Cecilie Lindahl (B) har den 15. december stillet følgende spørgsmål

I september besluttede Teknikudvalget en natur- og vandløbsindsats med henblik på at få udført en målrettet og skånsom pleje af småsøer for at forbedre naturkvaliteten. Desværre er der i forbindelse med udførelsen sket en fejl, som har ført til en fuld oprensning af de to småsøer i Furesøparken og Hvidegårdsparken. Med fokus på læring og forebyggelse fremadrettet ønsker Radikale Venstre følgende forhold belyst:

1. Bør der som udgangspunkt laves en naturfaglig vurdering eller VVM-screening ved denne type arbejde ved småsøer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3? Og er der i dette tilfælde foretaget en sådan vurdering eller screening forud for arbejdet?
   
   
2. Hvilken tilsynspraksis har kommunen ved selve udførelsen af denne type opgaver, og blev der ført tilsyn i denne sag?
   
   
3. Hvilke forpligtelser har entreprenøren i forhold til at kende og overholde reglerne for arbejde i §3-beskyttet natur, herunder at reagere eller stoppe arbejdet, hvis noget vurderes at være i strid med reglerne?
   
   
4. Hvis der vurderes at være sket et brud på reglerne for beskyttelse af §3-natur, er der da mulighed for, at entreprenøren kan pålægges at reetablere naturen, hvis muligt, eller yde kompensation?
   
   
5. Hvordan vil kommunen mindske risikoen for lignende fejl fremadrettet, herunder om der er behov for at justere arbejdsgange eller rammer for arbejdet med denne type opgaver? 

Svar fra forvaltningen 19. december 2025

Den 3. og 4. december 2025 blev to beskyttede søer i Hvidegårdsparken og Furesøparken oprenset af hensyn til næringsstoffer, flora og fauna. Intentionen var en delvis oprensning samt en begrænset rydning af randbevoksningen. På grund af en uklar kommunikation mellem forvaltning og entreprenøren på opgaven blev der desværre gennemført en fuldstændig oprensning, hvor alt sediment og plantemateriale er fjernet.  

Inden opgaven blev sat i gang, var forvaltningen og entreprenøren ude at besigtige de to søer og tog jordprøver, og her blev ønsker for søerne drøftet. Resultatet viser desværre, at forvaltningen ikke var præcis nok. Opgaven er udført efter aftale, hvor ordet ”oprensning” har været årsagen til misforståelsen. Forvaltningen har desværre ikke specificeret tydeligt, at det kun var en delvis oprensning, der var tale om. Billedet og forståelsen af en oprensning, har derfor været forskellig mellem entreprenør og forvaltning.  

Oprensningen er udført på et tidspunkt, hvor der tages størst muligt hensyn til fugle- og paddearter tilknyttet søerne, da arbejdet gennemføres uden for deres yngleperiode.  

Forvaltningen vurderer pt., hvordan de to søers tilstand bedst kan understøttes fremadrettet. Dette foregår bl.a. i samarbejde med den lokale Danmarks Naturfredningsforening, og forvaltningen har den 12. december 2025 været rundt med Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Lyngby-Taarbæk Kommune for at se hvilke muligheder, der vil give bedst mening.  

Ad 1) Bør der som udgangspunkt laves en naturfaglig vurdering eller VVM-screening ved denne type arbejde ved småsøer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3? Og er der i dette tilfælde foretaget en sådan vurdering eller screening forud for arbejdet?

De § 3-beskyttede naturområder er beskyttet mod tilstandsændringer. Det betyder, at alle ændringer af tilstanden i de naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som udgangspunkt kræver dispensation, uanset om ændringen har et naturforbedrende formål eller ej. 

