Cecilie Lindahl har den 4. december 2025 stillet følgende politiske spørgsmål 

1. Pladsudfordringer: I sagen om fremtidens affaldssortering vurderer Forsyningen, at ca. 5 % af villa- og rækkehuse vil have pladsudfordringer i forhold til at kunne opstille de nye beholdere. Samtidig viser Forsyningens egen borgerundersøgelse, at 53 % af borgerne angiver, at de ikke har plads til flere beholdere på deres grund.
   Hvordan er Forsyningen kommet frem til de 5 %? 
   
   
2. Mulighed for deleordninger: I dag eksisterer der fællesordninger for etagebyggeri i Lyngby-Taarbæk, og i andre kommuner (fx Roskilde, Kolding m.fl.) findes der også fællesordninger for rækkehuse og kædehuse, hvor flere boliger deler beholdere for alle eller udvalgte fraktioner. På Teknikudvalgets møde den 3.12 oplyste Forsyningen, at der vil kunne etableres deleordninger for husstande, der ikke har plads til alle beholdere.
   A) For hvilke husstande kan deleordninger komme på tale? Er det kun de ca. 5 %, Forsyningen har identificeret, eller kan ordningen også omfatte borgere, der selv oplever manglende plads og kan dokumentere dette efter nogle kriterier? 
   B) Hvilke konkrete beholdere vil være muligt at dele? Er det alle beholdere, eller alene udvalgte fraktioner som fx glas/metal-beholderen eller papbeholderen?
   
   
3. Nationale målsætninger: Lyngby-Taarbæk lever ikke op de de nationale målsætninger om 55% genanvendelse i 2025 og ligger næstlavest blandt vestforbrændingskommunerne i forhold til indsamling af flere af fraktionerne og særligt markant lavere på indsamling af pap.
   Forventer Forsyningen, at kommunen vil kunne leve op til de nationale genanvendelsesmål i scenarie 3, hvor pap fortsætter som en frivillig ordning? 
   
   
4. Meromkostning for papordningen: Forsyningen angiver en meromkostning på 1,8 mio. kr. årligt(svarende til ca. 80 kr. pr. husstand) i forbindelse med tømning af papbeholdere. Tømmefrekvensen på hver 4.uge for pap er imidlertid den samme i dag som i scenarie 1 og 2, og det formodes at der også er en adskilt bil, der kører hele ruten i dag som i scenarierne. 
   A) Hvad består denne meromkostning da af, når frekvens og adskilt vogn umiddelbart er den samme? 
   B) I scenarie 3 derimod vil der være afhentning af pap både hver 4. uge og sammen med storskrald hver 6. uge, så hvad vil meromkostningerne være hertil? 

Svar fra forvaltningen de 10. december 2025

Ad 1) Pladsudfordringer:

Der er ikke foretaget individuel vurdering af alle husstande i kommunen. Forsyningen har lavet en forhåndsvurdering af områder med rækkehuse ud fra viden om lokale forhold. Forsyningen forventer at påbegynde arbejdet med at kortlægge rækkehusområder samt opstarte dialog med grundejerforeninger om mulige placeringer af affaldsbeholderne i 2026.

Forsyningen vurderer, at ca. 5 % af villaer og rækkehusene i kommunen kan være udfordret af fysiske forhold, som kan gøre det vanskeligt at have plads til ekstra beholdere. 

I spørgeskemaundersøgelsen har Forsyningen spurgt borgerne, om de selv mener, at de har plads til to ekstra beholdere på deres grund. 53% har svaret ”nej” på spørgsmålet. Heraf har 52% svaret ”nej” på tillægsspørgsmålet om, hvorvidt det vil være muligt at frigøre plads på grunden til to beholdere mere, mens 40 % har svaret, at de allerede i dag har plads til to beholdere mere. 

Forsyningen vurderer, at svarene på spørgeskemaundersøgelsen ikke nødvendigvis betyder, at 53% af husstandene ikke har plads til tre eller fire affaldsbeholdere. Det kan også dække over, at borgerne ikke ved, hvor de skal placere yderligere beholdere eller at fx et blomsterbed skal rykkes for at gøre plads. Svarene kan dække over både fysiske forhold og holdninger til sortering/antal af beholdere.

Ad 2) Mulighed for deleordninger:

A. Der er allerede i dag fælles løsninger hos mange rækkehuse og kædehuse i Lyngby-Taarbæk. En bebyggelse kan få fælles beholdere, hvis de kan etablere en plads til beholderne på egen matrikel, hvor beholderne kan tømmes af renovatøren. Det er vigtigt, at alle boliger i et rækkehusområde får samme løsning. Det er således ikke muligt, at nogle husstande har egne beholdere, mens andre deler. Alle boligforeninger kan kontakte Lyngby-Taarbæk Forsyning med ønske om en fællesløsning.
B. Som udgangspunkt bør beholdere til alle affaldstyper placeres samlet, for at opnå den bedste sortering. Der er dog eksempler på boligforeninger, hvor hver enkelt husstand har sin egen beholder til mad- og restaffald, mens de øvrige affaldstyper er placeret på en eller flere fælles standpladser.

Ad 3) Nationale målsætninger:

De nationale mål for reel genanvendelse er 55% i 2025 og 60% i 2030. I 2024 lå den reelle genanvendelse af husholdningsaffaldet i Lyngby-Taarbæk på 52%. Med en ny beholdersammensætning i scenarie 3 vil genanvendelsesprocenten forventeligt stige. Især for plast og pap er potentialet størst, idet borgerne generelt har store mængder af disse affaldstyper. Det er også for disse affaldstyper, at svarene fra Forsyningens spørgeskemaundersøgelse peger på, at borgerne har størst udfordringer med pladsen i affaldsbeholderen i dag. Forsyningen finder det usikkert, om vi vil kunne nå målet om 55% genanvendelse ved valg af scenarie 3. 

Ad 4) Meromkostning for papordningen: 

Der betales en pris pr. tømning af en beholder både i dag og i de forskellige scenarier. I scenarie 1 og 2 kommer der ca. 6.000 ekstra beholdere til pap, idet ordningen gøres obligatorisk for alle. Derfor bliver de samlede tømmeomkostninger højere i disse to scenarier (estimeret til ca. 1,8 mio. kr.). 
Samtidig vil der ikke længere blive indsamlet løst pap i storskraldsordningen i scenarie 1 og 2, men besparelsen herved er ukendt og derfor ikke indregnet. 
I scenarie 3 vil der være to afhentningsordninger for pap, dels i beholdere hver 4. uge og dels løst pap i storskraldsordningen hver 6. uge. Det er uvist, hvor mange ekstra husstande, der frivilligt vil vælge en beholder til pap. Ved brug af kampagner eller andre tiltag kan tilslutningen formentlig øges, hvilket vil medføre omkostninger til både indkøb af beholdere og tømning. Et estimat heraf er behæftet med væsentlig usikkerhed. 
I scenarie 3 skal der stadig indsamles løst pap i storskraldsordningen, og der opnås derfor ikke en besparelse i denne ordning. 
Forsyningen har vurderet, at scenarie 3 giver en meromkostning i forhold til scenarie 1 og 2 på ca. 0,3 mio. kr. svarende til ca. 10 kr. inkl. moms pr. husstand.

Ja