Beskæftigelsesreformen lægger vægt på frisættelse, forenkling og værdighed: fri organisering af beskæftigelsesindsatsen, færre regler og målgrupper samt øget fokus på individuelt tilrettelagte forløb. Med reformen bliver beskæftigelsesindsatsen fremover målt på resultatkrav - hvorvidt ledige borgere opnår lønnede timer, samt borgere og virksomheders tilfredshed med beskæftigelsesindsatsen. Tidligere blev beskæftigelsesindsatsen målt på proceskrav - hvorvidt der blev gennemført et bestemt antal samtaler og indsatser inden for en given periode. Beskæftigelsesreformens opgavebortfald samt digitalisering skal bidrage til, at indfri de besparelser som reformen medfører.

Den fremtidige beskæftigelsesindsats - Lemvig-modellen

Forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats er udarbejdet med udgangspunkt i fem politiske pejlemærker og fire kerneindsatsområder, som er vigtige for fortsat at levere gode resultater på beskæftigelsesområdet. Målet for fremtidens beskæftigelsesindsats er fortsat, at borger opnår lønnede timer og at reducere tiden på offentlig forsørgelse.

Politiske pejlemærker

Flere ledige skal klare sig selv og mødes med tiltro til, at de kan komme i beskæftigelse eller uddannelse

Lemvig Kommune vil styrke borgerens vej til job og uddannelse ved at udvikle medarbejdernes beskæftigelsesfaglighed, herunder evne til at motivere og udvise tiltro til borgerne. Kompetenceudvikling skal understøtte reformens intention om, at flere borgere - særligt forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere samt sygemeldte fra beskæftigelse med ukomplicerede forløb - selv skal finde vejen til job med færre samtaler og aktiveringstilbud. For at lykkes med dette, er det afgørende at alle i beskæftigelsesindsatsen møder borgerne med tiltro til og positive forventninger om, at de kan komme i beskæftigelse eller uddannelse og arbejder aktivt med borgerens egen-motivation. Derfor vil kompetenceudviklingen af medarbejderne bl.a. fokusere på at styrke evnen til at motivere den ledige borger til job eller uddannelse på en tillidsfuld og anerkendende måde.

Indsatser skal foregå tæt på arbejdsmarkedet

Lemvig Kommune vil øge andelen af virksomhedsrettede indsatser, da forskning viser, at det har en positiv effekt på borgeres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil samarbejdet med lokale virksomheder fortsætte og fokus vil i endnu højere grad kredse om, at borgerne opnår lønnede timer. 

Lemvig Kommune har i forvejen aftaler med frivillige erhvervsmentorer og vil øge brugen af disse. Derudover genforhandles kontrakter med de ca. 100 netværksvirksomheder med øget fokus på muligheden for lønnede timer. Der er behov for, at virksomhederne er villige til at tage imod en bred målgruppe, både borgere tæt på og længere væk fra arbejdsmarkedet.

Samarbejde med civilsamfundet

Lemvig Kommune vil styrke samarbejdet med civilsamfundet som en aktiv del af beskæftigelsesindsatsen, hvilket den frie organisering af beskæftigelsesindsatsen giver mulighed for. Civilsamfundet kan i en vis grad tilbyde støtte, som mange ledige borgere stadig vil have behov for, og som kommunen i mindre grad kan tilbyde. Lemvig Kommune har allerede samarbejdsaftaler og partnerskaber med civile aktører, og vil arbejde på at videreudvikle disse og etablere nye.

Digitalisering

Digitalisering er en del af fremtidens beskæftigelsesindsats i Lemvig Kommune. Der er identificeret flere områder, hvor arbejdsgange kan effektiviseres via digitalisering, f.eks. ved at gøre brug af kunstig intelligens til udarbejdelse af referater fra samtaler med ledige borgere.

Afbureaukratisering

I Lemvig Kommune skal øget tværfaglig samarbejde og sparring være med til at skabe hurtigere og bedre forløb, hvor arbejdsgange bliver mindre bureaukratiske og ledige borgere med behov for det, får en langsigtet plan fra start.

Kerneindsatsområder

Ungeindsats

Lemvig Kommune vil lytte til de unge og møde dem, hvor de er. Derfor har Lemvig Kommune tilsluttet sig Ungeløftet og derved forpligtet sig til at styrke indsatsen til unge i alderen 15-29 år uden job eller uddannelse. Dette indebærer bl.a. en særlig indsats til unge med psykiske lidelser og opsporing af unge uden job, uddannelse samt unge som ikke modtager ydelse, med tilbud om en indsats. Lemvig Kommune har fået projektmidler til at udvikle ungeindsatsen i 2025-2028.

For unge i overgangen fra barn til voksen (15-17-årige), der kendes i det kommunale system – f.eks. via specialklasser, Børne- og Familiecentret (BFC), Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) m.m. – vil ungeindsatsen tage udgangspunkt i et øget tværkommunalt og helhedsorienteret samarbejde, hvor også Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er med. 

