Pkt. 38.1.  Ang. landbrugsjord på øerne 

Hvad er kommunens hensigt med landbrug i drift på øerne, når kommunen støtter op om projekter som Life Ring i samarbejde med Åge V. Jensen Fonden, hvor regulær landbrugsjord bliver gravet til store vandhuller og ikke renser eksisterende vandhuller op, hvor klokkefrøerne lever i stort antal?

Vi er helt bevidste om, at det ikke er kommunens penge der bruges, men som eksisterende landmand bliver det en udfordring at kunne fortsætte sit erhverv, når der graves vandhuller i regulær landbrugsjord.

Vi mener ikke, at kommunen kan kalde dette for et naturgenopretningsprojekt, da det ikke er muligt at få oprenset eksisterende vandhuller. Og den massive udtagning af regulær landbrugsjord gør det nærmest umuligt for vi få landbrug i drift at kunne se vores virksomhed udvikle sig i takt med den ny lovgivning inden for landbrugsdrift i DK.

Vi er også helt bevidste om, at det er lodsejeren der selv afgør, hvad der skal ske med eget jord.

Kontakter kommunen selv lodsejere for at få dem til at grave vandhuller?

Ønsker kommunen, at landbrugsdriften på øerne skal lukkes ned?

Venlig hilsen

De aktive landmænd på Lyø og Avernakø

Laust, Bjarne, Anne og Flemming

Referat:

Forvaltningen oplyser: Gennem Natura2000 handleplanerne er kommunen forpligtiget til at understøtte og sikre levesteder for klokkefrøer på Avernakø. Eksperter vurderer, at der ikke er en bæredygtig bestand af klokkefrøer på Avernakø og derfor indgår arealer på Avernakø i LIFE Ring projekter.

Ud over etablering af flere levesteder til klokkefrøerne, så laver kommunen også oprensninger af eksisterende vandhuller på øen. Kommunen har oprenset tre vandhuller i år og i 2023 blev der oprenset fire.

Kommunen pålægger ikke landmænd at omlægge deres arealer, det sker gennem dialog og frivillig deltagelse i projekter. Initiativet til dialog går begge veje. Nogle gange er det kommunen der tager den første kontakt, men kommunen oplever også at lodsejere tager det første initiativ. I drøftelser af evt projektmuligheder tales der også om landbrugsdrift, da arealer med vandhuller gerne skal plejes for at vandhullerne bliver til egentlige levesteder for klokkefrøen.

Kommunen – herunder Ø-Færgen - søger i videst muligt omfang at understøtte landbrugsdriften på øerne. Mulighederne for leje af erstatningsfærger med bilkapacitet er som de er, hvilket ikke er en ny problemstilling. Alligevel sættes alle sejl, i forhold til at imødekomme landbrugets behov for transport af mælk, og andre nødvendige leverancer, når Faaborg III er ude af drift. Bl.a. har kreaturprammen Yrsa været indsat, hvilket hidtil har løst de fleste akutte behov. I dagligdagen gør besætningen en indsats for at servicere øernes landbrug bedst muligt. Store mængder gods transporteres til/fra øerne med færgens gaffeltruck, så landbrugets økonomi ikke belastes af omkostninger til en vognmand. Det er også normalt at besætningen kører forskellige landbrugsmaskiner til/fra borde. Dermed skal den enkelte landmand ikke skal bruge tid på selv at tage med færgen.  

Hvis Ø-udvalget er interesserede, så stiller forvaltningen gerne op til et Ø-udvalgsmøde og fortæller mere om LIFE Ring på Avernakø. 

Ø-udvalget drøfter punktet og vil gerne tage i mod tilbuddet om deltagelse af LIFE Ring på næstkommende møde i Ø-udvalget. 

Pkt. 38.2. Geopark

Hvordan tænker kommunen øerne ind i Geopark planlægningen og branding af øerne?

Vi oplever, at der ikke er så meget fokus på at få øerne til at være en del af Geoparken, som vi kan se og læse Svendborg Kommune gør.

