Resumé

Kravet om forebyggende hjemmebesøg er ophævet med ældreloven pr. 01.07.2025, hvilket giver kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge forebyggelsesindsatsen. Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler på den baggrund at ophøre med at udføre de nuværende forebyggende hjemmebesøg og i stedet omlægge indsatsen, så ressourcerne målrettes borgere med størst behov. 

Der forslås en ny opsøgende forebyggelsesindsats med fem nye målgrupper samt ny tilgang og metode for opsporing, som sættes i stedet for de nuværende forebyggende hjemmebesøg. Den nye indsats implementeres primo 2026.  

Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget forelægges en status på arbejdet med den nye forebyggelsesindsats i 2027.

Sagen forelægges til godkendelse.

Baggrund

Det har siden 1996 været et krav i serviceloven § 79a, at kommunerne skulle tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere. Kravet om forebyggende hjemmebesøg er imidlertid ophævet 01.07.2025 i forbindelse med, at ældreloven trådte i kraft. Det betyder, at kommunerne nu har større frihed til selv at tilrettelægge den forebyggende indsats efter lokale behov. 

Selvom kravet om de forebyggende hjemmebesøg er ophævet, kan en kommune imidlertid stadig vælge at fastholde dem, da de ikke er i modstrid med ældrelovens bestemmelser om forebyggelse. Gladsaxe Kommune har således i en midlertidig periode fastholdt de forebyggende hjemmebesøg frem til, at forvaltningen kunne forelægge et forslag til, hvordan en ny forebyggelsesindsats kunne tilrettelægges, jf. Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 22.05.2025, punkt 13. 

Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget forelægges med denne sag et forslag til en ny opsøgende forebyggelsesindsats, der kan træde i stedet for de forebyggende hjemmebesøg på ældreområdet.

Beskrivelse af den nuværende ordning for forebyggende hjemmebesøg

Borgere i målgruppe for et forebyggende hjemmebesøg sendes et brev én gang om året, som indeholder en dato for, hvornår en forebyggelseskonsulent vil besøge dem. Borgeren skal selv efterfølgende henvende sig for at aflyse eller ændre tidspunkt. Afholdes besøget tager samtalen udgangspunkt i de emner, som borgeren synes, er vigtige for at have det godt, fx kost, motion, bolig, helbred, livskvalitet og behov for aktiviteter eller samvær med andre. Ved behov vil forebyggelseskonsulenten vejlede borgeren om, hvilke relevante aktiviteter og tilbud der findes i kommunen, fx senioridræt, sorggruppe eller stresslindringskurset ’Åben og Rolig’.  

Serviceloven har beskrevet, at de forebyggende hjemmebesøg er målrettet ældre borgere, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation. Lovgivningen har således sat rammen for at kommunerne målretter besøgene imod særligt udsatte borgere. Det er imidlertid kommunerne selv, der har defineret, hvilke borgergrupper, der skal ses som særligt udsatte. I Gladsaxe Kommune er det besluttet, at det drejer sig om borgere, som fx har mistet en ægtefælle eller har afsluttet et rehabiliteringsforløb uden fortsat behov for støtte. 

Der er i Forebyggelsescentret ansat forebyggelseskonsulenter svarende til 2,5 årsværk til at varetage de opsøgende hjemmebesøg. 

Nedenfor fremgår Gladsaxe Kommunes målgruppe for de forebyggende hjemmebesøg, der senest blev behandlet i kvalitetsstandarderne for Sundhed og Rehabilitering, jf. Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 21.11.2024, punkt 3. 

Målgruppe for forebyggende hjemmebesøg i Gladsaxe Kommune

Borgere, der enten kun modtager praktisk hjælp eller ingen hjemmehjælp, er i målgruppe for tilbud om forebyggende hjemmebesøg, hvis følgende gør sig gældende:

•  Borgeren er i alderen 65 – 81 år, og:
  • har mistet en ægtefælle/samlever,
  • henvises efter hospitalsophold eller bekymringshenvendelser,
  • opspores ved besøg hos egen læge,
  • afsluttes af Det Udekørende Rehabiliteringsteam uden behov for anden støtte, og
  • opspores af andre samarbejdspartnere, pårørende eller selv henvender sig.
• Borgeren tilbydes et besøg det år, de fylder 70 år, hvis de bor alene
• Borgeren i deres fyldte 75. år og borgeren i deres 80. år tilbydes et forebyggende hjemmebesøg
• Borgeren, fra det fyldte 82. år tilbydes et årligt besøg. 

I henhold til serviceloven er det muligt at undtage de borgere fra målgruppen, som allerede modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Denne gruppe af borgere er derfor ikke blevet tilbudt forebyggende hjemmebesøg i Gladsaxe Kommune. Dette er besluttet ud fra den vurdering, at de medarbejdere, som i forvejen kommer i borgers hjem, vil handle herpå, hvis en borger får behov for særlig støtte. 