Tværgående indsats

Lemvig Kommune vil sikre, at borgere og familier med komplekse udfordringer får den rette støtte på tværs af forvaltninger. En tværgående indsats sættes i gang, hvis et eller flere forvaltningsområder vurderer, at borger eller den samlede familie har så komplekse og sammensatte problemstillinger, at muligheden for hel eller delvis selvforsørgelse er truet.

Den tværgående indsats skal koordineres og tilrettelægges i fællesskab, så vi som kommune tager samlet ansvar og skaber sammenhæng i hjælpen. Sagsbehandlere fra Beskæftigelse, Handicap- og Psykiatri samt Børne- og Familiecentret skal derfor indkalde de relevante kommunale aktører til et koordinerende møde, hvor aktørerne er forpligtet til at stille op med de nødvendige kompetencer og beslutningskraft. 

Ud over kommunale aktører, kan andre relevante aktører (eks. praktiserende læge, regionspsykiatrien, politiet, civilsamfundsaktører og lign.) inviteres til at deltage.

Straksaktivering

I Lemvig Kommune vil vi fortsat støtte ledige borgere på vejen mod job gennem straksaktivering, da det har vist sig at være en effektiv indsats. Tilbuddet vil blive udviklet med henblik på at opnå større synergi i den samlede beskæftigelsesindsats og yderligere effekt af tilbuddene.

Sygemeldte fra beskæftigelse

I Lemvig Kommune vil vi støtte sygemeldte borgere fra beskæftigelse med ukomplicerede forløb og være opmærksomme, hvis de sygemeldtes situation forværres, og der opstår behov for en beskæftigelsesrettet indsats. Med beskæftigelsesreformen rykkes sygemeldte borgere fra beskæftigelse med ukomplicerede forløb ud af beskæftigelsesindsatsen. Kommunen skal løbende sikre, at borger fortsat er uarbejdsdygtig samt foretage en revurdering af borgers ydelsesniveau efter 22 ugers sygemelding. Kommunen vil derfor have behov for at følge med i den sygemeldte borgers forløb inden revurderingstidspunktet.

I Lemvig Kommune vil denne opfølgning fremover ske via digitale blanketter. Blanketten udfyldes af borger og virksomhed og vil danne grundlag for kommunens vurdering af sygdomsforløbet, og hvorvidt der er behov for at igangsætte en beskæftigelsesrettet indsats.

Udmøntning af rammebesparelsen

Fordeling af rammebesparelsen med 51 % til serviceudgifter og 49 % til beskæftigelsesindsatser ses herunder.

Tabel 1 – Fordeling af rammebesparelsen (i mio. kr.)

Besparelsen på serviceområdet fordeles på følgende områder som følge af opgavebortfald, effektivisering og digitalisering.

Tabel 2 – Besparelser på serviceområdet (konto 6) (i mio. kr.)

Besparelsen på beskæftigelsesindsatser fordeles på følgende områder som følge af opgavebortfald og krav om reduktion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering samt mentor.

Tabel 3 – Regnskab 2024 på funktion 5.68.90 (Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats) og besparelse på hhv. budget 2026 og 2027-2029 (i mio. kr.)

*Lemvig Kommune kender ikke på nuværende tidspunkt niveauet for ØVO-besparelsen fra 2027-2029, og derfor er tallene forbundet med stor usikkerhed.

Implementeringen af større reformer kan trække ressourcer fra den daglige drift og dermed påvirke løsningen af kerneopgaven i en længere periode. På beskæftigelsesområdet kan det føre til forlængede borgerforløb og øgede udgifter til forsørgelse. Der er ikke kalkuleret med stigende udgifter i budgetlægning for 2026-2029.

Den videre proces

Efter den endelige godkendelse af forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats samt udmøntning af besparelser, sætter Jobcenterchefen gang i personaleprocessen forbundet med besparelserne. Der har løbende været en tæt dialog med MED-organisationen om tilrettelæggelse af hele processen.

Medarbejderne på beskæftigelsesområdet har bidraget med forslag til nye måder at arbejde på i fremtiden, som er samlet i et idékatalog. Ideer fra kataloget vil blive afprøvet med prøvehandlinger i implementeringsperioden de næste fire år og vurderes ud fra det nye resultatkrav. Idékataloget er vedlagt som bilag. Planlægning af den konkrete proces med prøvehandlinger og kompetenceudvikling på beskæftigelsesområdet igangsættes fra 2026.

Med den fri organisering af kommunernes beskæftigelsesindsats kommer også et frit valg ift. navnet på denne beskæftigelsesindsats. Beslutning om navnet dagsordensættes i december 2025.

Administrationen sikrer, at den resterende besparelse fra 2030 behandles i forbindelse med budgetprocessen i 2029.