Denne sag er udarbejdet på baggrund af forvaltningens samlede analyse af Dagplejens økonomiske situation samt forslag til revideret tildelingsmodel (bilag 1). 

Økonomisk status og hovedårsager til ubalancen? 
Dagplejen står i 2025 med en strukturel ubalance mellem budget og faktiske udgifter. Det strukturelle underskud udgør ca. 2,8 mio. kr. årligt og skyldes primært, at tildelingsmodellen bygger på en forudsat belægning på 3,75 barn pr. dagplejer, mens den faktiske belægning er omkring 3,5 (gennemsnit de seneste tre år). Konsekvensen er, at Dagplejen systematisk underbudgetteres og hvert år opbygger yderligere underskud. 

Ud over tildelingsmodellens skævhed bidrager flere strukturelle forhold til den økonomiske udfordring. Dagplejen fungerer som en kapacitetsbuffer i kommunen, hvilket kræver, at der opretholdes et vist antal ledige pladser.?Bufferfunktionen er værdifuld, men den reducerer den gennemsnitlige belægningsgrad og dermed indtægtsgrundlaget. I 2024-25 er kapaciteten allerede søgt tilpasset den faldende efterspørgsel ved at?nedlægge ca. 25 dagplejehjem, så der pr. november 2025 resterer omkring 19 ledige pladser i hele Dagplejen. Kapaciteten er nu så lav, at Dagplejens mulighed for at agere buffer er meget begrænset.?? 
Dertil påvirkes Dagplejens økonomi også af ændrede overenskomstforhold pr. 1. april 2025 (se bilag 1). 

Forslag til revideret tildelingsmodel?? 
Forvaltningen?foreslår?en revideret tildelingsmodel for Dagplejen, der?tager udgangspunkt i, at budgettet pr. barn skal svare til den faktiske kapacitetsudnyttelse, som de seneste tre år har ligget på hhv. 3,53 i 2023, 3,47 i 2024 og 3,5 i 2025.? 

Det er forvaltningens vurdering, at den foreslåede tildelingsmodel vil sikre en stabil drift og i højere grad skabe økonomisk balance fremadrettet. Ændringen består i, at den forventede belægningsgrad justeres fra 3,75 til 3,5 børn pr. dagplejer, hvilket afspejler den demografiske udvikling i de kommende år. 
 
Forvaltningen vil løbende følge udviklingen i belægningsgraden og vurdere, om der på længere sigt er behov for yderligere justeringer. Hvis sygefraværet i dagplejen falder over tid, vil man forventeligt justere belægningsgraden op og dermed reducere budgettet til dagplejen. Derudover vil belægningsgraden også blive påvirket af kommunens forsyningsforpligtelse og de politiske målsætninger, fx for andelen af forældre, der tilbydes deres 1. prioritet i nærområdet.

Forslaget fremlægges her som forvaltningens faglige oplæg til brug for udvalgets drøftelser og som grundlag for en eventuel politisk beslutning i forbindelse med kommende budgetforhandlinger. 

Status på gæstehusordningen 
Som led i Dagplejens struktur blev der for få år siden etableret to gæstehuse i kommunen – i Nr. Søby og Årslev. Erfaringerne viser, at gæstehusene tilfører en væsentlig pædagogisk værdi. Børnene møder en rolig og genkendelig ramme under gæstepasning, hvilket skaber tryghed og kontinuitet – særligt i perioder med fravær hos den faste dagplejer. Gæstehusene fungerer desuden som stabile enheder under højt sygefravær og giver forældre større sikkerhed for pasning i kendte omgivelser. 

Det skal bemærkes, at en målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet allerede har haft effekt: I løbet af 2025 er fraværet reduceret med knap 14 % – fra 27,8 til 23,8 sygedage pr. medarbejder. Et lavere sygefravær reducerer dagplejens forbrug, da der så skal udbetales færre 5. barns vederlag.  

Økonomisk set har gæstehusene en driftsudgift (ca. 2,7 mio. kr. årligt), men da alternativet – ansættelse af to gæstedagplejere og øgede vederlag – vil medføre en merudgift på ca. 0,3 mio. kr., vurderes gæstehusene aktuelt at være den mest fordelagtige løsning. 

Tidligere viste beregningerne en forventet besparelse ved lukning af gæstehusene. Forudsætningerne har imidlertid ændret sig, idet der - grundet kapacitetstilpasningen i dagplejen - vil være behov for ansættelse af to gæstedagplejere ved en lukning af gæstehusene. Når udgifter til både gæstedagplejere og 5. barns vederlag medregnes, vil en lukning samlet set blive ca. 0,3 mio. kr. dyrere end den nuværende drift af gæstehusene. 

Det skal understreges, at beregningerne vedrørende gæstehusene er behæftet med usikkerhed, da forudsætningerne hurtigt kan ændre sig. Usikkerheden skyldes blandt andet variationer i belægningsgraden samt omfanget af gæstepasning, som ikke udløser 5. barns vederlag.   

På nuværende tidspunkt anbefaler forvaltningen, at der afventes en endelig stillingtagen til den fremtidige struktur for gæstehusene. I stedet bør der arbejdes videre med: 

• At styrke belægningen i Aarslev, herunder ved at sikre fuld effektuering af den vedtagne 15-minutters-regel, som i dag primært anvendes vejledende og efter skøn over for forældre (jf. sag den 12. januar 2025, pkt. 3). Dagplejeledelsen oplyser i forbindelse med 15-minutters-reglen, at der arbejdes med at finde den rette balance mellem en tydelig praksis og et godt samarbejde med forældrene.  
• En samlet vurdering af kapacitet og geografisk dækning, herunder om en placering i Ringe på længere sigt kan give en mere bæredygtig belægning og drift.