Monrad
Brøndby

Orientering om efterretningssager

S2025-1492 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Ja

Opsummering v1

Spørgsmål

Skal Børne- og Skoleudvalget tage orienteringen om efterretningssager til efterretning?

Opsummering

Børne- og Skoleudvalget forelægges aktuelle undersøgelser, politiske analyser og ny lovgivning relateret til børn og skole. Indstillingen er at tage orienteringen til efterretning.

Fordele

  • Forbedret indsats for elever med ordblindhed
  • Styrket samarbejde for børn med støttebehov
  • National handlingsplan mod skolefravær

Ulemper

  • Ingen direkte handling eller beslutning
  • Kun orientering uden umiddelbar indflydelse
  • Ingen økonomiske konsekvenser

Emneord

  • Børn
  • Skole
  • Social

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Med denne sag forelægges Børne- og Skoleudvalget aktuelle undersøgelser, politiske analyser, ny lovgivning mv., som relaterer sig til Børne- og Skoleudvalgets område.
 
Sagens behandles i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
  1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget forelægges med denne sag følgende til orientering:
  1. Markant flere elever med ordblindhed består folkeskolens afgangseksamen (bilag 1, analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet). 
  2. Styrket samarbejde er afgørende for børn med støttebehov (bilag 2 og bilag 3, analyserapport fra Børne- og Undervisningsministeriet).
  3. National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær (bilag 4 og bilag 5, udgivelse fra Børne- og Undervisningsministeriet).
  4. Finanslov for 2026: Indsats mod skolefravær og styrkelse af dagtilbud (bilag 6, nyhed fra Børne- og Undervisningsministeriet).
  5. TALIS 2024 - Grundskole (bilag 7, rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet). 
  6. Helhedsorienterede indsatser i kommunerne (bilag 8, rapport fra VIVE). 
  7. Meritpædagogerne i kommunale daginstitutioner (bilag 9, rapport fra EVA). 
  8. Orientering vedr. udmøntning af pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne (bilag 10 og bilag 11, brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet).
  9. Direkte tilskud fra Social- og Boligstyrelsen fra opioidudspillet (bilag 12, tilskudsbrev fra Social- og Boligstyrelsen)
 
Ad. 1
Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at elever med ordblindhed har forbedret deres resultater og får højere karakterer ved afgangsprøverne. I skoleåret 2024/2025 fik elever med ordblindhed et karaktergennemsnit på 6,1 procent, mens gennemsnittet lå på 5,4 i skoleåret 2018/2019. Det betyder, at karakterforskellen mellem elever med og uden ordblindhed er faldet fra 2,2 karakterpoint i skoleåret 2018/2019 til 1,7 karakterpoint i skoleåret 2024/2025.
 
Den positive udvikling blandt 9. klasseelever med ordblindhed kan bl.a. skyldes, at der de seneste år har været fokus på tidlig opsporing og identificering af elever med ordblindhed. Dermed har skoler kunne sætte ind med den rette støtte tidligere. Dog skal der tages forbehold for, at i samme periode er andelen af elever, som testes ordblinde, steget markant. Det betyder, at elevsammensætningen i gruppen af elever med ordblindhed sandsynligvis har ændret sig over årene og inkluderer muligvis i dag en fagligt stærkere gruppe. 
 
Ad. 2
En ny undersøgelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet understreger, at et tæt samarbejde mellem kommune, skole og familie er afgørende for, at børn med støttebehov trives og får udbytte af undervisningen. Undersøgelsen viser, at kvaliteten i indsatserne øges, når lærere, pædagoger og PPR-medarbejdere arbejder tværfagligt og inddrager både børn og forældre aktivt. Forældrenes og barnets egne perspektiver rummer vigtig viden, der kan forbedre indsatsen og sikre bedre tilpasning til barnets behov.
 
Et centralt fokuspunkt er, at børns udfordringer ofte skal forstås i relation til deres omgivelser og læringsmiljøer og ikke kun som individuelle problemer. Indsatser bør derfor udvikles med blik for barnets kontekst.
 
Undersøgelsen fremhæver også betydningen af løbende vidensdeling og koordinering mellem skole, dagtilbud, PPR og forvaltning. Det er et ledelsesansvar at sikre klare rammer for samarbejdet og en tydelig ansvarsfordeling. Samtidig er systematisk overlevering af viden vigtig, når der sker medarbejderudskiftning eller skoleskift, så barnets støttebehov håndteres sammenhængende.
 
Analyserapporten fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremgår af bilag 3.
 
Ad. 3
Regeringen har lanceret en national handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær i folkeskolen. Baggrunden er en markant stigning i antallet af elever med højt fravær. Omkring 25.000 elever havde i skoleåret 2023/2024 et fravær svarende til 40 skoledage eller mere.
 
