I 2025 overgår Skanderborg, i lighed med landets øvrige kommuner, til et nationalt udviklet klimaregnskab for kommuner, som det er aftalt mellem KL og Staten ved økonomiaftalen for 2022. Vedlagt er klimaregnskabet for kommunen som geografi for 2023 (bilag 1). Regnskabet er også tilgængeligt i læsevenligt format på Klimaregnskab

Regnskabet viser CO2-udledningen for de store udledningsdomæner - energi, transport, arealanvendelse og landbrug - samt for en række andre mindre udledningskilder.

Reduktion på 53 % siden 1990

De samlede CO2-udledninger er faldet med 53 % siden 1990. I 2023 var udledningerne fra Skanderborg Kommune som geografi på 311.002 ton CO2. Det fremgår af regnskabet, at transporten står for knap 50 % af udledningerne i Skanderborg, mens udledninger fra energi står for 32 % og landbrug 16 %.

Energi

Det største fald er sket i energisektoren, ved omstilling væk fra kul, olie og gas, hvor der er sket store fald i udledningerne med et samlet fald på godt 75 % siden 1990.

Energiforbruget har ligget relativt stabilt hen over de senere år, trods vækst i kommunen. Energieffektiviseringer ved både eksisterende bygninger og ved nybyg er væsentlige, og der ligger fortsat et væsentligt potentiale i energieffektiviseringer.

Over halvdelen (52 %) af energiforbruget dækkes fortsat af afbrænding af fossile brændsler. De primære kilder er gas og dieselolie (28 %), benzin (12 %) samt naturgas (4 %). Fast biomasse, der qua internationale regnemetoder betragtes som CO2-neutralt, dækker 20 % af energiforbruget.

Sol og vind dækker tilsammen 3 % af det samlede energiforbrug.

Elproduktionen fra solceller og vindmøller i kommunen udgør knap 13 % af det samlede elforbrug.

56 % af elforbruget i kommunen sker i erhvervslivet (herunder fremstillingsvirksomheder), mens husholdningerne står for 34 %. Offentlig service står for 7 % af elforbruget, mens transport udgør 3 %. En post der forventes at stige i takt med omstilling til elbiler.

Transport

Vejtransporten er steget i Danmark og i Skanderborg. Siden 2007 er der således kommet 840.000 flere biler på de danske veje. I Skanderborg er der i samme periode kommet mere end 10.000 flere personbiler på vejene – en forøgelse af bilflåden i kommunen med over 50 %.

Bilerne er dog blevet væsentlig mere energieffektive, så de udleder mindre CO2 per kilometer.

Derudover er der iblanding af bioethanol og biodiesel i det fossile brændstof, som reducerer udledningerne pr. kørte kilometer yderligere.

I Skanderborg betyder det samlet set, at der, trods øget vejtransport, kun er sket en mindre stigning i CO2-udledningen fra vejtransport fra 1990 til 2023.

Vejtransporten står – med skønnet 888.000.000 kørte kilometer i personbil, varebil og lastbil - for 95 % af de samlede udledninger fra transport.  

Der er 35.000 registrerede personbiler i kommunen. Trafikken fra disse samt fra personbiler, der kører gennem kommunen, står med 66 % for langt hovedparten af udledningerne.

Den tunge transport i form af lastbiler står for 17 % af udledningerne på transportområdet, mens udledninger fra varebiler udgør 14 %.

Ud over vejtransporten står jernbanetransport for 4 % og skanderborgensernes andel af indenrigsflyvninger for 0,3 % af udledningerne fra transportområdet.  

Landbrug

I landbruget stammer over halvdelen (53 %) af CO2-udledningerne fra produktionen af kvæg og svin.

Udledninger fra dyrkning af jorden står for 30 % af udledninger, mens udledninger fra lavbundsjorde (de såkaldt organiske jorde) står for 17 % af udledningerne på landbrugsområdet.

På landbrugsområdet ses over de senere år frem til 2023 et fald i udledningerne. Det skyldes blandt andet, at kulstofindholdet i de dyrkede organiske lavbundsjorde falder pga. CO2-udledning fra jordene. Udledning fra husdyrgødning er faldet som følge af lavere produktion af særligt svin i kommunen.

Optag fra skovrejsning - 30.000 ton CO2 - tæller med i regnskabet under landbrugskategorien. Dette optag fratrækkes udledningerne på landbrugsområdet. Den reelle udledning fra landbrug er derfor 30.000 ton CO2 højere end de 50.675 ton CO2, som ligger til grund for fordelingen mellem de forskellige sektorer – energi, transport og landbrug.

Kommunikation

Som opfølgning på orienteringen om regnskabet kommunikeres der eksternt om indsats og resultater med afsæt i kugleramme-terminologien (se bilag 3), som er udarbejdet i samarbejde med Klima-, Miljø- og Planudvalget. 

Regnskabet forventes fremadrettet at være tilgængeligt i omkring juni måned. Tidsmæssigt vil det således give klimastatus for et kalenderår, der ligger halvandet år tilbage i tid.

Nærværende regnskab er fra 2023, og viser således udledningerne det år, klimapolitikken og planen blev vedtaget. Effekten af klimaindsatsen i Skanderborg ses altså med halvandet års forsinkelse, hvorfor der arbejdes med indikatorer for at vurdere effekten af de seneste to års indsatser (hektar skov rejst, andel af elbiler m.fl. – se sag om midtvejsevaluering).

Sammenligning med tidligere regnskab

Sammenlignet med det tidligere regnskab er der i det nye regnskab lidt højere udledninger inden for transport- og energisektoren (se bilag 2 for en uddybning af forskelle på de to regnskaber).

Det skyldes bl.a., at transport registreres som antal kørte km (inkl. de to motorveje) i modsætning til tidligere, hvor tallet var opgjort via antal indregistrerede biler. Omvendt medtages udledninger fra udenrigsfly ikke længere i regnskabet.

Samlet set vurderes overgangen til nyt regnskab ikke at rejse et behov for nye eller ændrede klimatiltag i Skanderborg Kommune.

Klimaplanen adresserer allerede de væsentligste emissions-områder inden for energi, transport og landbrug. Og selvom nogle CO2-faktorer og metodemæssige forudsætninger er ændret, er det den overordnede vurdering, at Byrådets klimamålsætning fortsat er inden for rækkevidde. Se også sagen om politikkontrol og midtvejsevaluering af klimapolitikken på nærværende dagsorden.  

En fuldstændig vurdering konsekvenserne af det nye klimaregnskab sker som en del af revisionen af klimaplanen i forbindelse med opdatering af det tekniske og talmæssige grundlag.  

Der arbejdes fortsat fra nationalt hold på at udvikle og forbedre regnskabet. Som med det tidligere regnskab betyder indoptagelse af ny viden og forskningsresultater, eksempelvis nye udledningsfaktorer fra lavbundsjorde, at beregningsforudsætninger og dermed regnskabet ændrer sig. Det er et vilkår for arbejdet på klimaområdet.

Administrationen forsøger at imødegå dette vilkår ved bl.a. at arbejde med data og rapportere på f.eks. antal biler, kilo oksekød, hektar lavbundsjord, m² bolig, kilowatt timer (kWh) energi og andre kvantificerbare data, som ikke ændrer sig med ændret opgørelsesmetode.