Tilstandsændringer skal dog afgrænses i forhold til det, der betegnes som sædvanlig vedligeholdelse. Sædvanlig vedligeholdelse har til formål at opretholde naturtypen i dens nuværende tilstand og kan derfor gennemføres uden dispensation. F.eks. kan slåning af rørsump i en sø udføres uden § 3-dispensation, hvis det sker med et nogenlunde fast interval, typisk hvert 3–7 år, og hvis det er en fortsættelse af den hidtidige pleje og anvendelse af naturtypen. Større eller nye indgreb, som ikke er udført kontinuerligt over tid, vil derimod kræve dispensation efter § 3. 

Kommunen har mulighed for at give dispensation til tilstandsændringer af § 3-beskyttede naturtyper, når der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan blandt andet være tilfældet, når det påtænkte indgreb har et naturforbedrende sigte. 

I den interne proces er det derfor vigtigt at tydeliggøre, hvilke indgreb der kan klassificeres som tilbagevendende pleje og dermed ikke kræver § 3-dispensation, og hvilke indgreb der kræver dispensation, før de kan gennemføres. 

I de konkrete sager om oprensning af søerne blev det forud for arbejdets udførelse vurderet, at der var tale om en fortsættelse af den hidtidige, tilbagevendende pleje. Denne vurdering byggede på, at det arbejde, der var bestilt, skulle svare til den pleje, som tidligere var udført løbende over en længere årrække. På grund af fejl i kommunikationen blev der imidlertid udført en anden type indgreb end forudsat. De fulde oprensninger af søerne, som faktisk blev gennemført, ville have krævet en dispensation efter § 3, hvor der samtidig ville være blevet fastsat vilkår for arbejdets udførelse. 

Kommunens Natur- og Miljø afdeling, der er myndighed på området, arbejder derfor på at lovliggøre indgrebet. Dette sker ved udstedelse af en lovliggørende dispensation, hvor der fastsættes vilkår for det fremtidige tilsyn med søerne samt for eventuelle afværge- og forbedringstiltag. Det kan for eksempel være udlægning af sten i søerne og forbedring af de omkringliggende strukturer, så områderne bliver bedre egnede for padder.  

Kommunen har i dette tilfælde kompetence til at lovliggøre indgrebet, idet oprensningen, selv om den har været gennemført hårdhændet, på sigt vurderes at kunne forbedre søernes naturtilstand. Dette gælder særligt set i sammenhæng med de efterfølgende tiltag, som der stilles vilkår om gennemførelse af, og som samtidig skal forbedre forholdene i områderne omkring søerne, herunder for padder. 

Oprensning af søer skal som udgangspunkt ikke VVM-screenes, da indgrebet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Ad 2) Hvilken tilsynspraksis har kommunen ved selve udførelsen af denne type opgaver, og blev der ført tilsyn i denne sag?

Kommunens tilsynspraksis i forbindelse med udførelsen af naturplejeopgaver afhænger af opgavens karakter. Ved mindre indgreb eller tilbagevendende plejetiltag føres der som udgangspunkt ikke løbende tilsyn under selve udførelsen. Disse opgaver har typisk et begrænset omfang og bygger på velafprøvede metoder. Særligt ved den tilbagevendende pleje, er der en forventning om, at opgaven udføres i overensstemmelse med hidtidig praksis, og at entreprenøren har kendskab til opgavens indhold og metode. I sådanne tilfælde orienteres myndigheden om opgavens opstart og afslutning, hvorefter der kan gennemføres et opfølgende tilsyn. 

Ved større eller nye plejetiltag i beskyttede naturtyper føres der derimod løbende tilsyn under udførelsen, med henblik på at vurdere, om tiltagene har den ønskede effekt, og om der eventuelt er behov for justeringer undervejs. 

I den konkrete sag vurderede myndigheden, at det ikke var nødvendigt at føre tilsyn under arbejdets udførelse, da opgaven var en fortsættelse af den hidtidige pleje af søerne. Der blev derfor ikke ført løbende tilsyn i forbindelse med opgaven. 