Handlingsplanen samler 22 initiativer på tværs af undervisnings-, social- og sundhedsområdet med det formål at forebygge fravær og støtte elevernes tilbagevenden til skolen. Initiativerne bygger på viden fra organisationer, forskere og eksperter. Planen offentliggøres i to dele med denne første del i 2025 og den anden i 2026, når VIVE's undersøgelse af langvarigt fravær er afsluttet. Handlingsplanen hænger tæt sammen med arbejdet i ekspertgruppen for inklusion og specialundervisning, der i juni 2025 fremlagde sine anbefalinger.
 
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær fremgår af bilag 5.
 
Ad. 4
Med aftalen om finansloven for 2026 har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti besluttet at afsætte 30 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 til en målrettet indsats mod langvarigt bekymrende skolefravær. Midlerne skal understøtte initiativer fra anden del af den nationale handlingsplan for børn og unge med ufrivilligt skolefravær, som offentliggøres i 2026. En del af bevillingen kan bruges til at etablere et nationalt videnscenter for skolefravær under Børne- og Undervisningsministeriet, der skal hjælpe kommuner med at støtte elever tilbage i skole.
 
Finansloven indeholder desuden et markant løft af dagtilbudsområdet med en børnepakke på 1,6 mia. kr., som skal finansiere ansættelsen af ca. 1.400 ekstra medarbejdere i landets daginstitutioner samt nedsættelse af forældrebetalingen. Tiltagene er en del af en bredere opfølgning på Trivselskommissionens anbefalinger.
 
Finansloven indebærer også en sammenlægning af analyse- og evalueringsopgaver på dagtilbuds- og uddannelsesområdet. Opgaverne, der i dag varetages af både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og VIVE, samles fremover i VIVE, som styrkes økonomisk. Det betyder, at EVA afvikles pr. 1. juli 2026, og at de samlede midler til analyser og evalueringer reduceres. Et lovforslag om ophævelse af loven om EVA sendes i offentlig høring. De resterende administrationsbesparelser på Børne- og Undervisningsministeriets område frem mod 2030 udmøntes i ministeriets departement og styrelser.
 
Ad. 5
De første danske resultater fra TALIS (Teaching and Learning International Survey) 2024 er klar. TALIS er en international undersøgelse, der har til formål at indsamle viden om lærere og ledere i den danske grundskole. Den handler blandt andet om deres arbejdsforhold, undervisnings- og ledelsespraksis samt deres professionelle udvikling.
 
Resultaterne viser bl.a., at lærere i grundskolen i stigende grad må bruge undervisningstiden på at skabe ro og orden. Folkeskolelærere bruger 16 pct. af undervisningstiden på dette, hvilket er en stigning på 4 procentpoint fra 2018 til 2024. Uroen er på niveau med Norge og Sverige, men lavere end i Finland og OECD-gennemsnittet. Ni pct. af grundskoler oplever månedligt, at en elev har en voldelig adfærd, og samtidig er der ifølge skolelederne oftere situationer med problematisk elevadfærd i form af voldelige episoder, trusler, hærværk og tyveri eller mobning sammenlignet med øvrige OECD-lande.
 
Rapporten viser også, at 37 pct. af danske lærere oplever, at lærerjobbet er respekteret af samfundet, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2018. Inklusion fylder fortsat meget og er en kilde til stress for mange lærere og skoleledere, der efterspørger mere kompetenceudvikling på området.
 
Rapporten er vedlagt som bilag 7. 
 
Ad. 6
VIVE har kortlagt kommunernes arbejde med helhedsorienterede indsatser (indsatser der går på tværs af fag- og lovområder) til familier med komplekse udfordringer, udsatte unge og voksne borgere med komplekse udfordringer. 
 
Undersøgelsen viser, at
  • Flest kommuner har helhedsorienterede indsatser til udsatte unge, knap 8 ud af 10. Knap 7 ud af 10 har helhedsorienterede indsatser til familier med komplekse udfordringer, og mellem 5 og 6 ud af 10 kommuner har helhedsorienterede indsatser til voksne borgere med komplekse udfordringer.
  • Indsatserne har blandt andet til formål at forbedre borgernes trivsel og nærhed til job og uddannelse samt at forbedre sammenhængen i indsatser på tværs af velfærdsområder.
  • De fleste helhedsorienterede indsatser går på tværs af beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde. Der er ofte også andre fagområder involveret, for eksempel skole- eller sundhedsområdet.
  • Kommunerne vurderer, at helhedsorienterede indsatser i højere grad indebærer et potentiale for gevinster for den enkelte borger eller familie end for kommunens økonomi. Helhedsorienterede indsatser kan også give bedre samarbejde og koordinering på tværs af områder i kommunen.
  • Barrierer for at indføre helhedsorienterede indsatser kan være, at der er forskellige og nogle gange modstridende krav i forskellige sektorlovgivninger, og at der er utilstrækkelig integration af IT-systemer på tværs af områder.
 
Rapporten er vedlagt som bilag 8. 
 
Ad. 7
Med udgangspunkt i resultaterne fra den nationale kvalitetsundersøgelse af daginstitutioner og kommunernes udfordringer med at rekruttere og fastholde pædagoger i deres daginstitutioner, har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlagt meritpædagoger i kommunale daginstitutioner. Formålet med undersøgelsen er således at skabe et vidensgrundlag om meritpædagoger, som kan anvendes i det fremadrettede arbejde med at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i de kommunale daginstitutioner.
 
Undersøgelsen belyser:
  • Hvem meritpædagogerne er - deres baggrund, forudsætninger og vej ind i uddannelsen.
  • Hvad der motiverer dem til at tage en meritpædagoguddannelse, og hvordan de oplever uddannelsens indhold, organisering og kobling til praksis.
  • Hvordan meritpædagogernes karriereveje er efter endt uddannelse.
 
Hovedresultaterne peger på følgende seks pointer:
  • Familieliv og økonomi har betydning for uddannelsesvalg.
  • Uddannelsen til pædagogisk assistent kan være med til at mindske barrierer for at uddanne sig til meritpædagog. 
  • Erfaring fra praksis og ønske om faglig udvikling motiverer til at tage en meritpædagoguddannelse. 
  • Undervisningen opleves som meningsfuld og anvendelig, men organiseringen og rammerne omkring uddannelsen er for ustrukturerede.
  • Høj kontinuitet i jobbet - både inden for daginstitutionsområdet og i den enkelte institution. 
  • Uddannelsen giver et stærkt fagligt fundament og en lyst til at blive i faget.
 
Rapporten fremgår af bilag 9. 
 
Ad. 8
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har sendt et orienteringsbrev til alle landets kommuner om den kommende udmøntning af en statslig pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne. Puljen udspringer af "Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram" fra marts 2024, hvor der samlet er afsat 470,4 mio. kr. i perioden 2026-2029. Midlerne fordeles automatisk til alle kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle og indgår fra skoleåret 2029/30 i bloktilskuddet uden bindinger.
 
Formålet med puljen er at styrke elevernes deltagelsesmuligheder i folkeskolens almenfællesskaber ved at understøtte mere inkluderende læringsmiljøer. Midlerne kan anvendes til ansættelse af medarbejdere til PPR-opgaver, kompetenceløft for PPR-medarbejdere samt kompetenceløft for det pædagogiske personale.
 
STUK forventer at udmønte midlerne samlet i 2026, hvor kommunerne modtager tilskudsbreve og vejledning om anvendelse og vilkår. Afrapporteringskrav forventes at være minimale, og kommuner kan vælge at frasige sig midlerne for hele perioden.
 
Orienteringsbrevet fremgår af bilag 10 og foreløbig fordeling af puljetilskud fremgår bilag 11, herunder de foreløbige tilskudsbeløb i de enkelte år for Brøndby Kommune. Når det endelige tilskudsbrev fra STUK foreligger, vil sagen blive behandlet som en bevillingssag i Børne- og Skoleudvalget.
 
Ad. 9
Brøndby Kommune har modtaget et direkte tilskud på 687.500 kr. fra Social- og Boligstyrelsen (SBST) under opioidudspillet. Det fremgår af vedlagte tilskudsbrev, at puljemidlerne skal anvendes i perioden 23. oktober - 31. december 2025, og der stilles krav om, at alle aktiviteter gennemføres og afrapporteres inden for dette meget korte tidsrum. SBST har efterfølgende telefonisk har oplyst, at tilskudsperioden forventes ændret. Sagen vil blive forelagt til politisk behandling, når det reviderede tilskudsbrev foreligger.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Konsekvenser for grøn omstilling

Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling. 

Aktuel beslutning på Børne- og Skoleudvalget - 2022-2025 20-11-2025

Indstillingen tiltrædes.

Er du enig eller uenig?