Referat:

Forvaltningen oplyser: Vi drøfter ofte Geopark muligheder og projekter i styregruppen for øernes helhedsplan. Senest tilbød forvaltningen at gå ind i en ansøgning til den nationale Landdistriktspulje ift. at løfte øernes havneprojekter sammen med de øvrige øer i Geoparken. Vi forsøger at tænke øerne ind i relevante projekter. Øerne og resten af Faaborg-Midtfyn Kommune er geoparken i sig selv, og det er de lokale initiativer, som samlet løfter geoparken i sin helhed. Øerne har haft folk fra Geopark Sekretariatet på besøg nogle gange, og der koordineres bl.a. med kommunens folk vedr. stier og skiltning, mv. 

Forvaltningen arbejder desuden på at skabe et overblik over de mange forskellige Geopark aktiviteter i Kristi Himmelfartsferien. Her er øerne meget velkomne til at byde ind med aktiviteter.

Ø-udvalget drøfter punktet og bemærker, at Havnaturfonden den 9. december meddelte, at de bevilliger 10.460.000 kr. til at genoprette stenrevet ved Drejø. Geoparken har som operatær for de fire sydfynske kommuner ansøgt Havnaturfonden og de fire kommuner medfinansierer projektet.  

Ø-udvalget opfordrer kommunen til at tænke øerne lidt mere ind i Geoparken og i arbejdet om fra ”Fra bakkerne til byen”, som er en del af arbejdet med Udviklingsplanen for Fyn - 

Ø-udvalget bakker op om at invitere Geoparken med til et møde i det nye år samt andre relevante aktører for dels at introducere de nye repræsentanter i Ø-udvalget for arbejdet og dels for at få en status på, hvad der aktuelt pågår. 

Pkt. 38.3. Sammenslutningen af danske småøer (SaDs) og LAG småøerne 

Vi er på øerne selv meget aktive, når der afholdes seminarer og netværksmøder i SaDs, LAG småøerne og oplever, at rigtig mange kommuner og turistforeninger er det samme. Men vi møder aldrig medarbejdere fra Faaborg-Midtfyn Kommune til disse arrangementer. Skyldes dette manglende interesse eller fravalg? Vi tænker, at disse seminarer og netværksmøder vil styrke vores sammenarbejde øerne og kommunen imellem, da disse indeholder meget vidensdeling. 

Referat:

Forvaltningen oplyser: Vi kan bekræfte, at vi har et godt og konstruktivt samarbejde med SaDs (Sammenslutningen af Danske Småøer). Særligt i forbindelse med arbejdet med styrket postbetjening på de små øer har kommunen været i tæt og løbende dialog med SaDs gennem både ansøgnings- og afklaringsprocessen. Kommunen har desuden et aktivt og løbende samarbejde med LAG Småøerne gennem en række projekter, som kommunen er involveret i eller bidrager til.

Forvaltningen deltager ikke nødvendigvis i alle seminarer og netværksmøder i SaDs- og LAG-regi. Dette skyldes primært kalender- og ressourcemæssige prioriteringer og ikke et fravalg eller manglende interesse i ø-samarbejdet. Når der afholdes seminarer med relevans for kommunens arbejde på øområdet, deltager forvaltningen gerne, forudsat at datoer og invitationer foreligger i god tid.

Forvaltningen vurderer, at videndeling og netværk i regi af SaDs og LAG Småøerne er værdifuldt for samarbejdet mellem øerne og kommunen. For at styrke dette yderligere vil administrationen fortsat prioritere deltagelse i relevante aktiviteter og opfordrer samtidig til, at relevante aktører – herunder SaDs – løbende fremsender invitationer direkte til kommunen.

Ø-udvalget drøfter punktet og understreger, at alle også fremadrettet vil forsøge at være opmærksomme på, at korrespondancen skal gå begge veje og det gode samarbejde skal fortsætte.