Ad 3) Hvilke forpligtelser har entreprenøren i forhold til at kende og overholde reglerne for arbejde i §3-beskyttet natur, herunder at reagere eller stoppe arbejdet, hvis noget vurderes at være i strid med reglerne?  

Entreprenøren har teknisk set en juridisk forpligtelse til at kende og overholde reglerne for arbejde i § 3-beskyttet natur. Det betyder blandt andet, at arbejdet skal være lovligt, nødvendige tilladelser skal være indhentet, og at entreprenøren skal reagere, for eksempel ved at standse arbejdet og kontakte relevante myndigheder, hvis der opstår tvivl om lovligheden. Overtrædelse af naturbeskyttelsesloven kan medføre strafansvar, herunder bøde eller fængsel, hvis overtrædelsen sker forsætligt eller ved grov uagtsomhed. 

I den konkrete sag vurderer kommunen, at den grundlæggende fejl ikke ligger hos entreprenøren. Fejlen skyldes, at kommunen ikke tydeligt har videreformidlet opgaven og dens forudsætninger, og det er kommunen selv, der har bestilt arbejdet. I denne situation må der som udgangspunkt stilles en større tillid til, at lovgivningen og forudsætningerne er i orden, end hvis arbejdet var bestilt af en privat grundejer. På denne baggrund ønsker kommunen ikke at rette erstatningsansvar mod entreprenøren. 

Ad 4) Hvis der vurderes at være sket et brud på reglerne for beskyttelse af §3-natur, er der da mulighed for, at entreprenøren kan pålægges at reetablere naturen, hvis muligt, eller yde kompensation? 

I den konkrete sag vurderer kommunen, at den grundlæggende fejl ikke ligger hos entreprenøren, jævnfør forvaltningens besvarelse i ovenstående spørgsmål.

I forhold til at reetablere naturen så giver det biologisk bedst mening, at søerne i vid udstrækning får mulighed for at reetablere sig selv uden vores indblanding. Søer er en naturtype, der hurtigt etablerer sig på ny. Fra anlæg af et vandhul til dannelse af et naturligt plante- og dyreliv går der typisk kun et til to år. Det samme forventes her, men processen kræver tålmodighed. Naturen er derfor i dette tilfælde i stand til at genskabe sig selv indenfor en kortere årrække, og det vil derfor også være udgangspunktet, at naturen selv skal have lov til at råde herfra. På den måde så får man de mest naturlige søer fremadrettet, hvor det dyre- og planteliv der kan trives i søen, også er det der vil finde vej til søen. Udviklingen kan dog fremskyndes ved aktivt at udsætte de vandplanter, der tidligere fandtes i søerne. Der er tale om almindelige arter, som kan indsamles skånsomt fra nærliggende vandhuller og dermed give et forspring i den naturlige udvikling. De fysiske strukturer omkring søerne kan også styrkes, for eksempel ved at udlægge dødt ved, etablere stenbunker eller at omdanne de omkringliggende arealer til naturgræs. Disse tiltag kan indgå i overvejelserne om, hvordan man bedst understøtter og accelererer genskabelsen plante- og dyrelivet i søerne.

Ad 5) Hvordan vil kommunen mindske risikoen for lignende fejl fremadrettet, herunder om der er behov for at justere arbejdsgange eller rammer for arbejdet med denne type opgaver? 

Forvaltningen har sat gang i en intern proces på tværs af relevante centre, der skal sikre, at den slags kommunikationsfejl ikke sker igen. Ligeledes skal det i den interne proces tydeliggøres, hvilke indgreb der kan klassificeres som tilbagevendende pleje og dermed ikke kræver § 3-dispensation, og hvilke indgreb der kræver dispensation, før de kan gennemføres. Dette skal sikre, at indgreb i den beskyttede natur sker i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens regler. 

Desuden vil forvaltningen i den kommende tid føre tilsyn med gennemførelsen af plejen af udvalgte søer, for at sikre at der er en fælles forståelse med entreprenøren om opgavens gennemførelse.  

Ja