Arbejdspligten blev indført som en del af den nye kontanthjælpsreform og trådte i kraft den 1. januar 2025. Ordningen omfattede fra dette tidspunkt borgere, der modtog den daværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse). Kommunerne havde frem til 30. juni 2025 til at implementere arbejdspligten for denne gruppe.

Fra 1. juli 2025 trådte kontanthjælpsreformen endeligt i kraft. Arbejdspligten omfattede nu også borgere, der var indrejst siden 2. april 1968, og som ikke opfyldte både opholdskravet - mindst ni års ophold i riget inden for de seneste ti år – og beskæftigelseskravet – mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse i samme periode. Kommunerne har frem til 31. december 2025 til at implementere arbejdspligten for denne gruppe borgere.

Personer med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven er for nuværende ikke omfattet af reglerne om arbejdspligt.

På møde i Arbejdsmarkedsudvalget d. 12. marts 2024 (AMU, marts 2024, sag 24) godkendte udvalget forvaltningens tilgang til arbejdspligten, samt særlig tilrettelagt nytteindsats (se bilag 1).

Status på borgere omfattet af arbejdspligten 

Pr. 13. november 2025 har Faaborg-Midtfyn Kommune i alt 61 borgere, der er omfattet af arbejdspligten. Af disse, er langt størstedelen integrationsborgere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Personer, der er omfattet af arbejdspligten, skal som udgangspunkt deltage kontinuerligt i op til 37 timers indsats om ugen. Jobcenteret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten under hensyn til borgerens helbred og kan på baggrund heraf nedsætte det antal timer, borgeren skal deltage i arbejdspligt.

Ca. 13 % af de omfattede borgere er helt fritaget fra arbejdspligten. Fritagelsesgrunde kan fx være barsel, eller fordi det vurderes, at borgeren ikke har helbred til at deltage i arbejdspligten.

Arbejdspligten kan bestå af: 

• Lønnede timer
• Job med løntilskud
• Virksomhedspraktik
• Vejledning og opkvalificering i begrænset omfang og med klart beskæftigelsesfokus
• Danskuddannelse og danskundervisning  
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge
• Transport mellem aktiviteter
• Nytteindsats / særlig tilrettelagt nytteindsats.
• Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
• Timer hvor personen er ansat som vikar i jobrotationsordning
• Samtaler med jobcenteret
• Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter 

Tilgangen til borgere omfattet af arbejdspligten er ikke anderledes end for øvrige borgere, som jobcenteret understøtter, men da der er krav om, at borgere i arbejdspligt kontinuerligt skal være aktiveret, er der et øget fokus på at leve op til denne kontinuitet.

Oprettelse af særlig tilrettelagt nytteindsats

Som en del af kontanthjælpsreformen, og for at sikre at kommunerne kunne leve op til kontinuiteten i arbejdspligten, blev det muligt for kommunerne at oprette særlig tilrettelagt nytteindsats for borgere omfattet af arbejdspligten.

Særlig tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, oprettet med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som skal udføres til nytte. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte borger mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde i form af at møde til tiden, løse opgaver man bliver tildelt mv. 

Tilbuddet gives med henblik på, at borgeren skal arbejde for sin ydelse, eller med henblik på, at borgeren får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked. 
Tilbuddet må ikke være konkurrenceforvridende, ulovlig statsstøtte, eller fortrænge ordinært ansatte. Opgaverne i særlig tilrettelagt nytteindsats skal derfor ligge ud over det normerede serviceniveau. 

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i maj (AMU maj 2025, sag 51) orienterede forvaltningen om, at der ville blive et behov for at etablere særlig tilrettelagt nytteindsats for at sikre kontinuiteten for borgere omfattet af arbejdspligt, fx i tiden mellem borgeren stopper i én virksomhedspraktik og indtil borgeren kan starte i en ny virksomhedspraktik. Forvaltningen ser nu også et behov for et tilbud til de borgere, som kun i begrænset omfang vil kunne deltage i arbejdspligten fx på grund af helbredsmæssige hensyn. 

Til etablering af særlige tilrettelagte nytteindsat har Arbejdsmarked indgået et samarbejde med Møbelcentralen, under By, Land og Kultur, med fysisk placering på Polymeren i Årslev. Forventeligt vil dette tilbud kunne starte op til januar 2026. 

Der er fokus på et varierende indhold af opgaver, som borgerne vil kunne rumme, alt efter helbred og skånehensyn.

Opgaverne vil fx omfatte:

• Adskille møbler, mindre male- slibeopgaver, mindre reparationer
• Sortering af materialer til genbrug, mindre sy- og håndarbejdsopgaver
• Deltage i havearbejdet hvor de lærer om regenerativt havehold og grøn omstilling
• Mulighed for at bage/lave mad i fælles køkken
• Ad hoc oprydningsopgaver
• Adskille elektronik

I forbindelse med etableringen af særlig tilrettelagt nytteindsats på Polymeren, har forvaltningen rakt ud til de faglige organisationer 3F, FH og FOA, for dialog om de opgaver, som påtænkes løst i den særlige tilrettelagte nytteindsats. Dette for at sikre kravet om, at opgaverne ikke fortrænger ordinære arbejdspladser. Der er en god dialog med de faglige organisationer, og det er aftalt, at de deltager i opfølgningsmøder og inddrages løbende.

Relation til Udviklingsstrategiens handleplaner.
Implementeringen af arbejdspligten ud fra ovenstående tilgang taler ind i følgende spor fra Udviklingsstrategiens handleplaner:

• 3b) Udvikling af kompetencer så flere borgere bliver del af arbejdsfællesskaberne.

Bilag 1: Tilgang til arbejdspligten og særlig tilrettelagt nytteindsats. Bilag forudsættes ikke læst.