Erfaringer med de forebyggende hjemmebesøg

I perioden 01.11.2023 til 31.10.2024 blev 39 pct. af de forebyggende hjemmebesøg ikke gennemført, fordi borgeren aflyste eller ikke var hjemme. Forebyggelseskonsulenterne vurderer dertil, at omkring 45 pct. af de borgere, som faktisk modtager et besøg i hjemmet, ikke har et reelt behov for en forebyggelsesindsats. 

De forebyggende hjemmebesøg er rettet imod en forholdsvis stor gruppe af borgere, idet alder alene er et væsentligt kriterie for at få et besøg. Og det vurderes, at dette også er forklaringen på de mange aflysninger og den relativt høje andel af besøg hos borgere, som har en velfungerende hverdag. Den nuværende brede tilgang medfører således unødvendige besøg hos borgere uden reelt behov for støtte og begrænser muligheden for at yde effektiv støtte til de mest sårbare grupper. 

Det er på den baggrund forvaltningens anbefaling, at kommunen ophører med at udføre de forebyggende hjemmebesøg ud fra samme systematik, så ressourcerne i højere grad kan målrettes de borgere, som har det største behov for en forebyggelsesindsats. 

Forslag til ny opsøgende forebyggelsesindsat efter ældreloven

Forvaltningen lægger op til, at der tilrettelægges en nye opsøgende forebyggelsesindsats, som målrettes en mindre gruppe af borgere. Med en mere snæver og behovsorienteret opsporing kan indsatsen således koncentreres om de borgere, der er i størst risiko for fx isolation, funktionsfald, misbrug og ubehandlede helbredsproblemer. 

Fordi servicelovens bestemmelse om de forebyggende hjemmebesøg er ophørt, skal rammerne for kommunernes opsøgende forebyggelsesindsat fremover tilrettelægges i henhold til ældrelovens § 4, hvor det står beskrevet, at kommunen kan ”… iværksætte opsøgende indsatser målrettet personer, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.” Det betyder, at kommunen selvstændigt kan definere målgruppen for den opsøgende forebyggelsesindsats. 

På den baggrund lægger forvaltningen op til formuleringen af fem nye målgrupper for kommunens opsøgende forebyggelsesindsats. De fem nye målgrupper er baseret på erfaringer fra Forebyggelsescentret, evidens på forebyggelsesområdet, fx fra Det Nationale Sorgcenter, Depressionsforeningen og Forum for mænds sundhed samt den seneste borgerundersøgelse fra de tre social balance områder Værebro Park, Mørkhøj almene boliger og Høje Gladsaxe, som blev forelagt Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 06.05.2025, punkt 6. 

Med de fem nye målgrupper bevæger kommunen sig væk fra ”kontakt til alle” og hen imod ”støtte til dem med størst forebyggelsespotentiale”. Målet er at skabe en mere effektiv og bæredygtig indsats, der både øger livskvaliteten for udsatte borgere og sikrer en bedre brug af kommunens ressourcer. Den nye indsats leveres med de medarbejderressourcer, der allerede er afsat på området. 

Forslag til de fem nye målgrupper er beskrevet nedenfor. 

Borgere i Social Balance-områder

Denne målgruppe består af borgere i folkepensionsalderen, som bor i de tre social balance områder Værebro Park, Mørkhøj almene boliger og Høje Gladsaxe. Baggrunden for at opsøge borgere i disse geografiske områder er, at her findes en større forekomst af ældre borgere med begrænset økonomi og flere kroniske sygdomme som fx KOL og hjerte-kar-sygdomme. Mange af disse borgere kan hertil have lav viden om sundhed, kender ikke det danske sundhedssystem og kan være isolerede. Der er erfaring for, at misbrug forekommer, og sproglige og kulturelle barrierer kan gøre kontakten vanskelig, hvorfor forebyggelseskonsulenterne har en særlig opmærksomhed herpå. Der iværksættes som udgangspunkt en opsøgende indsats for denne målgruppe én gang årligt.

Enker og Enkemænd

Efterladte borgere er i en sorgproces, hvor risikoen for ensomhed, depression og misbrug er forhøjet. De kan have svært ved at overtage praktiske opgaver, som den afdøde partner tidligere varetog, og denne gruppe af borgere kan have behov for sorgsamtaler, sorggrupper og hjælp til at indgå i nye fællesskaber. For nogle borgere - og særligt mænd - i sorg kan barrieren ligge i modvilje mod at tale om følelser. Dertil kan forekomme kulturelle forskelle, som kan gøre deltagelse i sorggrupper vanskelig for borgere, der mister ægtefælle eller samlever. Målgruppen omfatter borgere over folkepensionsalderen, og den opsøgende indsats iværksættes inden for tre måneder efter tabet af ægtefællen.

