Baggrund  

Odense Kommune står hvert år over for udfordringer med måger. By- og Kulturforvaltningen modtager løbende klager fra borgere, der føler sig generet af måger både på kommunale ejendomme og private arealer. Måger er fredede dyr - og en regulering vil kræve tilladelse fra Naturstyrelsen, der er myndighed på området.   

Tidligere har Odense Kommune haft en partnerskabsaftale med Odense Jægerråd om regulering af måger, råger og jagt i 2015. Senest har kommunen haft glæde af glæde af en borger, der på frivillig vis har varetaget indsamling af reder og æg (sæson 2021). Denne borger har imidlertid stoppet med dette arbejde. Der er ikke andre frivillige eller kommunale instanser, der aktuelt håndterer indsatsen.  

Med sagen skal By- og Kulturudvalget tage stilling til, hvorvidt der skal ske en regulering af måger fremadrettet - og hvis ja med hvilke løsninger.     

Udfordring og regulering af mågebestanden  

Udfordringen med måger opleves især i byområder med flade tage, hvor fuglene opholder sig og yngler. Det er erfaringen, at mågerne bliver i byen, selv når ungerne er udruget, hvor de egentlig burde vende tilbage til naturen. Dette skyldes, at de her har let adgang til føde - og kan være i fred for rovdyr. Dyrenes tilstedeværelse kan skabe problemer særligt i ynglesæsonen med bl.a. støj, affaldsspredning og oplevet aggressiv adfærd.   

By- og Kulturforvaltningen har i foråret 2025 modtaget ca. 30 klager vedrørende mågegener på kommunale ejendomme og private arealer. I 2023 har Naturstyrelsen givet tilladelse til regulering af måger på ca. 23 af byens ejendomme.  

Træffer udvalget beslutning om, at mågebestanden fremadrettet skal reguleres, skal deres foretages en ny gennemgang af de berørte ejendomme. Dette med henblik på vurdering af, om behovet stadig er aktuelt.   

Ingen lovkrav om regulering  

Der er aktuelt ingen lovkrav, der pålægger Odense Kommune, andre myndigheder eller private grundejere at bekæmpe mågestanden. Dette uagtet hvor generende, der end måtte være. Med det afsæt kan kommunen heller ikke pålægge private at regulere måger på deres ejendom.  

Erfaringer fra de øvrige 6-byer  

By- og Kulturforvaltningen har afdækket, hvordan de øvrige 6-byer (København. Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Randers) håndterer udfordringen med måger i byen. Ingen af de øvrige 6- byer har aktuelt en indsats målrettet regulering af måger. Dette er baseret på erfaringen med, at reguleringen kun har begrænset og kortvarig effekt. Mågerne er tilpasningsdygtige dyr og flytter sig hurtigt til nærliggende områder.   

Forskellige metoder til regulering  

Såfremt det politisk måtte ønskes, at Odense Kommune regulerer måger, så kan forskellige metoder bringes i anvendelse. Nedenfor ses en skitsering af 4 forskellige metoder med angivelse af fordele og 

ulemper.  

1.Indsamling og pensling af æg  

Regulering kan ske ved indsamling og pensling af æg.   

Indsamling af æg har tidligere været baseret på én frivillig borger, der brændte for opgaven. Efter vedkommende er stoppet, et det ikke lykkes at finde andre frivillige kræfter til håndtering af opgaven.  

Pensling af æg foretages af skadedyrsbekæmpende virksomheder mod betaling.  

Det er forvaltningens vurdering, at metoden med indsamling af æg er mindre god, da mågerne blot lægger nye æg. Metoden med pensling af æg er derimod mere effektiv, da pensling forhindrer æggene i at klækkes. Dette er desuden en mere skånsom metode med dyrevelfærd for øje.   

2. Skydning af voksne måger   

Reguleringen kan ske ved at skyde vokse måger om vinteren - og indsamle reder, æg eller unger i kolonierne under forårets yngletid. Som supplement hertil kan der opsættes fugleskræmsler.  

Det er forvaltningens vurdering, at skydning af voksne måger i byområder er både tidskrævende, har begrænset effekt og indebærer risiko for fejlskud. Dette grundet mågerne ofte opholder sig, hvor der er mennesker, hvorfor beskydning har en sikkerhedsrisiko. Det lille antal fugle, der er muligt at skyde på en lokation over et par timer, har minimal betydning for den samlede bestand på flere tusinde fugle.  

