Faaborg-Midtfyn Kommune er i dag opdelt i fire geografiske dagtilbudsområder – Børneområde Midt, Nord, Syd og Vest – samt et særskilt dagplejeområde. Hvert af de fire dagtilbudsområder ledes af én områdeleder, der koordinerer de kommunale børnehuse (vuggestuer og børnehaver) i området. Dagplejen fungerer som et selvstændigt område med sin egen områdeleder. 

Hver områdeleder understøttes af afdelingsledere/teamledere på institutionsniveau, hvilket muliggør, at den pædagogiske ledelse foregår tæt på børnene. Derved sikres en vis nærhed i ledelsen, selvom områdelederne har et stort overordnet ansvarsområde. En væsentlig styrke ved den nuværende struktur er, at hvert område har lokal ledelse med indgående kendskab til de enkelte institutioner og personale, samtidig med at områdelederne kan koordinere på tværs og sikre en fælles strategisk retning. Endvidere giver områdelederne ledelsesmæssig sparring til afdelingsledere/teamledere og træder til ved vakancer. 

Det skal dog bemærkes, at den nuværende struktur også har vis ubalance i ledelsesspændet. Børnetallet varierer på tværs af de fire områder, hvilket giver forskelle i arbejdsbelastning for områdelederne. Desuden er de specialiserede tilbud (inklusive særlige pladser efter servicelovens §4 og §83) ikke ligeligt fordelt – fx har to af de nuværende fire områder (Symfonien i vest og Sundbrinken i syd) specialgrupper, mens de øvrige ikke har. 

Forvaltningen bemærker, at en eventuel beslutning vedrørende ændring af ledelsesstruktur og ledelsesspænd vil skulle træffes i kommunalbestyrelsen via anbefaling fra Økonomi-, Erhvervs- og Turismeudvalget.

(NB: Flere områdelederstillinger varetages p.t. af konstituerede ledere, og der er enkelte vakante stillinger. Disse midlertidige forhold berøres ikke yderligere her, da fokus er på den overordnede struktur uafhængigt af personsammensætningen.) 

Modeller for fremtidig ledelsesstruktur 

Nedenfor præsenteres fire mulige modeller for en fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. En uddybende gennemgang af modellerne fremgår af bilag 1. 

Forvaltningen bemærker, at sagen ikke omhandler de dagtilbud, der er indgår i landsbyordninger, da disse har en anden struktur.  

Model 1 – Eksisterende struktur (4 områdeledere + særskilt dagplejeområde): Strukturen indebærer status quo uden organisatoriske ændringer. Fordelen er fortsat lokal forankring og korte kommandoveje mellem områdeleder og institutioner.  Ledelsesspændet forbliver ujævnt (områderne har forskellige børnetal), og de specialiserede tilbud forbliver ulige fordelt på områderne. 

Model 2 – To områdeledere + dagpleje som særskilt område: De nuværende fire områder samles til to områder, som hver ledes af én områdeleder. Dagplejen fortsætter med en områdeleder og påvirkes dermed ikke strukturelt.  

Ekstra valg i Model 2: 

Områdesammensætning: For at skabe bedst mulig balance i børnetal, kompleksitet og specialiserede opgaver kan det overvejes at samle Vest og Syd i ét område (da begge disse rummer specialpladser, og tilsvarende Midt og Nord i det andet område. Denne alternative opdeling vil betyde, at ét områdeleder-område indeholder alle kommunens specialgrupper, mens det andet ingen har. Valg af områdesammensætning bør ske med afsæt i lokal indsigt og drøftelser med de berørte ledere og medarbejdere. 

Model 3 – Én områdeleder for hele kommunen (inkl. dagplejen): Denne model giver den største umiddelbare økonomiske besparelse. Ledelsesstrukturen bliver centraliseret. Ulempen er et ekstremt stort ledelsesspænd: Endvidere vurderes det uhensigtsmæssigt at lægge dagplejen ind under samme leder som de øvrige dagtilbud, da én fælles leder med hele institutionsområdet formentligt vil svække fokus og kvaliteten i dagplejen.   

Forvaltningen anbefaler, at den nuværende model med fire områdeledere og særskilt dagplejeområde fastholdes. Dette ud fra en betragtning om at denne model giver det mest fordelagtige ledelsesspænd og de bedste forudsætninger for faglig ledelse tæt på.  

Justering af tildelingsmodellen ved ændret områdeledelse 

Den nuværende budgettildeling til ledelse følger en “en ledelse pr. barn”-model (børnepointmodel), hvor ledelsesmidler automatisk tildeles efter børnetal. I dag er den overordnede ledelse en del af modellen, så dagtilbuddene får ledelsesmidler pr. barn, som også finansierer områdeledelse. Hvis antallet af områdeledere reduceres, betyder det, at ledelse må trækkes ud af børnepointmodellen. Ellers vil tildelingen fortsat følge børnetallet og dermed give flere ledelsesmidler, end der er ledere til at finansiere. Det vil samtidig påvirke tildelingen til landsbyordninger og selvejende dagtilbud, fordi deres budgetter i dag er bundet op på den automatiske ledelsestildeling pr. barn og derfor skal omregnes ved en udskillelse.  

Bemærkning

Drøftelsen om faglig ledelse og ledelsesspænd skal ses i sammenhæng med Finansloven 2026 og de varslede lovændringer på dagtilbudsområdet. Forvaltningen har i en foreløbig vurdering skønnet merudgifter på ca. 8,9 mio. kr. årligt ved nedsat forældrebetaling og ca. 9,9 mio. kr. årligt som følge af nye regler for minimumsnormeringer fra 2027, hvor pædagogiske ledere ikke længere tæller med i normeringen. Samlet er helårseffekten ca. 19,2 mio. kr., mens den forventede statslige tildeling er ca. 13,8 mio. kr., dvs. et foreløbigt finansieringsgab på ca. 5,4 mio. kr. 

Lovgivning og beregningsmodel er endnu ikke endeligt afklaret (forventes i foråret 2026). De økonomiske konsekvenser for dagtilbudsområdet er på denne baggrund forbundet med betydelig usikkerhed.