Gennemsnitslikviditet - definition

Likviditeten i kommunen opgøres efter "kassekreditreglen", som er et gennemsnit af den daglige likvide beholdning gennem de sidste 12 måneder.

I sagen kaldes det for 12-måneders likviditet, men betegnes ofte også som den gennemsnitlige likviditet. Likviditeten kan opgøres som gennemsnit over de sidste 3 måneder, hvilket kaldes 3-måneders likviditeten. Den kan, i modsætning til 12-måneder likviditeten, hurtigere vise udviklingen i likviditeten og indikere hvor 12-måneders likviditeten bevæger sig hen i den kommende tid.

12-måndeders likviditeten
Ved udgangen af november var 12-måneders likviditeten på 182,3 mio. kr. som vist i figur 1 nedenfor. Likviditeten er steget med 4,6 mio. kr. siden oktober måneds opgørelse. 12-måneders likviditeten er således fortsat stigende, men dog i et langsommere tempo.

Figur 1

3-måneders likviditeten

Ved udgangen af november var 3-måneders likviditeten på 210,2 mio. kr. som vist i figur 2 nedenfor. 3-måneders likviditeten er steget med 8,3 mio. kr. i forhold til sidste måned. 

3-måneders likviditeten er et vigtigt redskab til at følge den økonomiske udvikling i Faxe Kommune og herunder sikre, at den ønskede sammenhæng mellem budget og realisering afvikles som forventet. Afviger likviditeten fra den forventede udvikling, kan det tyde på strukturelle forhold, som skal afdækkes nærmere. 

Figur 2

Forventning til fremtidig likviditetsudvikling

Forventningen til den fremtidige likviditetsudvikling skal på dette tidspunkt i året ses i sammenhæng med at den årlige midtvejsregulering afregnes med staten. Dog er modregningen relativ lille i år, og vil derfor ikke indvirke mere end normale år på likviditeten. Umiddelbart er det også forventningen, at anlægsområdet vil have et lavere gennemslag sammenholdt med sidste år (se nedenfor), hvorfor det ikke nødvendigvis vil medføre et øget træk på likviditeten. I øvrigt henvises til sag nr. 205 med FR3 på dagsordenen.

Forbrugsudvikling, drift
I nøgletalssagen gives en status på forbrugsprocenten i indeværende år holdt op imod forbrugsprofiler pba. regnskab 2018-2024. Det giver dels mulighed for at se forbrugsmønstre, som afviger fra "normalen" og agere, hvis det vurderes nødvendigt. Dernæst giver forbrugsprofilerne mulighed for, på meget overordnet plan og med "de- store-tals-lov", at estimere hvor regnskabet lander, forudsat at forbrugsprofilernes tendenser også afspejler den faktiske udvikling.

Det er vigtigt at understrege, at forbrugsforventningen ikke har til hensigt, at sammenligne og sammenholde med de tre årlige forventede regnskaber (FR1, FR2 og FR3), da de udføres på væsentligt mere detaljeret niveau og bygger på både forventninger og ledelsesmæssige vurderinger i fremskrivningen. Dog skal de to opgørelser ses i sammenhæng for at give et samlet billede af kommunens økonomiske situation.

I tabel 1 fremgår hvert udvalgs forbrugsprocent pr. november 2025, den gennemsnitlige forbrugsprocent pr. november 2018-2024 samt sidste års forbrugsprocent pr. november.

• Det ses, at forbrugsprocenten med udgangen af november er på 91,16 % af det korrigerede budget på driften.
• Den gennemsnitlige forbrugsprofil for årene 2018-2024 i samme periode er på 91,13 %. Udviklingen pr. november ligger således lidt over niveauet for den gennemsnitlige forbrugsudvikling fra 2018-2024.
• Forbrugsprocenten pr. november 2025 ligger væsentligt under niveauet for sidste års forbrugsprocent pr. november 2024, som var 92,64%.

Ovenstående viser at forbrugsprocenten er lavere end i 2024, og det kan være tegn på, at budgetterne samlet set ser ud til at kunne holde.

• Afvigelsen i forbrugsprocenten pr. november 2025 ift. tidligere års gennemsnitlige forbrugsprofil er 0,03 pct.point højere. Forbrugsprocenten nærmer sig således de sidste års forbrugsprofiler.
• Afvigelsen i forbrugsprocenten pr. november 2025 ift. forbrugsprocent pr. november 2024 er 1,48 pct. point lavere, hvilket kan indikerer at regnskabsresultatet bliver bedre end i 2024. Der kan dog være afvigelser i periodiseringen, som der ikke er taget højde for i disse tal.

Den egentlige opfølgning på budgetafvigelser følger (som nævnt tidligere) med Forventet Regnskab 3, hvor der ses på konkrete årsager til forbrugsudviklingen på alle områder, herunder også i afvigelser fra periodiseringerne i forhold til sidste år. Dog indikerer forbrugsprocenten i 2025 inkl. november måned umiddelbart et bedre regnskabsresultat for 2025 end forventet i sag nr. 205 med FR3.

Tabel 1: Forbrugsprocenter og fremskrivning via forbrugsprofiler

Forbrugsudvikling, anlæg

Opfølgning på forbrugsudviklingen på anlæg sker i forventet regnskabssagerne (FR). Anlæg har oftest en anderledes forbrugsprofil, hvor det er helt normalt, at det store forbrug af anlægsmidler sker i slutningen af regnskabsåret. Forbrugsprocenten på anlæg var ved udgangen af november hhv. 84,9 % pct. på anlægsindtægter og 40,4 % på anlægsudgifter. Tilsvarende var forbrugsprocenterne i 2024 på hhv. 48,1 % på anlægsindtægter og 53,3 % på anlægsudgifter. Dermed er anlægsgennemførselsprocenten relativ lav i 2025 i forhold til 2024, men ligger på niveau med 2023 og i øvrigt også tidligere år. Dette afspejles i likviditeten, jf. ovenfor. Såfremt der ikke eksekveres markant på anlæg i årets sidste måned, vil likviditeten derfor ikke forventes at falde ind i starten af 2026 som følge af anlægsarbejder.

En konkret opfølgning på anlæg indgår som en del af punkt 205 med FR3, som fremlægges parallelt på dette møde.