Sagsprocedure

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Resume

De fem strandparkkommuner Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve har i fællesskab udarbejdet en naturplan for Køge Bugt Strandpark. Naturplanen giver et fælles opdateret vidensgrundlag om naturen og fastlægger rammerne for kommunernes fremtidige arbejde med naturen i Strandparken. Naturplanen skal bidrage til fremtidige miljøscreeninger og -vurderinger i forbindelse med det kommende arbejde med modernisering af Strandparken, så det sikres at moderniseringen af de rekreative faciliteter og kystbeskyttelsen sker i en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at den fælles naturplan for Strandparken med rammer for det fortsatte arbejde om naturen godkendes.

Sagsbeskrivelse

Baggrund

De fem kommunalbestyrelser og byråd i Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve vedtog i efteråret 2023 en samlet plan for input til en lov om modernisering af Strandparken. Byrådet godkendte den samlede tværkommunale plan på mødet den 2. oktober 2023 (pkt. 18). Planen omhandlede udpegninger til rekreative anlæg og aktiviteter, og som en del af planen besluttede kommunerne også at

• udbygge det eksisterende natursamarbejde mellem kommunerne og udarbejde en fælles naturplan for Strandparken.
• bekæmpe invasive arter, og gøre mere plads til biodiversitet.
• udvikle naturen i Strandparken og tage hensyn til beskyttede § 3-naturtyper.

Sagen omhandler godkendelse af den fælles naturplan for Strandparken.

Formål med naturplanen

Formålet med naturplanen er at give et sammenhængende overblik over den viden, vi har om naturtyper og naturindhold lige nu. Når nye projekter i Strandparken skal planlægges og udformes, kan naturplanens indhold bidrage til de fremtidige miljøvurderinger, så det sikres, at der kommer en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse ved den fremtidige modernisering og udbygning af kystbeskyttelsen i Strandparken. Naturplanen skal også formidle viden om naturen i området omkring Strandparken og inspirere borgere til at bidrage med deres naturobservationer på arter.dk.

Naturplanen er bygget op i fem afsnit, der handler om  

• hvad naturen bygger på, og hvordan Strandparken er udviklet.

• hvor i Strandparken der skal ske opdatering af de rekreative faciliteter og udbygning af kystbeskyttelsen til at modstå de kommende klimaforandringer.

• hvilke naturtyper og arter, der er i området i dag, og hvilke trusler og potentialer der er for naturen.

• hvilke rammer der skal være for det videre, fælles arbejde med naturen i Strandparken.

• hvordan alle kan bidrage til mere viden om naturen i Strandparken.

Udkast til den fælles naturplan er vedlagt som bilag 1. 

Samarbejde om naturplanen

De fem kommuner og Strandparken I/S har haft møder og dialog med de lokale, grønne foreninger om naturen i Strandparken, og det førte til et fælles forløb med en Bioblitz i august 2025, hvor skoler og borgere registrerede fund af dyr og planter i Strandparken. Resultaterne indgår i naturplanen, og der er planlagt en ny Bioblitz i maj 2026.

Kommunerne har også opdateret myndighedsregistreringerne af beskyttet natur samt særlige plante- og dyrearter på tværs af kommunegrænserne, så der er er et fælles, opdateret vidensgrundlag om naturen i området, som alle kan trække på.
De opdaterede naturregistreringer som indgår i planen, er indberettet i Miljøportalen og udgør det juridiske naturgrundlag. Når kommunerne som myndigheder skal miljøscreene og -vurdere nye planer og projekter i Strandparken, jf. miljøvurderingsloven, skal data fra det juridiske naturgrundlag danne grundlag for arbejdet. Naturplanen samler op på registreringer og opdateret viden og sætter ramme for kommunernes fortsatte samarbejde om naturen. 

Rammer for det fortsatte samarbejde om naturen

Planen fastlægger fire rammer for kommunernes fortsatte arbejde med naturen:

1. Samarbejde om naturen skal fortsætte og udvikles. Der er et godt samarbejde mellem kommunerne om naturen i dag, og sådan skal det også være fremover. Kommunerne skal udbygge kontakter og netværk i tilknytning til Strandparken gennem tæt dialog og koordinering med Strandparken I/S og inddragelse af lokale foreninger, interessenter, lodsejer og brugere. Det sker i Strandparken I/S’ brugergruppe og suppleres efter lokale behov.
2. Stabil indsats og løbende udvikling af anlæg, drift og pleje Naturkvaliteten skal øges, bl.a. ved at bekæmpe invasive arter og skabe mere beskyttet natur.
3. Balance mellem beskyttelse og benyttelse. Forskellige interesser skal prioriteres på forskellige arealer, så der bliver ved med at være plads til aktiviteter og friluftsliv samt ro og natur.
4. Mere viden og god formidling – hold øje med naturen Kendskabet til naturen skal udbredes ved at skabe bedre rammer og flere aktiviteter for børn og unge, men også resten af befolkningen.

Politisk behandling i de fem kommuner

Godkendelse af naturplanen behandles parallelt i de fem strandparkkommuner Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve.

Efter de politiske behandlinger kan der komme mindre tekniske og grafiske rettelser til planen. Hvis enkelte kommuner ønsker små ændringer, vil det blive indarbejdet i den endelige plan uden ny behandling i de øvrige kommuner. Hvis en kommune ønsker større ændringer, skal de øvrige kommuner genbehandle sagen og tage stilling til, om planen skal revideres med disse ændringer.

Lovgrundlag

Det er ikke et lovkrav at lave en naturplan. Planen er lavet på baggrund af et ønske fra kommunerne om at samle viden om naturen i Strandparken på tværs af kommunegrænserne, som kan bruges til at understøtte fremtidige miljøundersøgelser og til formidling af naturen for borgerne.

Økonomiske konsekvenser 

Beslutningen om at godkende den fælles naturplan indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.
Pleje af naturen og nye naturtiltag i Strandparken udføres i dag af Strandparken I/S og kommunernes myndigheder inden for eksisterende bevillinger.

Høring

Da der undervejs har været dialog, indsamling af viden og samarbejde med de grønne foreninger, har planen ikke været sendt i høring. Der er ikke høringspligt i denne sag.