John Tefke (C) har den 15. december stillet følgende spørgsmål:

1. Hvad er der sket i den konkrete sag, som har ført til den fuldstændige oprensning? Herunder hvad intentionen egentlig var og hvad der har været af dialog med entreprenøren.
   
   
2. Hvad er entreprenørens ansvar, herunder i forhold til eventuel erstatning.
   
   
3. Er der andre små vandhuller, der forventes oprenset?
   
   
4. Hvad gør forvaltningen fremadrettet for at undgå at noget lignende sker?
   
   
5. Hvordan foregår den interne proces omkring indhentelse af §3-godkendelser og hvad stiller forvaltningen/kan forvaltningen stille af vilkår?
   
   
6. Hvordan kommer livet retur i søerne, og hvorfor giver det mening at foretage (delvis) oprensning og andre plejeindsatser?

Svar fra forvaltningen den 19. december 2025

Ad 1) Hvad er der sket i den konkrete sag, som har ført til den fuldstændige oprensning? Herunder hvad intentionen egentlig var og hvad der har været af dialog med entreprenøren? 

Den 3. og 4. december 2025 blev to beskyttede søer i Hvidegårdsparken og Furesøparken oprenset af hensyn til næringsstoffer, flora og fauna. Intentionen var en delvis oprensning samt en begrænset rydning af randbevoksningen. På grund af en uklar kommunikation mellem forvaltningen og entreprenøren på opgaven blev der desværre gennemført en fuldstændig oprensning, hvor alt sediment og plantemateriale er fjernet.  

Inden opgaven blev sat i gang, var forvaltningen og entreprenøren ude at besigtige de to søer og tog jordprøver, og her blev ønsker for søerne drøftet. Resultatet viser desværre, at forvaltningen ikke var præcis nok. Opgaven er udført efter aftale, hvor ordet ”oprensning” har været årsagen til misforståelsen. Forvaltningen har desværre ikke specificeret tydeligt, at det kun var en delvis oprensning, der var tale om. Billedet og forståelsen af en oprensning har derfor været forskellig mellem entreprenør og forvaltning.  

Oprensningen er udført på et tidspunkt, hvor der tages størst muligt hensyn til fugle- og paddearter tilknyttet søerne, da arbejdet gennemføres uden for deres yngleperiode.  

Forvaltningen vurderer pt., hvordan de to søers tilstand bedst kan understøttes fremadrettet. Dette foregår bl.a. i samarbejde med den lokale Danmarks Naturfredningsforening, og forvaltningen har den 12. december 2025 været rundt med Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Lyngby-Taarbæk Kommune for at se hvilke muligheder, der vil give bedst mening.  

Ad 2) Hvad er entreprenørens ansvar, herunder i forhold til eventuel erstatning? 

Entreprenøren har formelt set en juridisk forpligtelse til at kende og overholde reglerne for arbejde i § 3-beskyttet natur. Det betyder blandt andet, at arbejdet skal være lovligt, nødvendige tilladelser skal være indhentet, og at entreprenøren skal reagere, for eksempel ved at standse arbejdet og kontakte relevante myndigheder, hvis der opstår tvivl om lovligheden. Overtrædelse af naturbeskyttelsesloven kan medføre strafansvar, herunder bøde eller fængsel, hvis overtrædelsen sker forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

I den konkrete sag vurderer kommunen, at den grundlæggende fejl ikke ligger hos entreprenøren. Fejlen skyldes, at kommunen ikke tydeligt har videreformidlet opgaven og dens forudsætninger, og det er kommunen selv, der har bestilt arbejdet. I denne situation må entreprenøren som udgangspunkt stille en større tillid til, at lovgivningen og forudsætningerne er i orden, end hvis arbejdet var bestilt af en privat grundejer. På denne baggrund ønsker kommunen ikke at rette et erstatningsansvar mod entreprenøren.

Ad 3) Er der andre små vandhuller, der forventes oprenset?  

Der er planlagt yderligere to oprensninger, henholdsvis Kaningårdens karpedam og søen i Lindevangsparken. Kommunens Natur- og Miljøafdeling har meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til begge oprensninger. Afgørelserne er fremsendt til entreprenøren, som afventer godkendelse fra kommunen til at igangsætte arbejdet. 

I disse dispensationer er der blandt andet fastsat vilkår om, at en del af vegetationen i både vandfladen og langs søbredden skal bevares. Derudover er der stillet krav om, at det oprensede og fjernede materiale skal blive liggende i området i minimum 24 timer, så eventuelle vandlevende organismer har mulighed for at vende tilbage til søen. Endvidere er der fastsat vilkår om, at søerne ikke må tømmes for vand, som det er sket i Furesøparken og Hvidegårdsparken. 

Formålet med disse vilkår er at sikre, at indgrebene gennemføres så skånsomt som muligt over for dyre- og plantelivet i søerne og at understøtte en hurtigere reetablering af søernes naturtilstand efter indgrebet. Afgørelserne om dispensation har været sendt til klageberettigede organisationer, herunder statslige myndigheder og interessenter inden for natur og friluftsliv samt fortidsminder og arkæologi. Der er ikke indkommet bemærkninger fra høringsparterne inden for klagefristen på fire uger.

Forvaltningen har den 9. december haft et tilsyn med entreprenøren ved søen på Kaningården. Her deltog entreprenøren, Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed (Natur og Miljø) og Center for Arealer og Ejendomme (Arealdrift), for at sikre, at søen bliver oprenset efter dispensationens rammer, der er givet af kommunens Natur og Miljøafdeling. På tilsynet blev det aftalt, at kommunen fremsender kortmateriale og beskrivelser for både søen ved Kaningården og søen ved Lindevangen, som tydeligt angiver, hvilke områder der må arbejdes i, og hvilke områder der skal friholdes for indgreb. 

Ad 4) Hvad gør forvaltningen fremadrettet for at undgå at noget lignende sker?  

Forvaltningen har sat gang i en intern proces på tværs af relevante centre, der skal sikre, at den slags kommunikationsfejl ikke sker igen. Ligeledes skal det i den interne proces tydeliggøres, hvilke indgreb der kan klassificeres som tilbagevendende pleje og dermed ikke kræver § 3-dispensation, og hvilke indgreb der kræver dispensation, før de kan gennemføres. Dette skal sikre, at indgreb i den beskyttede natur sker i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens regler.  

Desuden vil forvaltningen i den kommende tid føre tilsyn med gennemførelsen af plejen af udvalgte søer, for at sikre at der er en fælles forståelse med entreprenøren om opgavens gennemførelse.

Ad 5) Hvordan foregår den interne proces omkring indhentelse af §3-godkendelser og hvad stiller forvaltningen/kan forvaltningen stille af vilkår?  

De § 3-beskyttede naturområder er beskyttet mod tilstandsændringer. Det betyder, at alle ændringer af tilstanden i de naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som udgangspunkt kræver dispensation, uanset om ændringen har et naturforbedrende formål eller ej. 

Tilstandsændringer skal dog afgrænses i forhold til det, der betegnes som sædvanlig vedligeholdelse. Sædvanlig vedligeholdelse har til formål at opretholde naturtypen i dens nuværende tilstand og kan derfor gennemføres uden dispensation. Eksempelvis kan slåning af rørsump i en sø udføres uden § 3-dispensation, hvis det sker med et nogenlunde fast interval, typisk hvert 3–7 år, og hvis det er en fortsættelse af den hidtidige pleje og anvendelse af naturtypen. Større eller nye indgreb, som ikke er udført kontinuerligt over tid, vil derimod kræve dispensation efter § 3. 

Kommunen har mulighed for at give dispensation til tilstandsændringer af § 3-beskyttede naturtyper, når der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan blandt andet være tilfældet, når det påtænkte indgreb har et naturforbedrende sigte. 

Her sker der løbende en dialog mellem kommunens driftsafdeling og kommunens Natur og Miljøafdeling, der er myndighed på området, om hvorvidt et indgreb kræver dispensation. Kræver et indgreb dispensation, så indhentes denne hos myndigheden forud for arbejdet. I den fremtidige interne proces er det derfor vigtigt at det tydeliggøres, hvilke indgreb der kan klassificeres som tilbagevendende pleje og dermed ikke kræver § 3-dispensation, og hvilke indgreb der kræver dispensation, før de kan gennemføres. 

I de konkrete sager om oprensning af søerne blev det forud for arbejdets udførelse vurderet, at der var tale om en fortsættelse af den hidtidige, tilbagevendende pleje. Denne vurdering byggede på, at det arbejde, der var bestilt, skulle svare til den pleje, som tidligere var udført løbende over en længere årrække i begge søer. På grund af fejl i kommunikationen blev der imidlertid udført en anden type indgreb end forudsat. De fulde oprensninger af søerne, som faktisk blev gennemført, ville have krævet en dispensation efter § 3, hvor der samtidig ville være blevet fastsat vilkår for arbejdets udførelse. I tilfældene med søerne i Lindevangen og ved Kaningården blev det vurderet, at indgrebene netop krævede dispensation, da der ikke tidligere var udført kontinuerlig pleje. 