3. Opstilling af fugleskræmmere  

Regulering kan ske via opstilling af fugleskræmmere på udvalgte steder i byen.  

Det er forvaltningens vurdering, at denne model vil kræve en stor og systematisk indsats, for at få den ønskede effekt. Her er det bl.a. vigtigt, at fugleskræmslerne opstilles rettidigt, da for sen opstilling reducerer effekten markant.  

Det er ligeledes forvaltningens erfaring, at mågerne hurtigt vænner sig til de opstillede fugleskræmsler. Fugleskræmslerne må derfor ikke være stationære og skal ideelt flyttes min. hver 14 dag for mest muligt effekt. Dertil mister fugleskræmslerne sin effekt i stille vejr og risikerer at gå i stykker ved for kraftig blæst. Endelig skal der tages højde for sikkerhedsforhold ved opstilling af fugleskræmsler på tage af bygninger.  

I tabel 1. ses en oversigt med beskrivelse af forskellige metoder til regulering af mågebestanden - herunder angivelse af pris, effektivitet, fordele og ulemper. 

 Tabel 1.: Beskrivelse af metoder til regulering af mågebestanden 

De forskellige scenarier og handlemuligheder   

Det er By- og Kulturforvaltningens anbefaling, at Odense Kommune ikke regulerer mågebestanden fremadrettet hverken på kommunale eller private ejendomme/arealer.  

Ønsker udvalget, at der skal finde regulering sted, vil der være følge handlemuligheder - herunder roller og ansvar.   

Ved en beslutning om regulering af mågebestanden anbefaler forvaltningen, at der bliver entreret med en virksomhed til denne opgave. Det er dog vigtigt at have in mente, at indsatsen er bekostelig og uden garanti for effekt.  

I denne sammenhæng gør forvaltningen opmærksom på følgende forhold:  

• Det er tidligere vurderet, at forvaltningens servicemedarbejdere ikke skal håndtere opgaven af sikkerhedsmæssige årsager.
• Det vil kræve en ny gennemgang af berørte ejendomme med afdækning af behov. Dernæst afhænger iværksættelse af reguleringstiltag Naturstyrelsens tilladelse.
• Der kan indgås aftale med skadedyrsbekæmpende virksomheder, der tilbyder regulering og bekæmpelse af måger. Virksomhederne vil typisk rådgive om valg af metode, hjælpe med ansøgningsprocessen hos Naturstyrelsen og håndtere den konkrete regulering.
• Aftaler med skadedyrsbekæmpende virksomheder vil medføre udgifter for forvaltningen - og uden garanti for varig effekt.  

Prisestimat for mågeregulering og økonomiske konsekvenser: 

Det er vanskeligt at estimere de økonomiske konsekvenser for indsats til regulering af måger. By- og Kulturforvaltningens vurdering er således baseret fra de ca. 30 henvendelser i 2025. Et realistisk prisestimat for regulering af mågebestanden i Odense Kommune vil derfor beløbe sig til en årlig udgift på 300.000 - 600.000 kr. afhængigt af metodevalg.  

Udgifterne til indsatsen vil skulle finansieres af Fritid, Park & Vejs område. Det er sandsynligt, at der kan komme 10 gange så mange henvendelse, hvis Odense Kommune vælger at regulere måger fremover. Derudover må det antages, at reguleringen blot flytter problemet rundt i byen, hvor mågerne derefter skal bekæmpes igen. Eksempelvis vil en fugleskræmmer blot forhindre måger fra et tag eller areal til et andet, hvorfor de samme måger skal reguleres flere gange. 

Der er ikke for nuværende afsat midler til regulering, hvorfor det vil kræve at midlerne hentes fra andre områder. By- og Kulturforvaltningen foreslår, at midlerne prioriteres ligeligt fra Vejtræer og Beskæring under Park-området.  

En omprioritering på 600.000 kr. fra disse områder som betyder mindre velholdte grønne områder og færre vejtræer. Der er årligt budgetteret med 820.000 kr. til genplantning af træer, som fældes ved sygdom eller skade. Det vil sige en reduktion på ca. 36% 

Der er årligt budgetteret med 2,4 mio. kr. til fx knudebeskæring, formklippede træer og styning, hævning af trækroner langs vejene for at overholde frit rum til trafiksikkerhed samt diverse ad hoc-opgaver fra borgere og entreprenør. Det vil sige en reduktion på ca. 12,5%. Det skal bemærkes, at der er opgaver, som Odense Kommune er forpligtet til at håndtere med løv fx med beskæring for trafiksikkerhed.