I forbindelse med sundhedsreformen etableres der 17 nye regionale Sundhedsråd, der får en nøglerolle med et væsentligt ansvar for omstilling og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Høje-Taastrup Kommune bliver en del af det nye Sundhedsråd for Amager og Vestegnen, som er er sammensat af ni politiske repræsentanter fra hver af de ni kommuner i sundhedsrådet samt ti politiske repræsentanter fra regionen. Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelsen af styrelsesvedtægten 22.10.2025 at det er borgmesteren, der skal repræsentere Høje-Taastrup Kommune i Sundhedsrådet for Amager og Vestegnen.  

De enkelte medlemmer i Sundhedsrådet har lige ret og mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesserne på lige fod med de andre medlemmer af rådet.  Derudover har repræsentanten selvstændig beslutningskompetence i rådet, hvilket betyder, at vedkommende ikke er bundet af konkrete beslutninger eller ønsker fra Byrådet. Et selvstændigt formål med sundhedsrådene er, at repræsentanterne skal finde løsninger sammen for det samlede sundhedsvæsen gennem tæt samarbejde og koordinering på tværs af kommuner og region. 

De fire opgaveområder 

I det nedenstående beskrives de fire opgaveområder, hvor ansvaret flyttes fra kommunerne til regionen. For hvert område præsenteres hensyn og prioriteter, som administrationen indstiller, at der kan arbejdes for i sundhedsrådet samt i administrationens forberedelse heraf.  

Det skal bemærkes, at der fortsat er mange usikkerheder i forhold til, målgrupper, indhold og de økonomiske rammer for de fire fremtidige driftsområder, hvilket gør det svært entydigt at vurdere hvilken driftsform, der fremadrettet vil være mest hensigtsmæssig. I nedenstående tages der dog udgangspunkt i de forudsætninger, som er kendt på nuværende tidspunkt. 

Specialiseret rehabilitering 

Specialiseret rehabilitering er en intensiv, tværfaglig og tidsbegrænset indsats målrettet borgere med komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser, som har væsentlig betydning for flere livsområder. Det er oftest borgere, der er ramt af senhjerneskade, som modtager specialiseret rehabilitering. 

Mange kommuner inklusive Høje-Taastrup har ikke selv kompetencerne til at varetage den specialiserede rehabilitering, men køber det hos eksterne leverandører. Derfor er kommunerne i det kommende sundhedsråd og regionen på et administrativt niveau enige om, at driften fremover mest hensigtsmæssigt varetages af regionen for at sikre et ensartet og sammenhængende forløb. 

Administrationen foreslår, at der arbejdes for: 

-         At regionen overtager driftsansvaret for den specialiserede rehabilitering 

Patientrettet forebyggelse  

Patientrettet forebyggelse er indsatser rettet mod borgere, der allerede har en sygdom, som for eksempel hjertekarsygdomme, KOL, type 2-diabetes eller kræft. Formålet med indsatserne er at hindre forværring, komplikationer eller unødige indlæggelser af borgerne. 

På et administrativt niveau er regionerne og kommunerne enige om, at der er flere fordele ved at kommunerne bibeholder driftsansvaret for den patientrettede forebyggelse, som omhandler borgernes mestring af livet med en kronisk sygdom. Det skyldes, at indsatsen mest hensigtsmæssigt forankres så tæt på borgernes liv som muligt. Det gør også en tæt kobling til både den borgerrettede forebyggelse i kommunerne og brobygning til civilsamfundet i kommunen mulig.  

Da myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes til regionen, er det vigtigt, at kommunen fortsat har de rette forudsætninger for at varetage den patientrettede forebyggelse. Det afhænger af de kommende kvalitetsstandarder, opgavebeskrivelser og økonomi inden for området.  

