Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, AEU= Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, KMU=Klima- og Miljøudvalget, PBU=Plan- og Boligudvalget, UFU=Undervisning- og Fritidsudvalget, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget

Indledning

Denne sag svarer på hensigtserklæring om muligheden for at øge investeringer i energioptimering af kommunale bygninger, og orienterer om behovet for at øge investeringer i energioptimeringer i de kommunale bygninger som følge af ny lovgivning, og hvordan investeringerne eventuelt kan finansieres.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftale 2025 er der med hensigtserklæring et ønske om, at: Muligheden for at øge investeringer i energioptimering på kommunale bygninger undersøges, herunder muligheden for lånefinansiering. Erfaringer fra ESCO-projektet indarbejdes.

Administrationen har undersøgt mulighederne for lånefinansiering, og det er muligt at optage lån til mange forskellige energioptimeringsindsatser i de kommunalt ejede bygninger. Man skal dog være opmærksom på, at pengene skal lægges ud, for så at blive refunderet via lånet efterfølgende.   

Erfaringerne fra ESCO-projektet viser, at løsningerne ofte har været kortsigtede, og at de ikke er blevet integreret i den efterfølgende bygningsdrift. Fremadrettet vil det være hensigtsmæssigt, at arbejdet forankres i den eksisterende organisation, da den fulde effekt af indsatserne kræver en mere helhedsorienteret tilgang, hvor den samlede bygningsdrift og vedligehold står centralt.

ESCO-projektet har medført et øget fokus på, hvilke krav kommunerne skal leve op til med energieffektivisering i den kommunale bygningsmasse.

Skærpede lovkrav øger behovet for energiinvesteringer

I 2025 er den danske implementering af EU's Energieffektivitetsdirektiv trådt i kraft, og senest i første halvdel af 2026 følger den danske implementering af Bygningsdirektivet. Direktiverne stiller en række krav til kommunerne, herunder bl.a.:

• Kommunerne skal opnå en årlig energireduktion på 1,9 pct.
• Minimum 3 pct. af den kommunale bygningsmasse skal mindst have energimærke B inden 2030. Dette gælder for bygninger over 250 m2.
• Senest i 2033 skal ikke-beboelsesbygninger med lav energiklasse (F og G) renoveres for at opnå en højere energiklasse. Det indebærer, at kommunerne skal prioritere renovering af ældre bygninger, der ligger i de laveste klasser.

Se bilag 1 for en uddybning af de overordnede krav, der er formuleret i EU's direktiver på området samt de mål, der vedrører energi i klimaplanen.

Status på energioptimeringsarbejdet og andre mulige finansieringsmodeller

Pr. 1. januar 2025 har administrationen samlet og prioriteret opgaven med at administrere økonomi og monitorere energi (lys, vand og varme), så det ikke længere ligger hos de enkelte kommunale institutioner. Samlingen giver mulighed for en mere strategisk energieffektiviseringsindsats, som kan skabe både økonomiske og klimamæssige besparelser.

Indtil nu er arbejdet løst inden for de eksisterende rammer og økonomi, men med de nye lovkrav, er der behov for en skærpet indsats omkring energiarbejdet. Administrationen udarbejder i øjeblikket et oplæg til, hvordan organisering og finansiering af området kan se ud, som bliver fremlagt til drøftelse i starten af 2026.

Der kan være flere forskellige modeller for finansiering af området, bl.a. ved en eller flere af nedenstående:

• De besparelser, der opnås, fastholdes inden for området og reinvesteres i nye initiativer
• Den vedtagne nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027 kan også anvendes til energiinvesteringer
• Der kan afsættes en dedikeret pulje til området, fx 3 mio. årligt de første 2-3 år
• Herudover er det muligt at lånefinansiere konkrete projekter, det kunne fx være solceller på sportscenteret.
• Det anbefales at der afsættes 5 mio. årligt til konvertering fra olie og gas til el og opsætning af solceller. Investeringen vil både være til konkrete projekter og ressourcer til at lede og implementere.
• Der kan skrues op for investeringstempoet ved at afsætte yderligere midler til energiinvesteringer

I den nuværende investeringspulje er der krav om, at tilbagebetalingstiden maksimalt er fire år. Investeringer inden for energiområdet vil i langt de fleste tilfælde ikke kunne leve op til et så kort tilbagebetalingskrav, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt at finansiere området via investeringspuljerne.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Lånefinansiering er en mulighed, men vurderes ikke at være tilstrækkelig som eneste finansieringskilde.

For at opfylde lovgivning og kommunens egne klimamål vurderer administrationen, at der er behov for en kvalificeret og solid energiorganisation og en langsigtet investeringsstrategi. Det vurderes desuden, at der er potentiale for både økonomiske og klimamæssige besparelser ved at opprioritere indsatsen for energioptimering i de kommunale bygninger.

Administrationen vil i starten af 2026 præsentere et bud på, hvordan organisering og finansiering af energiarbejdet kan se ud med en indstilling til en drøftelse og beslutning om, hvordan området prioriteres og finansieres fremadrettet.

Konsekvenser for handicapområdet 

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet 

Indstilling 

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning