Kommunalbestyrelserne skal senest i december 2025 principvedtage en omlægningsplan. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelserne skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse. Kommunalbestyrelsen skal med principvedtagelsen alene tilslutte, at Jammerbugt Kommune og Limfjorden arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan, der foreligger på nuværende tidspunkt. Principvedtagelsen er derfor ikke bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper, som de lokale treparter har udarbejdet. De enkelte projekter vil skulle opnå nødvendig godkendelse og myndighedsbehandling, når de bliver konkrete. 

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har kommunerne ansvaret for den lokale organisering af 23 lokale treparter, der skal koordinere den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen.

Den lokale trepart
Jammerbugt Kommune er medlem af lokal trepart Limfjorden, hvor Vesthimmerlands Kommune har formandskabet og Limfjordssekretariatet står for sekretariatsbetjeningen. Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den lokale trepart er et samarbejdsorgan, som skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs, og er altså ikke en myndighed. Den lokale trepart for Limfjorden og Jammerbugt Kommune er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene, jf. bilag 1.

Den lokale trepart Limfjord har udarbejdet et kommissorium/forretningsorden jf. bilag 6, der er anvendt som grundlag for udarbejdelsen af omlægningsplanen. Jammerbugt Kommunes administration har gennem hele forløbet deltaget aktivt i arbejdet med udarbejdelsen af planen.

Omlægningsplanen
Omlægningsplanerne skal vise vejen til målindfrielse af kvælstof og lavbundsindsatsen, og kommunen skal i omlægningsplanen arbejde for så vidt muligt, at identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur og hvor muligt også til strengt beskyttet natur. Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Omlægningsplanen er udarbejdet i IT-platformen MARS og består af projekter, som kan være på forskellige stadier – fra skitser til projekter, der har opnået tilsagn om tilskud til gennemførelse. MARS indeholder det samlede overblik over projekternes kvælstofeffekt, arealet af udtagne lavbundsjorder og skovrejsning, samt omlægningsplanernes bidrag til mere natur. Omlægningsprojekter som har fået forundersøgelsestilsagn, etableringstilsagn eller er anlagt, har i forskellig grad gennemgået den nødvendige lodsejerinddragelse og myndighedsbehandling, der gør, at projekternes placering er offentligt kendt. Anderledes forholder det sig med skitseprojekterne, som har undergået en lav grad af lodsejer-, borger- og interessentinvolvering. De er heller ikke myndighedsbehandlet iht. gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som projekterne konkretiseres og realiseres. Skitseprojekterne fremgår derfor særskilt på listeform og vil først kunne ses på kort i MARS, når de har opnået tilsagn til forundersøgelse. 

Omlægningsplanen, jf. bilag 7, viser hvilke projekter i Jammerbugt Kommune, der bidrager til en fuldt dækkende omlægningsplan for den lokale trepart Limfjorden. Jammerbugt Kommune har også selv udarbejdet et bilag med en oversigt over skitseprojekter og deres geografiske udstrækning, bilag 9.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har den 29. oktober 2025 verificeret omlægningsplanen uden bemærkninger, bilag 8. 

Ved indsendelse af omlægningsplanen til SGAV er der indsendt følgende bemærkninger: "Omlægningsplanen bidrager til målopfyldelse for alle deloplande undtaget Thisted Bredning som har planlagt for 74 pct. målopfyldelse. Effekten er opgjort plausibel. Det er beskrevet i bilagene, at treparten generelt har valgt virkemidlet "lavbund" fremfor "kvælstof" - også selvom der ikke er kortlagt kulstof i jorden. Dette er forklaret ved, at erfaringstal fra forundersøgte og gennemførte lavbunds- og vådområder viser sig at have lave kg N/ha/år for lavbund og kvælstof end der beregnes med i MARS. Det betyder også, at summen af lavbundspolygoner ikke direkte kan bruges til udtagning for lavbund. Grundet indtegningen af restudpegninger, skønnes også kvælstofeffekten af den samlede plan at være overestimeret. I et følgebrev fra DN fremgår det, at DN ikke mener omlægningsplanen i sin nuværende form kan godkendes, da der ikke er 100 pct. målopfyldelse i alle deloplande."

Kvælstofindsatser i omlægningsplanen
Projekter i Jammerbugt Kommune, der bidrager til kvælstofreduktion i omlægningsplanen, fremgår af side 5 i bilag 7. Jammerbugt Kommune har identificeret 5 skitseprojekter med en samlet kvælstofreduktion på 33 ton til videre sagsbehandling. Projekterne  fremgår kun på listeform, da de ikke har en nærmere defineret geografi eller udformning. I Jammerbugt Kommune er der endnu ikke modtaget tilsagn til forundersøgelse af projekter.

Lavbundsindsatser i omlægningsplanen
Der er ikke lokale mål, men et samlet nationalt mål om at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030. Jammerbugt Kommune har ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø potentielt 3.948,7 ha lavbundsarealer ud af et samlet potentiale i den lokale trepart på 83.459,1 ha (ca. 5%). Den lokale trepart Limfjorden har med udgangspunkt i det potentielle lavbundareal foreslået, at der medtages 3.949 ha i omlægningsplanen, jf. bilag 7, s. 12-15.

Naturpotentialer i omlægningsplanen
Der er ikke udpeget arealer med naturpotentiale i Jammerbugt Kommune. Projekter med naturpotentialer, der ikke overlapper med lavbundsarealer eller kvælstofindsatser, kan ikke for nuværende tilskudsfinansieres, og de skal derfor realiseres via finansiering fra fonde mm. Jammerbugt Kommune er i dialog/eller forventer at indgå i dialog med KlimaSkovFonden, Den Danske Naturfond, Aage V. Jensen og 15. juni Fonden, for afklaring af finansiering/partnerskab i kommunen. Dette arbejde sker bl.a. proces med Naturalliancen og naturnationalparkerne. 

Optioner
MARS anvender standardtal til beregning af projekternes effekt. Erfaringer fra tidligere vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden har vist, at reduktionen af kvælstof pr. hektar kan være lavere end den i MARS beregnede værdi på 90 kg N/ha. Jammerbugt Kommune og Treparten for Limfjorden har derfor valgt at anbefale en omlægningsplan, som samlet overstiger indsatsbehovet med ca. 106 pct. for Løgstør Bredning. Dette er gjort for at reducere risikoen for at skulle genbesøge lodsejere og opstarte processen igen.

Lodsejerinvolvering
Kommunen har i perioden fra den 30. juni til 2. september 2025 afholdt seks borger- og lodsejermøder om arealomlægningerne i den grønne trepart. Det var til mødet muligt at stille spørgsmål og bidrage med forslag til potentielle projekter. Der var god tilslutning med ca. 1.000 fremmødte og positiv interesse for sagen. Kommunen har også den 25. oktober 2025 udsendt et brev via E-Boks til alle lodsejere med arealer inden for de angivne skitseprojekter. Brevet indeholdt information om skitseprojekter i den grønne trepart for Jammerbugt Kommune, kontaktinformationer samt link til et digitalt kort med afgrænsning af skitseprojekter i Jammerbugt Kommune jf. bilag 10. Vækst- og Udviklingsforvaltningen har på baggrund af lodsejerbrevene modtaget 16 henvendelser med bemærkninger og opklarende spørgsmål.

Videre proces
Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i den lokale trepart, publicerer sekretariatskommunen omlægningsplanen i MARS, så omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen. Jammerbugt Kommune vil arbejde med at realisere projekterne i omlægningsplanen sammen med lodsejere og andre aktører. Herunder øvrig myndighedsbehandling og tilpasning af kommuneplanen om nødvendigt. Lodsejere vil blive indbudt til opstartsmøder inden der søges om midler til at lave forundersøgelser for projekterne, og i store projekter søges der nedsat en følgegruppe med lodsejere. 

Teknik- og Miljøudvalget den 1. december 2025.
Økonomiudvalget den 10. december 2026.
Kommunalbestyrelsen den 8. december 2025.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

• Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
• Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
• Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

Ingen.

Efter principgodkendelse udsendes orientering til alle lodsejere i kommunen, og kort med oversigt over alle skitseprojekter gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside.