På mødet den 24. juni 2025 blev det besluttet at bemyndige administrationen til at arbejde videre med at kvalificere og beregne bidragsmodellen, med afsæt i de politisk vedtagne principbeslutninger.

Det var på daværende tidspunkt forventningen, at dette arbejde kunne være afsluttet i efteråret 2025, således at der kunne fremlægges en samlet bidragsfordeling inklusiv kortafgrænsning af ejendommene, som blev omfattet.

Dette arbejde har desværre vist sig mere omfattende end forventet og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt, at fremlægge den samlede fordeling. Der er behov for, at der arbejdes videre med afsæt i blandt andet de problemstillinger, der er beskrevet nedenfor.

Derudover er der fra regeringens side meldt ud, at der kommer en ny kystpulje. Det kan med fordel afdækkes, om det er muligt at søge supplerende midler her fra.

I den mellemliggende periode er der også nedsat en ekspertkommission, som skal komme med anbefalinger om håndtering af bidragsfordeling. Dette arbejde forventes afsluttet i foråret 2026. Det er derfor administrationens anbefaling, at disse anbefalinger inddrages i arbejdet.

Sideløbende arbejdes der administrativt og med hjælp fra ekstern rådgiver på at kvalificere og planlægge den samlede proces, ligesom der afholdes møder med koordinationsgruppen for Strøby Strand Forum. 

Behov for yderligere beregninger og kvalificering af principfordelingen

På kommunalbestyrelsesmødet den 24. juni 2025 blev administrationen  bemyndiget til at arbejdet videre med at indarbejde de politiske beslutninger i en samlet principfordeling, samt generel kvalitetssikring.

Administrationen har siden principbeslutningen d. 24. juni 2025 arbejdet med at anvende de besluttede principper på de fysiske, faktiske forhold i det område, som er omfattet af kystbeskyttelsesprojektet. Dette arbejde indbefatter en detaljeret gennemgang af, hvordan principperne "oversættes" til de konkrete fysiske forhold og gennemførelse af modelleringer på baggrund heraf.

Teknisk medfører dette blandt andet kortlægning af kotehøjder på alle bygninger, kvalificering af erosionszoner og modellering af oversvømmelser. Når disse tekniske forhold er afklaret og lagt ind i modellen, kvalificeres resultatet i forhold til om dette medfører resultater på enkeltejendomme/veje/anlæg som ikke er i overensstemmelse med Kystdirektoratets vejledning for beregning af nytteværdi.

Dette arbejde er mere komplekst og tidskrævende end forventet, da selv små justeringer har vist sig at slå voldsomt igennem i fordelingen. Der er derfor behov for mere tid til at sikre, at alle elementer er kvalitetssikrede og gennemarbejdede. For at sikre fortsat fremdrift, er der indhentet ekstern rådgiver med erfaring fra kystbeskyttelsesprojekter, ligesom der vil blive ansat intern projektleder.

Baggrund for projektet

Kyststrækningen ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads er udfordret af oversvømmelse og erosion. Dertil kommer udfordringerne med "bagvand" fra Tryggevælde Å. Derfor er der gennem lang tid arbejdet med hvilke løsninger, der kunne findes for området. 

I efteråret 2021 blev der afholdt et scenarieværksted, for 25 udvalgte og repræsentative interessenter, grundejere og borgere, hvor 4 forskellige fremtidsscenarier blev præsenteret og drøftet. Der blev identificeret retning og tendenser for kystbeskyttelsen af Strøby Egede i samspil med by og natur. Arbejdet med scenarieværkstedet blev opsamlet i en vision om realiserbare fælles løsninger, adgang til natur og kyst, bevare og bygge på byens eksisterende værdier og meget andet.