Enlige Mænd

Denne gruppe har en markant højere risiko for ubehandlet depression, selvmord, misbrug og isolation. Enlige mænd lever generelt kortere end kvinder, har højere dødelighed ved alvorlige sygdomme og opsøger sjældnere sundhedstilbud. Der lægges op til en årlig opsøgende indsats, hvor der tages kontakt umiddelbart efter, borgeren fylder 67 år. Kontakten til målgruppen bygger på relationsdannelse og brobygning til aktivitetsfællesskaber som fx Mænds Mødested. Der iværksættes som udgangspunkt en opsøgende indsats for denne målgruppe én gang årligt.

Borgere afsluttet udviklingspakken uden anden indsats

Denne målgruppe omfatter borgere, der for et halvt år siden har afsluttet en udviklingspakke uden at modtager yderligere indsats. Udviklingspakken er én af kommunens seks ældrelovspakker, som fortrinsvis bevilges til alle nye borgere, hvor der opstår et behov for støtte hjemmet. Efter et afgrænset forløb med fx rehabilitering og genoptræning kan denne gruppe af borgere risikerer funktionstab, hvis udviklingen ikke fastholdes. Derfor kontaktes målgruppen et halvt år efter et endt forløb i udviklingspakken. Forebyggelsesindsatsen skal fokusere på at støtte borgerne i at bevare de opnåede fremskridt og forebygge tilbagegang.

Borgere opsporet via samarbejdspartnere eller ved anden henvendelse

Det kendetegner denne målgruppe, at der kan være tale om komplekse borgere med store helbreds- og sociale udfordringer, der fx kan være kombineret med misbrug, isolation og psykiske problemer. Målgruppen omfatter også borgere, hvor pårørende eller de selv henvender sig, fordi de oplever et behov for en forebyggende indsats. Behovet kan for denne målgruppe spænde fra mindre livsstilsudfordringer til mere komplekse helbreds- og sociale problemstillinger.

Tilgange, indsatser og metoder for opsporing

Gennemgående for forebyggelseskonsulenternes faglige tilgang til alle fem målgrupper er, at den bygger på relationsdannelse og et møde med borgeren i øjenhøjde, så der kan skabe tryghed og tillid.

På tværs af de fem målgrupper omfatter indsatserne hjemmebesøg, telefonvejledning om fx kost og motion, gruppeforløb og brobygning til civilsamfund og kommunale tilbud, fx senioridræt, sorggruppe eller stresslindringskurset ’Åben og Rolig’. 

Opsporingen af målgrupperne sker gennem flere metoder:

• Årlig udsending af spørgeskema med henblik på tidlig screening og triagering blandt folkepensionister i Social Balance områderne og enlige mænd. Spørgerammen afdækker centrale trivsel-, funktions- og ressourceområder og giver et ensartet datagrundlag, som gør det muligt at udsøge de borgere, som har størst behov for støtte. Flere andre kommuner har gode erfaringer med at anvende netop denne metode - særligt i forhold til at styrke tidlig opsporing og sikre den rette indsats til rette tid. Det skal bemærkes, at de borgere, der ikke svarer på spørgeskemaer automatisk vurderes i risikogruppe, og dermed modtager telefonopkald eller besøg fra forebyggelseskonsulenter. 

• Datatræk fra fagsystemet Nexus og Folkeregistret anvendes som en opsporingsmetode til systematisk at udsøge de borgere, som har afsluttet en udviklingspakke, eller som er blevet enker og enkemænd inden for én til tre måneder.
• Henvisninger af borgere fra samarbejdspartnere som fx civilsamfundet, Råd & Indsats, læger, akutsygeplejersker samt orientering fra Visitation ved afslutning af borgere i udviklingspakken.

Forvaltningen vurderer, at disse forskellige metoder sikrer en systematisk og målrettet opsporing af borgere med størst forebyggelsesbehov og -potentiale.

Økonomiske konsekvenser

Det gælder for de nye målgrupper, at de er afgrænset til borgere i folkepensionsalderen, og dermed har omlægningen af kommunens opsøgende forebyggelsesindsats ingen økonomiske konsekvenser. 

Ældrelovens § 4 muliggør imidlertid, at målgrupperne kunne udvides til at omfatte en bredere gruppe af borgere, fx borgere i 50’erne. En udvidelse af målgruppen ville ikke kunne løftes indenfor den nuværende økonomiske ramme. 

Videre proces

I første kvartal af 2026 gennemføres systemteknisk opsætning og test af spørgeskemaredskabet med henblik på at vurdere dets anvendelighed og effekt i den opsøgende forebyggelsesindsats. På baggrund af erfaringerne vil metoden kvalificeres og justeres, så den bedst muligt understøtter en tidlig opsporing af borgere med behov for støtte. Den nye opsøgende forebyggelsesindsats forventes at være i fuld drift i andet kvartal 2026. 

Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget forelægges en status på arbejdet med de nye målgrupper i andet kvartal 2027. Status kan fx indeholde en vurdering af opsporingsmetoderne, erfaringer fra implementeringen samt eventuelle anbefalinger til den videre udvikling af indsatsen.

Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 21.11.2024, punkt 3
Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 06.05.2025, punkt 6
Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget 22.05.2025, punkt 13