Budgetopfølgningen 30.09 2025 har til formål at komme med et bud på forventet regnskab for 2025 og handlinger på baggrund af resultatet.

Samlet set udviser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på driften på 21,831 mio. kr. På anlæg og jordpuljen forventes et mindreforbrug på 135,041 mio. kr. Beløbene er efter budgetneutrale tillægsbevillinger og kassefinansierede tillægsbevillinger.

Der søges om en tillægsbevilling på en kassetilgang på 7,163 mio. kr. i 2025 bilag 1. Til sammenligning var der tilgang til kassen på 3,391 mio. kr. pr. 31.05, og kassetræk på 9,559 mio. kr. pr. 31.03. Samlet set giver de tre budgetopfølgninger en netto tilgang til kassen på 0,995 mio. kr. Se i øvrigt afsnittet om tillægsbevillinger i alt. Tallene pr. 30.09.25 fremgår af tabel 1.

Det er et bekymrende resultat på driften. Det må konstateres at flere af de økonomiske handleplaner ikke tilstrækkeligt har haft den ønskede effekt. Se i øvrigt afsnittet om risikovurderingen af budget 2026.

Budgetopfølgningen indeholder konsekvenser af midtvejsreguleringen aftalt mellem KL og regeringen i ØA26.

I forhold til målsætningerne i den økonomiske politik, der har relevans for budgetopfølgningen, opfyldes de følgende målsætninger:

• Skattefinansieret gæld (ekskl. plejeboliger og feriepenge fonden) skal have en faldende profil, så renter og afdrag reduceres. Må maksimalt udgøre 10.000 kr. pr. borger
• Gennemsnitlig likviditet efter kasse-kreditreglen skal minimum være på 3.000 kr. pr. borger svarende til ca. 155 mio. kr.
• Anlægsramme: Økonomiudvalget fastsætter en ramme for anlæg i forbindelse med budgetproceduren. Udgangspunktet er en ramme på 100 mio. kr.
• Anlægsrammerne skal overholdes, så individuelle og kollektive sanktioner i medfør af budgetloven undgås.

Derimod lever det forventede regnskab ikke op til målsætningerne om at:

• Faaborg-Midtfyn Kommunes finansielle måltal for resultat af ordinær drift skal som minimum udvise et overskud, så det kan finansiere anlæg (minus lån) samt afdrag på lån
• Serviceramme skal overholdes, så individuelle og kollektive sanktioner i medfør af budgetloven undgås
• Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger.

Tabel 1: Samlet oversigt renter, finansiering og balanceforskydninger, drift, anlæg og jordpulje

På Socialudvalget er der som ved regnskabet de sidste to år især det specialiserede socialområde under Socialudvalget der er udfordret. Der forventes et merforbrug på 43,376 mio. kr. Datagrundlaget mv. er forbedret samt anbefalinger fra BDO-rapporten er implementeret for at forbedre økonomistyringen. Effekten heraf tager længere tid end forventet. Samtidig ses en øget tilgang af børn, unge og voksne med særlige behov og stigende priser. Det presser budgetterne. Et eksternt konsulentfirma ser i øjeblikket på området.

På Opvækst- og Læringsudvalget er det forventede merforbrug siden sidste budgetopfølgning reduceret med 8,752 mio. kr. til 3,704 mio. kr. Der forventes dog et merforbrug på særligt dagplejen og befordringsområdet. Handleplanerne ser ud til at virke på skoleområdet, som derfor afdrager på overført gæld. 

Fra 2024 til 2025 blev der efter gældssaneringen overført merforbrug på 6,852 mio. kr. på Socialudvalget og 21,324 mio. kr. på Opvækst- og Læringsudvalget. Opvækst- og Læringsudvalget har således reduceret gælden væsentligt.

I forbindelse med overførsel af mindre- og merforbrug fra 2023 til 2024 og fra 2024 til 2025 blev der samlet set gældssaneret (ikke overført merforbrug) for i alt 109,717 mio. kr. over disse to år.

På Økonomiudvalgets bevilling til Ejendomsdrift forventes 26,231 mio. kr. i merforbrug. Årsagerne til dette merforbrug skyldes bl.a. stigende udgifter til energi samt overført merforbrug fra 2024 vedrørende rengøring og ejendomsdrift. Merforbruget kommer også fra ikke-udmøntede besparelser fra projektet ”Sammen om færre m2” på 12,046 mio. kr.

