Sagen fremlægges med henblik på at Børn, Familie og Ungeudvalget orienterer sig i dispositionsforslaget og udtaler sig i sagen og at økonomiudvalget og byrådet godkender dispositionsforslaget til den nye Grønnevang Skole, afd. Jespervej og nedsætter et byggeudvalg til anlægsprojektet bestående af økonomiudvalget og formænd fra de relevante fagudvalg.

Forvaltningen har fra totalrådgiver modtaget et dispositionsforslag til den nye Grønnevang Skole, Afd. Jespervej. Dispositionsforslaget er vedlagt som bilag. På dispositionsforslagsniveau fastlægges de store linjer, som omfang og placering af bygningen, udearealerne og den indvendige organisering af bygningen, samt en overordnet stillingtagen til materialer til facader, interiør, konstruktioner og bygningens tekniske installationer.

Efter denne fase bliver det omkostningstungt at flytte væsentligt rundt på de forskellige rum og lave grundlæggende ændringer på konstruktioner og tekniske installationer.

Projektet udbydes med tidlig entreprenørinddragelse i løbet af første halvår 2026, hvor entreprenøren bidrager til at kvalificere projektets bygbarhed og økonomi under projekteringen af skolen. Forvaltningen forventer at nedrivningen inkluderes i den samlede entreprise. Nedrivningen forventes påbegyndt, når genhusningen efter planen står færdig i februar 2027 og opførelsen af den nye skole begyndes primo 2028.

Overordnet disponering af skolen

Skolen udføres i to etager og organiseret omkring et fælles aktivitetstorv og hjerterum, der danner bindeled til tre årgangsklynger og en administrations- og faglokaleklynge. Fra fagklyngen er der adgang til skolens hal, multisal og omklædningsfaciliteter. Fra alle undervisningslokaler er der mulighed for direkte udgang til det fri, enten på terræn eller på svalegangen på 1. sal, der indrettes med opholdsarealer, hvilket giver mulighed for at trække undervisningen udenfor.

Det store hjerterum indrettes med en stor siddetrappe, der forbinder til 1. salens åbne balkon. Et stort ovenlys trækker dagslys ned i rummet, hvorfra der også er udsigt og udgang til udearealer til alle fire verdenshjørner. I stueplan findes mad-café og musiklokale, der kan åbnes op mod torvet, så der kan spilles koncerter, laves optræden og serveres mad og drikke.

De tre årgangsklynger indrettes efter samme princip med basislokaler og grupperum organiseret omkring et delvist dobbelthøjt atrie, hvor et stort rummøbel skaber forbindelse etagerne imellem. Rummøblet designes med opholdsplateauer, huler, nicher, siddetrapper m.v. tilpasset de enkelte årgange. Fra hvert fællesområde er direkte udgang til et stort overdækket udeareal/terrasse samt egne toiletfaciliteter. Fra stort set alle lokaler er der mulighed for direkte udgang til overdækkede opholdsarealer på terræn eller på svalegangen på 1. sal.

Alle basislokaler er udformet ens med optimale indretningsmuligheder og integreret inventar til fordybelse, udstilling og opbevaring og kan således anvendes fleksibelt af både almenskolen og KCG-rækken. Hver klynge har direkte adgang til eget rummeligt garderobeafsnit med tilhørende elev- og personaletoiletter, så der er let adgang til udearealer fra begge etager og forberedt til, at der kan etableres sko-fri skole, hvis dette ønskes. I årgangsklyngerne disponeres plads til hhv. madkundskab, HFO og natur & teknik, så hver klynge får sit særkende. Dertil etableres et uopvarmet overdækket udendørs natur- & teknikværksted, så natur og teknikundervisningen kan trækkes udenfor.

Fagklyngen rummer administration, musik og håndværk & design i stueplan og

personale, PLC og billedkunst på 1. sal. Fra fagklyngens fællestorv er der adgang til skolens idrætshal og omklædningsrum. Hallen udføres i håndboldhalstørrelse og kan inddeles i to mindre sale. Hallen er udvidet med multisal ovenpå omklædningsrummene, så der er mulighed for at gennemføre flere idrætsaktiviteter, der ikke kræver samme loftshøjde som i hallen for både skolen og fritidsbrugerne.

Facader og materialer

Det arkitektoniske greb er præget af en klar og rytmisk struktur, hvor søjlegange og store glaspartier, sikrer et stort men kontrolleret dagslysindfald og åbner bygningen mod uderummene og understøtter et aktivt udeliv og en flydende overgang mellem inde og ude.

På facaderne anvendes en både træ- og alubeklædning. En variation af bræddebeklædning, lister og fritstående lameller, samt aluminium udført i en farve tilpasset træbeklædningen, skaber et både sammenhængende og varieret facadeudtryk for idrætshal og klynger. Træbeklædning anvendes så vidt muligt hvor træet er naturligt beskyttet mod vind og vejr af tagudhæng og altangange, mens der anvendes en mere robust aluminiumsbeklædning primært på idrætshallen, hvor der ikke er udhæng. Beton bruges hvor det er nødvendigt at have en stor tyngde og stabilitet i konstruktionen til fordel for lydforhold og temperaturregulering, der ellers kan være en udfordring i træbyggerier. I en videre bearbejdning skal materialer testes ift., drift, vedligehold og genbrug, samt andre bæredygtige egenskaber. Derudover arbejdes med begrønning på facaden og taget, samt mulighed for solceller.

Interiøret i skolen er præget af varme og inviterende materialer hvor robuste og naturlige overflader skaber en sanselig ramme om hverdagen og balancerer det funktionelle og det hjemlige til gavn for både skolens pædagogiske ambitioner og dens daglige brug.

Udearealer

Udearealerne er disponeret med udgangspunkt i en organisk cellestruktur med integreret overfladevandshåndtering, der skaber både små og store rum til leg og læring. Der er også plads til større fællesaktiviteter som boldspil og rollespil i frikvartererne. Udearealerne får en meget grøn karakter med så få belagte flader som muligt, så skolens naturlige omgivelser trækkes ind på udearealerne, så det fremstår som om skolen ligger i en lysning i skoven.

Bæredygtighed

Målet er at certificere skolen til DGNB Guld med udmærkelserne Hjerte og Diamant. DGNB Hjerte tildeles til byggeri med et særligt stort fokus på et godt og sundt indeklima og DGNB Diamant tildeles byggeri med en høj arkitektonisk kvalitet ud fra tankegangen om at smukke, robuste og velfungerende bygninger og udearealer ansporer til at bygningen bevares og derved får en længere levetid til gavn for bæredygtigheden. DGNB-certificeringen bruges som et aktivt redskab til at forme projektet og dokumentere at vi får størst mulig bæredygtighed og skolekvalitet for de afsatte midler. Der skal i den videre proces arbejdes med alle parametre indenfor bæredygtigt byggeri ift. reduceret CO2-aftryk, genbrug og genanvendelse af materialer, design for adskillelse og indbygning af certificerede byggematerialer som f.eks. Svanemærket, Cradle to Cradle, FSC-certificeret træ m.fl.

Byggeudvalg

Til det videre arbejde med anlægsprojektet anbefaler forvaltningen at byrådet nedsætter et byggeudvalg bestående af økonomiudvalget og formænd for de relevante fagudvalg. Byggeudvalgets opgave bliver at behandle sagerne før økonomiudvalgets og byrådets behandling for at sikre at de relevante fagudvalgs perspektiver inddrages.