I foråret 2022 blev der afholdt et åbent borgermøde hvor der blev arbejdet med afsæt i dokumentet "Hvad skal være vores strategi?". Blandt de foreslåede løsningsforslag foretrak deltagerne generelt en strandpark med stenrev som den bærende løsning på strækningen fra Stevnsvej til Uglemosevej. Fra Uglemosevej til Bøgeskoven pegede man på et tilbagetrukket fælles dige som den bedste og billigste løsning og for området ved Odden og Tryggevælde Å var der ønske om en løsning hvor de eksisterende diger og højvandslukket løftes. Generelt for strækningerne var at deltagerne fokuserede på løsninger på kort sigt.

Ovenstående borgerinddragelse blev indarbejdet i strategien for fælles kystbeskyttelse af Strøby Egede og Strøby Ladeplads som var i hørring fra 28. oktober 2022 til 1. februar 2023.

Den 8. juli 2022 rettede Kommunalbestyrelsen en officiel henvendelse til statsministeren, de ansvarlige ministre samt det ansvarlige udvalg i Folketinget med en opfordring til at gøre kystbeskyttelse til et nationalt anliggende således, at det bliver statens opgave at finansiere kystsikring. Den 12. juli 2022 modtog Stevns kommune svar fra miljøminister Lea Wermelin, hvor der blandt andet blev henvist til den statslige pulje til kystbeskyttelsesprojekter.

Denne ansøgte Stevns kommune.

Den 13. december 2024 blev Stevns Kommune orienteret om, at kystbeskyttelsesprojektet for Strøby Egede og Strøby Ladeplads modtog knap 26 mio. kr. fra den statslige pulje til kystsikring - svarende til 40% af den samlede støtteberettigede del af anlægsudgiften på anslået 64,8 mio. kr. Der blev alene søgt på strækningerne Kysten og Garderhøj/Jernet da kystbeskyttelsespuljen ikke dækker håndtering af såkaldt "bagvand" som er opstuvet vand fra Tryggevælde Å. Området ved Odden er kendetegnet ved, at det oversvømmes af både vand direkte fra havet, samt vand som opstuves fra åen. 

Den 27. marts 2025 godkendte kommunalbestyrelsen dispositionsforslaget for kystbeskyttelsesprojektet for Strøby Egede og Strøby Ladeplads. Et anlægsprojekt med et estimeret samlet budget på 111 mio. kr. I dette dispositionsforslag var Odden ikke omfattet, da der ikke er fundet en samlet teknisk løsning til at sikre området.  

Efter godkendelsen af dispositionsforslaget blev det besluttet at arbejde videre med at fastlægge hvilke principper, der skulle lægges til grund for den kommende bidragsfordeling. Det resulterede i 3 beslutningssager:

29. april 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen at:

• der ikke betales bidrag for sekundære bygninger (garager, udhuse mv.)
• der ved direkte nytte (oversvømmelsesfare) ikke skelnes mellem erhvervs- og boligenheder, 
• der for både grunde og ejendomme anvendes et fordelingsprincip baseret på m2
• der for indirekte nytte pålægges bidrag for en afstand på til og med 250 meter fra kystsikringen 

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. maj 2025 blev det besluttet at:

• afsøge muligheden for anden fordeling for Garderhøj/Jernet
• korrigere i modellen hvor ejendomme med direkte nytte ikke blev opfanget, samt fjerne de veje, som fejlagtigt blev medtaget.
• udgifter til eksterne rådgivere og forundersøgelser medgår i fordelingen
• sagsbehandlingstid i kommunen ikke medgår i fordelingen
• generelt korrigere for uhensigtsmæssigheder i modellen

På Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 20025 blev det besluttet at:

• fordelingen mellem direkte og indirekte nytte fastsættes til 80/20
• der fastsættes et grundbidrag på 10.000 kr. for alle bidragsydere
• ejendomme udover en afstand på 250 m. med indirekte nytte tages ud af modellen (jfr. tidligere)
• opdele området i 3 delområder (så projektområde Odden medtages for at sikre sammenhængende kystsikring)
• parterne fastsættes som angivet i skemaet på sagen
• kystsikringen ved Odden trækkes tilbage til dige-/slusetrace
• Garderhøj/Jernet indgår i samme bidragsfordeling som øvrige områder

Administrationen blev herefter bemyndiget til at arbejde videre ud fra de vedtagne principper. Dette arbejde pågår fortsat. 