Der er grund til særlig økonomisk opmærksomhed omkring størrelsen af merforbruget på Socialudvalgets områder og bevillingen til Ejendomsdrift under Økonomiudvalget, som belaster både kommunens likviditet og serviceudgifterne.

Tillægsbevillinger
Jf. bilag 1 er der i alt givet en kassefinansieret tillægsbevilling på 137,3 mio. kr. i 2025. Ser man bort fra overførsler fra 2024 og kassetræk finansieret af FFV-midler, er der i stedet tale om et kassetræk på 23,4 mio. kr. – og ikke et kassetræk på 137,3 mio. kr. 

Ved budgetopfølgningen 30.09 2025 søges der om tilgang til kassen på 7,163 mio. kr. Dette fremgår af bilag 2. 

Kassetilgangen kan primært henføres til:

Afgang fra kassen:

•      Udligning af beløb trukket vedr. Grøn drift, styrkelse af naturen
•      Faaborg Vandrehjem. Manglende lejeindtægter.

Tilgang til kassen:

•      Borgerrådgiver: Faaborg-Midtfyn Kommune har modtaget puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til finansiering af Borgerrådgiverfunktionen. Kassen tilføres derfor det oprindelige budget
•      Øget indtægter og færre udgifter vedr. renter mv.
•      Tilbagebetaling af grundskyld
•      Anlægsprojekter vedrørende midler fra landsbypuljen og vandløbsprojekt i alt 2,512 mio. kr. tilgår kassen

Særligt vedrørende overførselsudgifterne
Der forventes et merforbrug på overførselsudgifterne under Arbejdsmarkedsudvalget på 5,060 mio. kr., som primært skyldes flere udgifter til førtidspensioner. På Socialudvalget forventes et mindreforbrug på i alt 1,532 mio. kr. vedr. overførselsudgifter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter ved forsørgelse af børn med handicap.

For nærmere beskrivelse af budgetopfølgningen pr. udvalg henvises til bilagene vedrørende beskrivelserne pr. udvalg.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen
Den gennemsnitlige likviditet er opgjort til 386,9 mio. kr., svarende til 7.398 kr. pr. borger. Det er en stigning på 84,2 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor likviditeten var 302,7 mio. kr. og 5.787 kr. pr. borger. Dermed opfylder vi målsætningen i den økonomiske politik, som kræver en gennemsnitlig likviditet på minimum 3.000 kr. pr. borger – svarende til 155,4 mio. kr. Det skal i denne sammenhæng nævnes at Faaborg-Midtfyn Kommune har en faldende gældsprofil og overholder den økonomiske politik om ikke gælden ikke må overstige 10.000 kr. pr. 

Årsager til stigningen:
     Mindreforbrug på anlægsområdet
     Ekstra tildeling på 17 mio. kr. i kompensation for grundskyld (udbetalt 1. maj 2024)
     Ekstra midler fra midtvejsreguleringen i 2023 og 2024

Prognosen ser bedre ud end ved sidste budgetopfølgning, bl.a. fordi det forventede regnskab for både drift og anlæg er lavere end tidligere vurderet. Samtidig er det faktiske forbrug lavere end prognosen, hvilket styrker likviditeten fremadrettet.

Forvaltningen har udarbejdet en likviditetsprognose frem til 2028 (bilag 3). Den viser et gradvist fald til ca. 270 mio. kr. ved udgangen af 2028. Prognosen inkluderer budgetopfølgningen pr. 30.09.2025, men ikke overførsler af uforbrugte midler, som vil blive behandlet som tillægsbevillinger i 2026.

Servicerammen
Servicerammen forventes pt. overskredet med 10,343 mio. kr. og opfylder derfor ikke målsætningen på dette punkt.

Anlægsudgifterne inkl. jordpuljen

Der er et samlet korrigeret anlægsbudget på 245,327 mio. kr. Der forventes et regnskab i 2025 på 107,774 mio. kr. inkl. Jordpuljen. Hvis der ses bort fra jordpuljen på , er det korrigerede anlægsbudget på 186,946 mio. kr. Uden jordpuljen på -4,233 mio. kr.  er det forventede regnskab på 112,007 mio. kr. og derved opfyldes den økonomiske politik på minimum 100 mio. kr.

