Tekniske udfordringer i implementeringsfasen

Overgangen fra individuelle iPads til klassesæt har været en kompleks proces med både organisatoriske og tekniske udfordringer. De væsentligste problemer har været login-fejl, deling af iPads, samt elever der bliver logget ud under brug. Disse tekniske udfordringer har påvirket IT-afdelingen, lærere og elever, forsinket implementeringen og gjort test og digitale aktiviteter vanskeligere at gennemføre.
 

iPads er designet til personlig brug og derfor ikke er optimale til deling mellem flere brugere. Mulige alternativer til iPads blev undersøgt forud for implementering af den nuværende løsning, og det blev vurderet, at iPads kan fungere, men ikke optimalt. Administrationen forventer, at den nuværende løsning bliver bedre og mere smidig, efterhånden som der opnås flere erfaringer med løsningen, og opstartsudfordringerne er løst.

Opmærksomhedspunkter belyst i udmøntningssagen om overgangen fra individuelle iPads til klassesæt

De opmærksomhedspunkter, der blev fremhævet i den politiske udmøntningssag om overgangen fra individuelle iPads til klassesæt, er blevet tydelige i implementeringsperioden og de første måneder efter overgangen til klassesæt.

Ændringen til klassesæt har begrænset skolernes adgang til og muligheder for at anvende iPads didaktisk og pædagogisk, arbejde med teknologi og digital dannelse, samt forberede og gennemføre test, da både klassesæt og tests kun er tilgængelige i korte perioder. Som forventet bliver iPads i dag primært anvendt som et testværktøj.

Administrationen er blevet gjort opmærksom på, at resultaterne af de nationale overgangstest (Fnot), foretaget i implementeringsfasen, kan være påvirket af de tekniske udfordringer der har været i overgangen til klassesæt. Hvilket vil sige, at der er elever/klasser for hvem det har været udfordrende at gennemføre de nationale overgangstest.

Afledte effekter af antallet af iPads

Efter overgangen er der i alt 450 iPads på skolerne. Reduktionen i antallet af iPads har medført uhensigtsmæssige situationer for nogle elever og skoler, og haft afledte effekter, der først blev tydelige i takt med implementeringen.

Ulighed i skolernes adgang til iPads

Reduktionen til 450 iPads og seks klassesæt har skabt udfordringer, især på de større skoler med to- og tresporede årgange, hvor flere klasser skal dele udstyret. Dette har besværliggjort planlægningen af digitale aktiviteter. På ensporede årgange fungerer adgangen til klassesæt mere smidigt.

Kompenserende værktøjer for elever uden dysleksi, men som har stor gavn af dem.

For elever, der tidligere har haft gavn af kompenserende værktøjer – eksempelvis fordi de ligger på grænsen til dysleksi, har overgangen haft konsekvenser, da disse værktøjer ikke længere kan stilles til rådighed via iPad. I dag skal skolerne nu kun finansiere iPads til elever, der har fået konstateret dysleksi.

Begrænsninger for elever, der udsluses fra modtagerklasserne

Når eleverne i modtagerklasserne udsluses til de almene klasser, mister de deres personlige iPad. I modtagerklasserne anvender elever en personlig iPad som kompenserende værktøj til blandt andet oversættelse, der særligt understøtter deres mulighed for deltagelse i undervisningen på lige fod med andre elever, der har dansk som modersmål.

Begrænset mulighed for didaktisk og teknologisk anvendelse

Det reducerede antal iPads betyder, at de i højere grad anvendes til lovpligtige test og trivselsmålinger, mens deres anvendelse i undervisningen og elevernes mulighed for at udvikle teknologiske kompetencer er blevet tilsvarende begrænset. 

iPads til fremtidige fokusklasser

I fordelingen af de 450 iPads prioriterede administrationen personlige iPads til elever i de nye fokusklasser som kompenserende værktøj.

I dag er der et tilstrækkeligt antal iPads til de nyetablerede fokusklasser. Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt med iPads til de øvrige årgange (1.-3. klasse), der oprettes fra skoleåret 2026/2027. 

Fra skoleåret 2026/2027 forventer administrationen, at der skal anvendes yderligere 24 personlige iPads til de nyetablerede fokusklasser.

Kvalitetsprogram og teknologi som tværgående integreret del i alle fra 1.- 9. klasse

Administrationen gør opmærksom på, at det begrænsede antal iPads kan påvirke implementeringen af og mulighederne for at integrere teknologiforståelse som tværgående element i undervisningen, der følger af folkeskolens kvalitetsprogram.

Begrænset adgang til iPads øger behovet for støtte på skolebibliotekerne

Begrænset adgang til iPads betyder, at eleverne ikke i samme grad kan finde inspiration til og reservere bøger online. Dette gør børnene afhængige af hjælp fra læringsvejlederne til at finde, reservere og låne bøger. Når hele klasser skal have denne hjælp, øges behovet for støtte fra læringsvejlederne. Det øgede behov for støtte kan være svært at imødekomme, indenfor nuværende rammer.

På nogle skolebiblioteker kan eleverne stå i kø til en iPad og udlånsautomater for at reservere og låne bøger.

For tidligt at vurdere effekten af reduceret skærmbrug

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om den politiske intention om reduceret skærmbrug har haft den ønskede effekt. Intentionen, blandt andet inspireret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets anbefalinger for skærmbrug fra februar 2024, er at styrke elevernes ro, nærvær og koncentration samt deres sociale relationer. Derudover skal digital distraktion reduceres ved at begrænse skærmbrug og fremme en klar balance mellem analog og digital læring. Implementeringen af iPad klassesæt har været præget af betydelige tekniske udfordringer, som af både elever og personale er oplevet som væsentlige barrierer for en stabil drift. En evaluering på dette tidspunkt vil derfor primært afspejle opstartsrelaterede problemer frem for den faktiske effekt af initiativet.

Det vurderes på denne baggrund mest hensigtsmæssigt at give en kort status på implementeringen samt et overblik over de foreløbige erfaringer og opmærksomhedspunkter. En egentlig evaluering foreslås gennemført på et senere tidspunkt, når løsningen har været i stabil drift, og der foreligger et mere robust erfaringsgrundlag. En evaluering i foråret vil dermed kunne belyse, om – og i hvilket omfang – det reducerede skærmbrug påvirker elevernes trivsel, undervisningen og læringsmiljøets generelle ro og fokus.