Efter anmodning fra byrådet, godkendte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministeriet i starten af 2024, at Hillerød Kommune deltog i et forsøg med at gøre brug af tro- og loveerklæringer ved ansøgninger om merudgifter til voksne (Servicelovens § 100). Forsøget blev afsluttet den 31. august 2025, og der er blevet udarbejdet en evaluering til ministeriet.

Forvaltningen vurderer, at der har været minimale administrative lettelser ved forsøget. Der er kun få borgere, der har ønsket at underskrive en tro- og loveerklæring om, at de er målgruppen for merudgifter. Borgerne har haft svært ved at forstå forsøget eller ikke haft ressourcer til at deltage i forsøget.  Det har desuden været en ulempe ved forsøget, at ministeriet ikke har ladet udmåling af støtten (merudgifterne) indgå i forsøget, da der er også et stort administrativt arbejde i at udmåle støtten.

Forvaltningen deltog i forsøget i et samarbejde med Handicaprådet for at styrke tilliden og dialogen mellem borger og kommune. Forvaltningen og Handicaprådet har arbejdet tæt sammen om at udarbejde forsøgsmaterialet til borgerne, og det har skabt læring i forhold til, hvordan forvaltningen kan kommunikere med borgerne om en kompleks lovgivning.

Kommunen har ikke hjemmel til at videreføre forsøget. Sideløbende med forsøget er blevet gennemført, blev der indgået en national politisk aftale om forenkling af reglerne for merudgifter. Ydelsen har skiftet navn til kompensationsydelsen, og der er blevet indført et mere enkelt og ensartet udmålingssystem på børne- og voksenområdet. Borgerne får hjælp i gruppe I eller gruppe II. Borgerne i gruppe I får udbetalt et standardbeløb på 1105 kr. pr. måned, hvis de har udgifter på over 6.660 kr. pr. år. Borgere i gruppe II, som kan dokumentere udgifter på over 24.000 kr. om måneden får udbetalt hjælp svarende til de faktiske udgifter og et standardbeløb på 500 kr. pr. måned. Der skal kun ske revurdering, hvis borgeren anmoder om det på grund af ændrede forhold, eller hvis kommunen bliver opmærksom på eller får formodning om, at der i øvrigt er sket ændringer, som kan medføre ændret hjælp.

Lovændringen trådte i kraft pr. 1. september 2025 med en overgangsperiode på to år. Det er endnu uvist, i hvor høj grad forenklingerne i de nye regler vil medføre i praksis.

Forsøget med tro- og loveerklæringer

Forsøget har både omhandlet borgere, der ansøgte om merudgifter for første gang og borgere, der skulle have fulgt op på deres bevilling. Det har været frivilligt for borgerne om de har ønsket at deltage i forsøget. Hillerød Kommune har i forsøgsperioden haft ca. 65 borgere med aktive merudgiftssager årligt.

Handicaprådet har fulgt forsøget, og rådet har deltaget i arbejdet med at udforme informationsmateriale til borgerne. Rådet har også været med til at udarbejde de tro- og loveerklæringer, der bliver benyttet under forsøget, og rådet har været inddraget i evalueringen af forsøget.

Forsøget har vist, at nogle få borgere gerne har villet deltage i forsøget. Disse borgere har været kendetegnet ved at have lettere/mindre komplekse funktionsnedsættelse og mere entydige behov. De har derfor underskrevet en tro- og loverklæring om at være i målgruppen for merudgifter, og har oplevet en god dialog med myndighed og en lettere sagsbehandling.

Andre borgere synes det har været svært selv at skulle vurdere, hvorvidt man er i målgruppen for merudgifter og har derfor ikke ønsket at deltage i forsøget. Der har også været borgerne som på grund af deres betydelige og væsentlige funktionsnedsættelse og mere komplekse behov har haft svært ved at forstå forsøget, og derfor har takket nej til at deltage eller ikke besvaret henvendelsen om muligheden for at deltage i forsøget.

For både sagsbehandlerne og Handicaprådet har det været vigtigt, at forsøgsmaterialet ikke blot blev udsendt per automatik, da eventuelle misforståelser kunne øge risikoen for, at borgerne fik en dårlig oplevelse af kommunikationen med sagsbehandlerne. Der har derfor været faglige overvejelser fra sagsbehandlere om, hvem der er blevet tilbudt at deltage i forsøget. Der har f.eks. været borgere, hvor sagsbehandleren har vurderet, at der ikke har været behov for at indhente dokumentation om borgerens funktionsnedsættelse og hjælpeforanstaltninger, fordi denne dokumentation allerede forelå på borgerens sag. Der har derfor været sager, hvor sagsbehandlerne ikke har fremsendt forsøgsmaterialet med tro- og loveerklæringer, da erklæringen netop omhandlede borgernes funktionsevne og behov.

Igennem forsøgsperioden har 13 borgere responderet på tilbuddet om at deltage i forsøget. Seks sager har omhandlet førstegangsansøgninger og syv sager har omhandlet opfølgning på bevilligede merudgiftssager. Fem af de 13 borgere har valgt at underskrive en tro-og loveerklæring, hvor størstedelen har omhandlet opfølgning på bevilligede merudgiftssager. Otte borgere har takket nej til at deltage i forsøget, hvilket primært har handlet om, at borgere ikke har haft ressourcer hertil.

I forsøget har sagsbehandlerne stadig skulle sagsbehandle i forhold til de sandsynliggjorte merudgifter, da ministeriet ikke har ladet den del af sagsbehandlingen indgå i forsøget. Det vil sige, at borgere, der har haft opfølgning på deres bevilling, ikke har måtte underskrive en tro- og loveerklæring om deres sandsynliggjorte merudgifter var uændrede. Det har været et ønske fra både borgere, sagshandlere og Handicapråd, at denne del havde indgået i forsøget.

Handicaprådet har i forbindelse med dialogen med forvaltningen om evalueringen bemærket, at rådet gerne vil stille sig til rådighed, hvis der bliver igangsat andre forsøg på handicaprådet.