I forhold til bruttoanlægsrammen på 132,382 mio. kr. forventes bruttoanlægsudgifterne at udgøre 132,105 mio. kr., hvilket er en forskel fra bruttoanlægsrammen på -0,277 mio. kr. (mindre end anlægsrammen) og resultatet lever derfor op til målsætningen om at anlægsrammen skal overholdes.

Opsummering af risikovurdering for budget 2026
Som led i den løbende opfølgning på kommunens budgetter er der udarbejdet en risikovurdering for 2026. Formålet med vurderingen er at identificere de områder, hvor der er en væsentlig risiko for budgetoverskridelse. Det er vigtigt at understrege, at vurderingen ikke omfatter forventede mindreforbrug og derfor ikke udgør en fuldstændig budgetopfølgning eller et prognosticeret regnskab for året. Evt. forventet overført merforbrug fra 2025 til 2026 indgår ikke i risikovurderingen.

Hovedpunkter ift. risikovurderingen:

• Teknik- og Miljøudvalget: Merforbrug på vintertjeneste, park/vej/natur og havnen (samlet 5-7 mio. kr.)
• Opvækst og Læring: Befordringsområdet udgør den største risiko (5,5–6,5 mio. kr.)
• Kultur og Lokalsamfund: Havnebadet vurderes at give merforbrug (0,2–0,3 mio. kr.)
• Socialudvalget: Botilbud og BPA med samlet ca. 4,8 mio. kr. samt uforudsigelige udgifter til §102 botilbud
• Sundheds- og Ældreudvalget: Betydelig usikkerhed knyttet til implementering af Ældreloven og stigende udgifter til plejevederlag
• Arbejdsmarkedsudvalget: Usikkerhed om førtidspensioner og effekter af beskæftigelsesreformen.
• Økonomiudvalget: Ejendomsdrift udgør den største enkeltstående risiko (5,5-7,5 mio. kr.), herunder M2-projektet og stigende energiudgifter. Barselspuljen og IT- området har yderligere uafklarede risici.

Forvaltningens kommentarer til risikovurderingen
Faaborg-Midtfyn Kommune anvender rammestyring efter “pose penge”-princippet. Budgetansvarlige får tildelt en økonomisk ramme, som skal forvaltes inden for det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastlagt, og i overensstemmelse med Kasse- og Regnskabsregulativet samt den økonomiske politik.

Risikovurderingen viser, at der er betydelig risiko for merforbrug på flere områder. Ved merforbrug over 4?% skal der udarbejdes realistiske handleplaner. Hvis disse indebærer ændringer i serviceniveauet, skal sagen forelægges kommunalbestyrelsen. Overførselsreglerne er indført for at håndtere mindre udsving, ikke systematiske merforbrug.

Kommunestyrelseslovens §§ 2, 40 og 42 og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen (BEK nr. 998/2025) fastslår, at kun kommunalbestyrelsen kan udmelde og ændre bevillinger. Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ understreger, at budgetansvarlige skal sikre budgetoverholdelse og handle ved risiko for overskridelse.

Særligt vedrørende sundhedsreformen
Som en del af Sundhedsreformen afskaffes KMF’en. I forbindelse med afskaffelsen af KMF’en indføres en overgangsordning i 2027 og 2028, der har til formål at mindske de effekter, som afskaffelsen af KMF’en forventes at have for landets kommuner. Overgangsordningen neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, svarende til +/- 5,385 mio. kr. i 2025-niveau for Faaborg-Midtfyn Kommune. 
KL har i september 2025 sendt en foreløbig vurdering af, hvordan den samlede sundhedsreform påvirker økonomien i de enkelte kommuner jf. bilag 19 og 20. Her fremgår det, at Faaborg-Midtfyn vil have en gevinst på 2,119 mio. kr., som er forskellen mellem det reducerede bloktilskud til kommunen og de nuværende udgifter til opgaverne. Vurderingen er dog meget usikker og afhænger også af den samlede udligning mellem kommunerne.

På nuværende tidspunkt er det usikkert om reduktion af budgettet, som følge af sundhedsreformen, kan modsvares 1:1 af i en tilpasning af opgaverne.  I opgørelsen af budgetreduktionen opereres der med et overhead til regionen på 10 pct. Dvs. en andel af udgifterne til ledelse, konsulenter, chefer, direktører mv. Det er funktioner der ikke alle nødvendigvis falder bort i kommunen, som følge af sundhedsreformen.