I 2025 har Haslev Hallerne og Faxe Kommune oparbejdet et tillidsfuldt og godt samarbejde, idet begge parter har interesse i gode og fremtidssikrede idrætsanlæg i Haslev til gavn for alle borgere i kommunen og andre besøgende.

Faxe Kommune har bedt BDO og Horten udarbejde et notat med vurdering af tre forskellige modeller for opførelse af en ny svømmehal i Haslev.

Notatet har til formål at sikre, at kommunen handler økonomisk ansvarligt, herunder at kommunen ikke indgår aftaler om opførelse af svømmehallen, inden der er foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af forhold vedrørende navnlig økonomisk ansvar vedrørende moms og deponering. 

I nedenstående ses en sammenfatning af de tre modeller:

• Partnerskab med Haslev Hallerne og Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, jf. den indgåede hensigtserklæring
• OPP-model med en privat aktør
• Kommunalt anlæg med kommunen som bygherre og ejer.

Model 1: Partnerskabsmodellen
Den økonomiske model i aftalen er, at Haslev Hallerne optager lån i Sparekassen Sjælland-Fyn på 90 millioner. Faxe Kommune hensætter 60 mio. over tre år. I ny driftsaftale mellem Haslev Haller og Faxe Kommune vil det fremgå, at kommunen yder tilskud til Haslev Hallerne, hvori både afdrag af Haslev Hallernes lån og drift af øvrige faciliteter vil indgå. 

Kommunen har reelt den fulde økonomiske risiko for projektet, og der er ingen begrænsning af hæftelsen eller tilstrækkelige styringsredskaber for kommunen af økonomien. I modellen er Haslev Hallerne bygherre, hvilket vil sige, at Faxe Kommune står i en vanskelig juridisk position ved udfordringer i byggeriet. Kommunens anlægstilskud belaster anlægsrammen direkte. Aftalekonstruktionen betyder, at Faxe Kommune bliver deponeringspligtig og skal udover de 60 mio. kr. i anlægstilskud også deponere for Haslev Hallernes lån på 90 mio. kr. Dette gælder for både partnerskabsmodellen og OPP-modellen. 

Rådgivernes vurdering er, at hensigtserklæringen ikke er tilstrækkelig balanceret, da kommunen vil hæfte ubegrænset og have den fulde risiko for projektet. Derfor finder administrationen samlet set ikke, at det vil være økonomisk forsvarligt for kommunen at udmønte hensigtserklæringen i en bindende partnerskabsaftale.

Model 2: OPP-model
Et OPP er et Offentligt-Privat Partnerskab, som er aftalebaseret. Der stiftes ikke et fælles selskab, men der indgås en aftale mellem parterne om at gennemføre et givent projekt. Den offentlige part (kommunen) lejer sig ind i byggeriet i en længere årrække og køber ved periodens ophør bygningen til en nærmere fastsat pris.

OPP-projekter er forholdsvis ressourcekrævende for kommunen at deltage i, fx ved at kommunen skal bruge tid og ressourcer på rådgivning mv. Hvis OPP-leverandøren går konkurs under opførelsen eller under kontraktens løbetid, vil det skabe forsinkelser og usikkerhed. OPP indebærer ofte en højere samlet rente/finansieringsomkostning. Kommunen betaler en ”præmie” for, at private påtager sig risikoen. De løbende betalinger til OPP-partneren indgår som drift og presser kommunens serviceramme i en lang periode. Til gengæld bæres bygge- og vedligeholdelsesrisici af den private part, hvilket mindsker risikoen for uforudsete merudgifter i kommunens budget. 

Der er krav om deponering af et beløb svarende til den samlede anlægsudgift. Kontrakten strækker sig ofte over en lang periode, hvilket reducerer kommunens fleksibilitet til at ændre på serviceniveau, anvendelse eller samarbejdspartner. Udarbejdelse, forhandling og administration af OPP-kontrakter er ressourcekrævende og kan medføre betydelige rådgiverudgifter. 

Model 3: Kommunen er bygherre
Kommunen har fuld og direkte styring med projektet, og gennem udbudsmaterialet kan kommunen søge at sikre, at der indtænkes totaløkonomisk fordelagtige materialer og tekniske løsninger. Kommunen har fuld adgang til momsrefusion i forbindelse med opførelsen. Den private entreprenør har ansvaret for at kunne levere i henhold til aftalen, og derfor ingen risikopræmie; modsat OPP-modellen betaler kommunen ikke for, at en privat part påtager sig risikoen. Ingen deponering, da traditionel kommunal anlægsfinansiering ikke udløser deponeringspligt. Kommunen ejer anlægget og har dermed fuld råderet over svømmehallen, hvilket kan give fleksibilitet i fremtidigt serviceniveau, anvendelse eller afhændelse.

Kommunen bærer risikoen for forsinkelser, budgetoverskridelser, byggesjusk og uforudsete merudgifter. Kommunen bærer ansvaret for drift og vedligeholdelse. Entreprenøren kan gå konkurs under opførelsen, men varigheden af denne risiko er betydeligt mindre end i en OPP-model. Hele anlægsudgiften indgår i anlægsrammen de år, byggeriet gennemføres, og det medfører risiko for, at andre anlægsprojekter må udskydes eller reduceres.