Ifølge Rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principvedtage omlægningsplanerne. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelserne skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne, der er registreret inden for egen kommunegrænse - se bilag 1.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har kommunerne ansvaret for den lokale organisering af 23 lokale treparter, der skal koordinere den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen.

Byrådet skal med principvedtagelsen alene tilslutte, at Fredericia Kommune arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan, der foreligger på nuværende tidspunkt. Principvedtagelsen er derfor ikke bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper som de lokale treparter har udarbejdet - se bilag 2. De enkelte projekter vil skulle opnå nødvendig godkendelse og myndighedsbehandling, når de bliver konkrete.

Den lokale trepart

Fredericia Kommune er medlem af lokal trepart Lillebælt/Jylland. Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den lokale trepart er et samarbejdsorgan, som skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs, og er altså ikke en myndighed. Den lokale trepart for Lillebælt/Jylland og Fredericia Kommune er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene.

Lokalt i Fredericia er arbejdet organiseret i "Grøn Trepart - Fredericia". Gruppen består af Danmarks Naturfredningsforening, repræsentanter fra landbruget, Naturstyrelsen og Fredericia Kommune

Omlægningsplanen

De lokale treparters omlægningsplaner skal samlet være fuldt dækkende planer for indfrielse af kvælstofindsatsbehovet via arealomlægning, for at mindske behovet for markregulering. Omlægningsplanerne skal vise vejen til målindfrielse af kvælstof og lavbundsindsatsen, og kommunen skal i omlægningsplanen arbejde for så vidt muligt, at identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur og hvor muligt også til strengt beskyttet natur. Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Som det fremgår af bilag 1 og 2 er der alt overvejende fokuseret på CO2 (klimalavbund) og kvælstof (vådområdeprojekter) i den første version af omlægningsplanen. Det er hensigten at de kommende versioner af den dynamiske omlægningsplan indeholder flere projekttyper; herunder områder med naturpotentiale. Denne prioritering bifaldes af både landbruget og Danmarks Naturfredningsforening - Fredericia; da rammer og konsekvenser for nuværende er for uklare i forhold til udpegning af naturområder. 

Omlægningsplanen, jf. kortbilaget, viser hvilke projekter i Fredericia Kommune, der bidrager til en fuldt dækkende omlægningsplan for den lokale trepart Lillebælt/Jylland. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har verificeret omlægningsplanen . 

Lodsejerinvolvering

Kommunen har holdt borger- og lodsejermøde om arealomlægningerne i den grønne trepart. Og der er sendt breve ud til lodsejere med over 2 ha jord med information om Grøn Trepart og opfordring til at overveje mulighederne. Samtidig har kommunen lavet en omtale på hjemmesiden, hvor der også er en film, der formidler, hvordan kommunen arbejder med arealomlægning. Processen og dialogen har været altovervejende positiv og understøttet at et konstruktivt samarbejde i den lokale gruppe - Grøn Trepart Fredericia.

Senest har Naturstyrelsen i oktober måned inviteret alle lodsejer der bliver berørt at Elbodalprojektet til et møde, hvor de blev orienteret om den forundersøgelse der sættes igangsættes nu. 

Videre proces

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i den lokale trepart, publiceres omlægningsplanen i et nationalt IT-system kaldet MARS, så omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen. Dette inkluderer også fokus på bl.a. yderligere naturpotentialeområder jf. bilag 2 (aftalegrundlag)

Retsligt grundlag

• Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
• Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
• Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

Forvaltningen vurderer at første version af omlægningsplanen giver et godt udgangspunkt for at komme igang med projekterne - på baggrund af at der pt. er stor lodsejerinteresse for at få undersøgt skitseprojekterne nærmere. Ressourceforbruget og opgaveporteføljen i relation til opdatering af omlægningsplanen inkl. yderligere fokus på natur og skov er som nævnt uklart fra statens side, men virkemidlerne vurderes alt andet lige at understøtte både statens mål og kommunens mål og principper i Strategi for Vores Natur.