).

Denne kan finansieres af statens klima-lavbundpulje gennem ansøgning. 

Dialog med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. 

Da forvaltning ikke har kunnet finde svar på, hvad udfaldet er, hvis lavbundsprojekter ikke gavner naturen, eller hvilken betydning en afgift ville have i denne situation, har forvaltningen rettet henvendelse til taskforcen, hvorefter denne er videresendt til styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Styrelsen har svaret således: 

Det er endnu ikke afklaret, hvilke kriterier der afgør, om kulstofrige landbrugsjorder skal pålægges en CO2-afgift eller kan blive fritaget. Det bemærkes, at der arbejdes på at udvikle en model, som giver mulighed for, at områder, hvor det viser sig ikke at være teknisk muligt at etablere et vådlægningsprojekt, vil få andre muligheder for at blive fritaget for CO2-afgiften.

Vi er i arbejdet med en CO2-afgift på kulstofrige landbrugsjorder særligt opmærksomme på arealer, hvor der er øvrige hensyn - som f.eks. biodiversitet - der begrænser mulighederne for at anlægge et vådlægningsprojekt. Det undersøges, hvordan hensynet til forskellige samfundsmæssige formål kan balanceres i afgiftsadministrationen. 

Forvaltningen finder svaret fra styrelsen utilfredsstillende og ubehjælpelig i dialogen med lodsejerne, som er overladt til uvished med en kommende afgift i 2028. Det er endnu uvist hvornår styrelsen får udviklet denne 'model'.  

Omlægningsplanen

Forvaltningen har ikke modtaget projektanmodninger til projekter fra lodsejere, og efter seneste drøftelse på ENT-møde har forvaltningen fulgt den givne anbefaling og sat arbejdet med Grøn Trepart i en afventende position. 

På nuværende tidspunkt, foreligger der ingen projekter i den dynamiske omlægningsplan for Fanø Kommune. Omlægningsplanen er vedlagt som bilag 2. 

Da omlægningsplanen for Fanø ikke indeholder projekter, er det vurderingen, at den ikke behøver godkendelse af Byrådet. Planen kan således principvedtages af Erhvervs-, natur- og teknikudvalget.  

Kommunens indsats vedrørende Grøn Trepart

Efter seneste drøftelse på ENT-møde, har forvaltningen fulgt udvalgets anbefaling og midlertidigt indstillet arbejdet med Grøn Trepart. 

Inden dette blev aktuelt, igangsatte forvaltningen - i forlængelse af dialogmødet med lodsejerne - enkelte stikprøver af jordbundsforhold langs hele østkysten. Formålet var at skabe mere viden for både lodsejere og forvaltningen i dialogen om afgift og mulige projekter i sårbare naturområder. Undersøgelserne blev udført med lodsejernes accept, og har til hensigt at styrke grundlaget for fremtidige beslutninger, samt kunne dokumentere, hvis der skal tages initiativ til en egentlig forundersøgelse.

Stikprøverne er udført af WSP, som udpegede udtagningsområderne blandt de lodsejere, der udviste positiv interesse ved dialogmødet for en eventuel forundersøgelse. WSP har efterfølgende foretaget jordprøver, analyseret materialet og bearbejdet resultaterne. Analysen viser, at der forekommer tørv i jorden. Se bilag 3 for WSP's dokumentation. 

Det er stadig uvist, om lavbundsprojekter kan gavne eller potentielt skade den eksisterende natur på Fanøs østkyst, og om arealerne allerede er vådgjorte, hvilket i så fald ville gøre et projekt overflødigt. Disse forhold kan kun afklares gennem en forundersøgelse. Forvaltningen afventer på nuværende tidspunkt, at der kommer flere informationer ud om 'modellen' fra styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som kan afklare hvordan lodsejerne er stillet overfor en afgift.

Forvaltningen har arbejdet med Grøn Trepart med en undersøgende og forsigtig tilgang, da vi er opmærksomme på øens særlige forhold. Forvaltningens arbejde med Grøn Trepart er aktuelt i en afventende fase, hvor f.eks. lodsejere har mulighed for at melde frivillige projekter ind eller ønsker om igangsætning af forundersøgelse.  

Forvaltningen har imidlertid behov for udvalgets stillingtagen til om arbejdet med principvedtagelsen af omlægningsplanen, der ikke indeholder projekter skal indstilles, om arbejdet skal genoptages mere aktivt - f.eks. med henblik på at gennemføre forundersøgelser, eller indtil videre skal forblive afventende.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.  

• Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
• Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. 
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
• Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægnings-planerne skal levere på. 

Hvis der gennemføres en forundersøgelse, forventes finansieringen at ske via Klima-lavbundspuljen gennem ansøgning. Forvaltningens rådgivere vurderer, at der sandsynligvis kan søges midler til en ekstern tovholder, hvilket vil lette forvaltningens arbejdsbyrde. Kommunen vil dog fortsat være projektansvarlig og deltage aktivt i koordinering samt fremtidige lodsejermøder, hvilket vil kræve ressourcer fra forvaltningen. 

Princip vedtagelse af omlægningsplanen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Erhvervs-, natur- og teknikudvalg

Direktionen indstiller at udvalget

1. principvedtager omlægningsplanen, som på nuværende tidspunkt ikke indeholder projekter indenfor kommunens afgrænsning
2. drøfter og beslutter kommunens videre indsats med Grøn Trepart, herunder om der bør igangsættes forundersøgelser af, hvorvidt lavbundsprojekter på Fanøs østkyst kan realiseres.

Udvalget besluttede

1. at principgodkende omlægningsplanen.
2. at forvaltningen i dialog med Naturstyrelsen Bålvandshuk, afsøger muligheden for at gennemføre forundersøgelser blandt de lodsejere, som har tilkendegivet, at man gerne medvirker hertil, idet det forudsættes at Naturstyrelsen forestår udførelsen af undersøgelserne.