Potentielt supplerende støttemuligheder

Regeringen offentliggjort Accelerationspakken  d. 24. oktober 2025 som indeholder en udvidelse af Kystpuljen med 246 mio. kr.

Administrationen anbefaler derfor at muligheden for at søge supplerende midler fra denne pulje afdækkes, når de nærmere kriterier kendes. Administrationen har været i kontakt med Kystdirektoratet med henblik på at sikre, at Stevns kommune udnytter de støttemuligheder der er.

Ekspertgruppe skal foreslå en enklere model for kystbeskyttelse

Regeringen har nedsat en ny ekspertgruppe, der har til opgave at skabe større gennemsigtighed og foreslå en enklere model for finansiering af kystbeskyttelse. Ekspertgruppen skal mere konkret komme med forslag til en mere ensartet og administrativt enkel model, der kan skabe fremdrift i arbejdet med at beskytte kysterne.

Ekspertgruppen ledes af professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet og skal afrapportere i foråret 2026.

Administrationen anbefaler, at anbefalingerne fra kommissoriet indtænkes når disse foreligger.

Jura - baggrund

Forudsætningen for at pålægge en ejendom bidrag er, at nytteværdien skal kunne godtgøres, både sådan at det enkelte bidrag skal være proportionalt med den nytte, der opnås, men også sådan at det skal kunne godtgøres at netop den pågældende ejendom - og ikke andre ejendomme, der ikke pålægges samme bidrag - opnår den pågældende nytteværdi. Ejendomme, som har større nytte af kystbeskyttelsen, kan pålægges et højere bidrag end ejendomme med mindre nytte. Nytte kan i den forbindelse vurderes på baggrund af bl.a. terrænkoter, idet lavtliggende ejendomme typisk har en større risiko for oversvømmelse og dermed større nytte af et kystbeskyttelsesprojekt.

Hvis der ikke gennemføres et kommunalt fællesprojekt, kan borgerne ikke pålægges at udføre kystbeskyttelse for eksisterende, lovlig bebyggelse.

I nye lokalplaner m.v. kan der imidlertid stilles krav om kystbeskyttelse og sikring via koter og anlæg. Endvidere kan der stilles krav om lovliggørelse af kystbeskyttelse udført uden de fornødne tilladelser, og i sådanne lovliggørende tilladelser kan der stilles vilkår om korrekt udførelse, herunder eventuelt med sandfordring, hvis det er sagligt begrundet.

Stevns Kommune vil ikke være forpligtet til at udføre kystbeskyttelse af borgernes ejendomme, men kan efter omstændighederne være forpligtet til at undlade at give byggetilladelser og vedtage lokalplaner, der understøtter udbygning i truede områder, der ikke kan forventes beskyttet.

Hvis der ikke gennemføres et fælles kystbeskyttelsesprojekt, vil det være den enkelte grundejer, der selv har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod erosion og oversvømmelse. En sådan kystbeskyttelse kræver normalt tilladelse fra kommunen, men kommunen har ikke hjemmel til at pålægge en ejer at etablere kystbeskyttelse, hvis der ikke søges.

Hvis der uden tilladelse er etableret kystbeskyttelse, kan kommunen normalt forlange, at kystbeskyttelsen lovliggøres, hvilket kan ske enten ved at kystbeskyttelsen fjernes eller ved at der - ansøges om og - meddeles en lovliggørende tilladelse. En lovliggørende tilladelse kan meddeles med vilkår, for eksempel om korrekt opbygning af sten eller om sandfordring, hvis det er sagligt i forhold til at sikre funktionen og/eller sikre mod at kystbeskyttelsen forårsager erosion på naboarealer.