Administrationen foreslår, at der arbejdes for: 

-         At driften også i fremtiden bliver varetaget af kommunen, så der er forebyggende og sundhedsfremmende tilbud tæt på borgerne og de lokale tilbud i fx civilsamfundet 

-         At kommunen får de rette forudsætninger for at løse opgaven i de kommende kvalitetsstandarder og i de økonomiske rammer 

Akutsygeplejen 

Akutsygepleje i kommunerne er et specialiseret tilbud til borgere, som har akut opstået sygdom eller en forværring af kroniske lidelser, men som ikke har behov for hospitalsindlæggelse. Denne sygepleje omfatter observation, pleje og behandling, som ikke kan varetages af den almindelige hjemmesygepleje i kommunen.  

I Høje-Taastrup Kommune er akutsygeplejen etableret som en fælles akutfunktion med Glostrup, Vallensbæk og Albertslund kommuner (FAF). Fordelen ved at beholde FAF i kommunen er, at både borgere, praktiserende læger og ældreplejen i de fire kommuner oplever at FAF er velfungerende. Derudover er det er fordel, da en stor del af akutsygeplejens opgaver bestilles af de praktiserende læger og medarbejderne i kommunerne, som har et godt kendskab til teamet pga. lokal forankring.  

En fordel ved at rykke akutsygeplejen til regionen kunne være, at akutsygeplejen vil få bedre mulighed for at sparre med hospitalslæger og speciallæger. Derudover kunne det gøre samarbejdet vedrørende aftaler om behandling i eget hjem nemmere, fordi akutsygeplejen og lægerne, der skal ordinere en hjemmebehandling, er en del af samme organisation. 

Administrationen vurderer samlet set, at det velfungerende samarbejde og den lokale forankring er det mest afgørende i forhold til den fremtidige varetagelse af opgaven. Derfor foreslår administrationen, at der arbejdes for at driften af akutsygeplejen fortsat varetages af kommunerne, og at FAF eventuelt udvides med flere kommuner.  

Regionen vil sandsynligvis udvide målgruppen, så der er flere borgere, der kan få behandling i eget hjem. Hvis målgruppen for akutsygeplejen udvides og det stadig er kommunen, der varetager opgaven, er det afgørende, at kommunen får tilført passende ressourcer fra regionen, så det er økonomisk bæredygtigt. En bekymring i den forbindelse er, at nogle af behandlingerne kan kræve, at medarbejderne skal blive hos borgeren under hele behandlingen, hvilket kan være meget tidskrævende.  

Administrationen foreslår, at der arbejdes for: 

-         At akutsygeplejen også i fremtiden varetages af FAF, og at FAF eventuelt udvides med flere kommuner, hvis Sundhedsrådet vurderer det relevant 

Alternativt, hvis det ikke bliver muligt at videreføre FAF, at en regional løsning har fokus på: 

-         At akutsygeplejen er geografisk tæt på Høje-Taastrup Kommune 

-         At der sikres en smidig og koordineret overgang mellem akutsygepleje og hjemmesygeplejen 

-         At der er kontinuitet i tilbuddet om akutsygepleje, så borgerne ikke oplever, at det er mange forskellige medarbejdere, der kommer i hjemmet 

Midlertidige pladser 

I Høje-Taastrup Kommune er der i alt 28 midlertidige pladser, hvoraf 14 pladser er døgnrehabiliteringspladser, som oftest bruges til borgere, der har været indlagt på hospitalet, mens de resterende 14 pladser bruges til borgere, der ikke kan bo i eget hjem, mens de venter på en plejebolig eller som aflastningspladser. 

I forbindelse med sundhedsreformen overgår ansvaret for 70 pct. af de midlertidige pladser (svarende til 19,6 pladser) fra kommunen til regionen, og bliver til sundheds- og omsorgspladser. De nye sundheds- og omsorgspladser skal erstatte det, der i dag er rehabiliteringspladser. Indholdet og rammerne for de nye sundheds- og omsorgspladser kendes ikke endnu, hvilket skaber en naturlig usikkerhed i drøftelserne om den fremtidige drift. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen i december 2025 udsender de kvalitetsstandarder, som fastlægger kravene til og indholdet i sundheds- og omsorgspladserne. 

