Beskæftigelsesudvalget forelægges med denne sag følgende til orientering:

1. Rapporten 'Rekrutteringssurvey september 2025' af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
2. Pressemeddelelsen 'Nyt Arbejdsmarkedsråd skal rådgive beskæftigelsesministeren' af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
3. Analysen 'To ud af tre 60-64-årige er i beskæftigelse' af Arbejdernes Erhvervsråd (AE).
4. Rapporten 'Arbejdsmarkedstilknytning for voksne med lavt færdighedsniveau' af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
5. Rapporten 'Danskundervisning til voksne udlændinge' af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
6. Rapporten 'Helhedsorienterede indsatser i kommunerne' af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Ad. 1

 Rapporten har følgende hovedresultater:

• Samlet set var der udfordringer i 22% af virksomhedernes forsøg på at ansætte nye medarbejdere. Det er to procentpoint højere end i juni 2025.
• Udfordringerne består i, at 10% af virksomhedernes rekrutteringsforsøg endte uden en ansættelse og 13% af stillingerne blev besat med en ny medarbejder, som ikke havde alle ønskede kvalifikationer.
• Der er regionale forskelle i rekrutteringsudfordringerne. De er størst i Region Sjælland og mindst i mindst Region Midtjylland.
• Rekrutteringsudfordringerne varierer også mellem brancher. Udfordringerne er størst inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og mindst inden for undervisning.

Ad. 2

 Områder og forhold som Arbejdsmarkedsrådet skal rådgive om:

• Større beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser.
• Forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer.
• Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmiljøindsatsen.
• Opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering.

Ad. 3

 Analysen har følgende hovedresultater:

• Der er over 250.000 beskæftigede 60-64-årige, hvilket er en stigning på over 100.000 personer siden starten af 2008.
• Ligeledes er lønmodtagerbeskæftigelsen for de 65-74-årige mere end fordoblet siden 2008 til et niveau på ca. 130.000 personer.
• Seniorerne er i høj grad beskæftiget i de store brancher såsom sundheds- og socialvæsenet, industrien og handelsbranchen.
• I brancherne ejendomshandel og udlejning samt vandforsyning og renovation er mere end hver femte medarbejder fyldt 60 år.
• Hver femte senior arbejder i sundheds- og socialvæsenet, og mere end hver tiende i industrien og handelsbranchen.

Ad. 4

 Rapporten har følgende hovedresultater:

• Over 600.000 personer i alderen 16-65 år har enten læse- eller regnefærdigheder på lavt niveau.
• 65% af personer med et lavt færdighedsniveau var i beskæftigelse i 2022/2023. For personer med højt færdighedsniveau er tallet 86%.
• Der er sket en markant beskæftigelsesfremgang for personer med lavt færdighedsniveau siden første runde af PIAAC i 2011/2012, hvor andelen lå på 54%.
• De personer med lavt færdighedsniveau, der er i beskæftigelse, arbejder i gennemsnit færre timer og har lavere timeløn end personer med højere færdighedsniveauer. Derudover har personer med lavt færdighedsniveau mindre erhvervserfaring og længere perioder uden arbejde.
• Der er betydelige geografiske forskelle i, hvor personer med lavt færdighedsniveau bor. En større andel af personer med lavt færdighedsniveau bor i provins- og landkommuner sammenlignet med personer med højt færdighedsniveau.

Ad. 5

 Rapporten har følgende hovedresultater:

• Udfordringerne ved DU drejer sig blandt andet om det beskæftigelsesrettede fokus og fokus på test i undervisning samt uhensigtsmæssigheder ved udbudsmodellen på området.
• For FVU skaber det udfordringer, at uddannelsen er tilrettelagt til mennesker med dansk som modersmål, men i høj grad bliver benyttet af udlændinge. Dertil er der mangel på mundtlighed.
• Flere interviewpersoner har en oplevelse af, at indholdet på AVU ikke flugter med erhvervsskoler, selvom flere kursister ønsker at tage erhvervsuddannelse.

Ad. 6

Rapporten har følgende hovedresultater:

• Flest kommuner har helhedsorienterede indsatser til udsatte unge, knap 8 ud af 10. Knap 7 ud af 10 har helhedsorienterede indsatser til familier med komplekse udfordringer, og mellem 5 og 6 ud af 10 kommuner har helhedsorienterede indsatser til voksne borgere med komplekse udfordringer.
• Indsatserne har blandt andet til formål at forbedre borgernes trivsel og nærhed til job og uddannelse samt at forbedre sammenhængen i indsatser på tværs af velfærdsområder.
• De fleste helhedsorienterede indsatser går på tværs af beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde. Der er ofte også andre fagområder involveret, for eksempel skole- eller sundhedsområdet.
• Kommunerne vurderer, at helhedsorienterede indsatser i højere grad indebærer et potentiale for gevinster for den enkelte borger eller familie end for kommunens økonomi. Helhedsorienterede indsatser kan også give bedre samarbejde og koordinering på tværs af områder i kommunen.
• Barrierer for at indføre helhedsorienterede indsatser kan være, at der er forskellige og nogle gange modstridende krav i forskellige sektorlovgivninger, og at der er utilstrækkelig integration af IT-systemer på tværs af områder.