Kommunens Natur og Miljøafdeling, der er myndighed på området, arbejder på at lovliggøre indgrebene i Furesøparken og Hvidegårdsparken. Dette sker ved udstedelse af en lovliggørende dispensation, hvor der fastsættes vilkår for det fremtidige tilsyn med søerne samt for eventuelle afværge- og forbedringstiltag. Det kan for eksempel være udlægning af sten i søerne og forbedring af de omkringliggende strukturer, så områderne bliver bedre egnede for padder.  

Kommunen har i dette tilfælde kompetence til at lovliggøre indgrebet, idet oprensningen, selv om den har været gennemført hårdhændet, på sigt vurderes at kunne forbedre søernes naturtilstand. Dette gælder særligt set i sammenhæng med de efterfølgende tiltag, som der stilles vilkår om gennemførelse af, og som samtidig skal forbedre forholdene i områderne omkring søerne, herunder for padder. 

Ad 6) Hvordan kommer livet retur i søerne, og hvorfor giver det mening at foretage (delvis) oprensning og andre plejeindsatser? 

Formålet med at oprense søer er først og fremmest at forbedre levevilkårene for det liv, der findes i dem. Når næringsrigt sediment fra søens bund fjernes, reduceres mængden af fosfor og andre næringsstoffer, som ellers kan skabe ubalance i økosystemet. Sådanne ubalancer fører ofte til iltmangel, fald i artsrigdom og omfattende algeopblomstringer. En oprensning danner derfor grundlaget for et sundere vandmiljø og en mere varieret plantevækst. Samtidig skabes flere solrige og varme områder i søen, hvilket især gavner padder. Oprensning er derfor et effektivt redskab til at forbedre tilstanden i små, næringsrige søer. 

Ved de fleste oprensninger stilles der krav om, at omkring en tredjedel af bevoksningen bevares som områder, hvor padder og insekter kan søge ly, mens arbejdet står på. De tilbageværende planter fungerer både som skjul, æglægningsmuligheder og som grundlag for en hurtigere genetablering af søens naturlige dyre- og planteliv. I dette tilfælde er både bevoksning og sediment dog fjernet fuldstændigt. 

Søer er dynamiske økosystemer, og når de igen fyldes med vand, vil planter, insekter og padder naturligt begynde at vende tilbage. Padder, der har overvintret på land, vil typisk opsøge søerne igen til foråret. Et eksempel er den grønne frø, som kendes fra begge søer. Arten kan både overvintre på land og i vand, og det er derfor sandsynligt, at nogle individer er gået til under oprensningen, mens andre har søgt væk og vender tilbage senere. Generelt vil padder indvandre til et restaureret vandhul, så snart forholdene er egnede, og begge søer vurderes at blive det igen, når brinkerne får ny beplantning. Dette forventes at ske inden for de kommende år. På længere sigt vil oprensningen sandsynligvis gøre søerne endnu mere egnede for padder, fordi vandfladen er blevet større og renere, hvilket kan øge biodiversiteten.  

Der er fra forvaltningens side ikke et ønske om, at der skal tilbageføres fisk til søerne. Baggrunden er, at hvor målet er at skabe gode forhold for padder, er fisk uønskede, da de æder paddernes æg og larver og dermed kan reducere deres ynglesucces markant. De små vandhuller er særligt velegnede til padder, og ved at holde dem fiskefri fremmes netop deres muligheder for at formere sig og trives. 

Søer er en naturtype, der hurtigt etablerer sig på ny. Fra anlæg af et vandhul til dannelse af et naturligt plante- og dyreliv går der typisk kun et til to år. Det samme forventes her, men processen kræver tålmodighed. Naturen er derfor i dette tilfælde i stand til at genskabe sig selv indenfor en kortere årrække, og det vil derfor også være udgangspunktet, at naturen selv skal have lov til at råde herfra. På den måde så får man de mest naturlige søer fremadrettet, hvor det dyre- og planteliv der kan trives i søen, også er det der vil finde vej til søen. Udviklingen kan dog fremskyndes ved aktivt at udsætte de vandplanter, der tidligere fandtes i søerne. Der er tale om almindelige arter, som kan indsamles skånsomt fra nærliggende vandhuller og dermed give et forspring i den naturlige udvikling. De fysiske strukturer omkring søerne kan også styrkes, for eksempel ved at udlægge dødt ved, etablere stenbunker eller at omdanne de omkringliggende arealer til naturgræs. Disse tiltag kan indgå i overvejelserne om, hvordan man bedst understøtter og accelererer genskabelsen plante- og dyrelivet i søerne. 

Når søerne igen er vandfyldte, og foråret sætter gang i planterne, bliver det muligt mere præcist at vurdere behovene for yderligere indsatser. Der ligger derfor en opfølgende indsats fra april/maj 2026, hvor søernes udvikling vil blive fulgt tæt.  

Ja