Regionen har på administrativt niveau meldt ud, at de ikke forventer at drive sundheds- og omsorgspladserne på de nuværende 17 lokationer i Sundhedsklynge Syd. Der er et ønske fra regionen om at organisere pladserne på færre lokationer. Regionen har endnu ikke tilkendegivet, hvor mange lokationer eller hvor i Sundhedsrådets geografi, de vil anbefale at de placeres. Ifølge regionen skal man have mellem 15 og 20 sundheds- og omsorgspladser på samme lokation for at opnå en bæredygtig drift.   

Såfremt regionen overtager driftsansvaret, vil der være en speciallægetilknytning til pladserne, hvilket er en fordel, da hospitalerne ofte udskriver borgerne tidligt, og bedre speciallægedækning vil give medarbejderne bedre mulighed for at sparre med hospitalslægerne. Derudover vil overgangen fra hospital til sundheds- og omsorgspladserne være mere smidig, da det er inden for samme organisation. Dog vil der fra administrationens side være en stor opmærksomhed på, hvorvidt borgerne kan klare sig i eget hjem, når regionen udskriver borgerne fra sundheds- og omsorgspladserne til kommunen.  

Et opmærksomhedspunkt hvis regionen står for den fremtidige drift vil være, at pladserne fortsat er placeret i nærhed til borgerne i Høje-Taastrup Kommune, så fx pårørende nemt kan besøge borgerne.  

Desuden har administrationen en stor opmærksomhed på, at der fortsat skal være et tydeligt rehabiliterende fokus på de nye sundheds- og omsorgspladser, så borgerne reelt vil kunne komme hjem i egen bolig efter udskrivelsen. Bekymringen er i denne sammenhæng, at regionen vil udskrive borgere, som ikke er klar til at komme hjem, og hvor kommunerne derfor bliver nødt til at anvende fx aflastnings- eller plejehjemspladser eller for et uforholdsmæssigt stort pres på hjemmeplejen. I forlængelse heraf er det afgørende at regionen opretter et tilstrækkeligt antal pladser.  

På den baggrund anbefaler administrationen, at det er regionen, der varetager driftsansvaret for sundheds- og omsorgspladserne under de rette forudsætninger. 

Det forventes, at regionen fremover, såfremt de vil etablere pladser i Høje-Taastrup Kommune, vil forsøge at indgå aftale om at anvende pladserne på Torstorp, som i dag fungerer som midlertidige pladser (16 pladser i alt). Såfremt pladser på Torstorp ikke anvendes som sundheds- og omsorgspladser vil de – efter en istandsættelse - kunne anvende som plejeboliger i kommunen.  

Administrationen anbefaler, at der arbejdes henimod: 

-         At Regionen fremover drifter pleje og omsorgspladserne 

-         At pladserne placeres tæt på borgerne i Høje-Taastrup Kommune 

-         At der fortsat er fokus på rehabilitering, så borgerne kan klare sig i eget hjem, når de udskives fra sundheds- og omsorgspladserne 

-         At der ikke reduceres i antallet af pladserne, da behovene ikke forventes at være faldende i nær fremtid 

Videre Proces  

I januar 2026 kommer den første drøftelse af opgaveflytningen i Sundhedsrådet for Amager og Vestegnen. I forlængelse af det første møde forventes det, at Byrådet kommer til at drøfte det fremtidige driftsansvar for de fire områder i februar 2026. I marts måned er det andet møde i Sundhedsrådet for Amager og Vestegnen, hvor rådet træffer beslutning om fremtidigt driftsansvar for de fire opgaveområder. Den 01-04-2026 er der frist for at nå til enighed om delingsaftaler. Den 01-05-2026 skal alle involverede medarbejdere være orienteret og den 01-01-2027 træder effektueringen af beslutningen om hvor områderne skal driftes i kraft. 

Se bilag 1 for en tabel med centrale begivenheder i forbindelse med flytning af de fire opgaveområder.