22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Resume</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Med denne sag forelægges Børne- og Skoleudvalget aktuelle undersøgelser, politiske analyser, ny lovgivning mv., som relaterer sig til Børne- og Skoleudvalgets område.</div> <div> </div> <div>Sagens behandles i Børne- og Skoleudvalget.</div> </body> </html> </span> <h3>Indstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div><strong>Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen</strong> indstiller,</div> <ol> <li>at orienteringen tages til efterretning.</li> </ol> </body> </html> </span> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Børne- og Skoleudvalget forelægges med denne sag følgende til orientering:</div> <ol> <li>Markant flere elever med ordblindhed består folkeskolens afgangseksamen (bilag 1, analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet). </li> <li>Styrket samarbejde er afgørende for børn med støttebehov (bilag 2 og bilag 3, analyserapport fra Børne- og Undervisningsministeriet).</li> <li>National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær (bilag 4 og bilag 5, udgivelse fra Børne- og Undervisningsministeriet).</li> <li>Finanslov for 2026: Indsats mod skolefravær og styrkelse af dagtilbud (bilag 6, nyhed fra Børne- og Undervisningsministeriet).</li> <li>TALIS 2024 - Grundskole (bilag 7, rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet). </li> <li>Helhedsorienterede indsatser i kommunerne (bilag 8, rapport fra VIVE). </li> <li>Meritpædagogerne i kommunale daginstitutioner (bilag 9, rapport fra EVA). </li> <li>Orientering vedr. udmøntning af pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne (bilag 10 og bilag 11, brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet).</li> <li>Direkte tilskud fra Social- og Boligstyrelsen fra opioidudspillet (bilag 12, tilskudsbrev fra Social- og Boligstyrelsen)</li> </ol> <div> </div> <div><u>Ad. 1</u></div> <div>Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at elever med ordblindhed har forbedret deres resultater og får højere karakterer ved afgangsprøverne. I skoleåret 2024/2025 fik elever med ordblindhed et karaktergennemsnit på 6,1 procent, mens gennemsnittet lå på 5,4 i skoleåret 2018/2019. Det betyder, at karakterforskellen mellem elever med og uden ordblindhed er faldet fra 2,2 karakterpoint i skoleåret 2018/2019 til 1,7 karakterpoint i skoleåret 2024/2025.</div> <div> </div> <div>Den positive udvikling blandt 9. klasseelever med ordblindhed kan bl.a. skyldes, at der de seneste år har været fokus på tidlig opsporing og identificering af elever med ordblindhed. Dermed har skoler kunne sætte ind med den rette støtte tidligere. Dog skal der tages forbehold for, at i samme periode er andelen af elever, som testes ordblinde, steget markant. Det betyder, at elevsammensætningen i gruppen af elever med ordblindhed sandsynligvis har ændret sig over årene og inkluderer muligvis i dag en fagligt stærkere gruppe. </div> <div> </div> <div><u>Ad. 2</u></div> <div>En ny undersøgelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet understreger, at et tæt samarbejde mellem kommune, skole og familie er afgørende for, at børn med støttebehov trives og får udbytte af undervisningen. Undersøgelsen viser, at kvaliteten i indsatserne øges, når lærere, pædagoger og PPR-medarbejdere arbejder tværfagligt og inddrager både børn og forældre aktivt. Forældrenes og barnets egne perspektiver rummer vigtig viden, der kan forbedre indsatsen og sikre bedre tilpasning til barnets behov.</div> <div> </div> <div>Et centralt fokuspunkt er, at børns udfordringer ofte skal forstås i relation til deres omgivelser og læringsmiljøer og ikke kun som individuelle problemer. Indsatser bør derfor udvikles med blik for barnets kontekst.</div> <div> </div> <div>Undersøgelsen fremhæver også betydningen af løbende vidensdeling og koordinering mellem skole, dagtilbud, PPR og forvaltning. Det er et ledelsesansvar at sikre klare rammer for samarbejdet og en tydelig ansvarsfordeling. Samtidig er systematisk overlevering af viden vigtig, når der sker medarbejderudskiftning eller skoleskift, så barnets støttebehov håndteres sammenhængende.</div> <div> </div> <div>Analyserapporten fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremgår af bilag 3.</div> <div> </div> <div><u>Ad. 3</u></div> <div>Regeringen har lanceret en national handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær i folkeskolen. Baggrunden er en markant stigning i antallet af elever med højt fravær. Omkring 25.000 elever havde i skoleåret 2023/2024 et fravær svarende til 40 skoledage eller mere.</div> <div> </div> <div>Handlingsplanen samler 22 initiativer på tværs af undervisnings-, social- og sundhedsområdet med det formål at forebygge fravær og støtte elevernes tilbagevenden til skolen. Initiativerne bygger på viden fra organisationer, forskere og eksperter. Planen offentliggøres i to dele med denne første del i 2025 og den anden i 2026, når VIVE's undersøgelse af langvarigt fravær er afsluttet. Handlingsplanen hænger tæt sammen med arbejdet i ekspertgruppen for inklusion og specialundervisning, der i juni 2025 fremlagde sine anbefalinger.</div> <div> </div> <div>National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær fremgår af bilag 5.</div> <div> </div> <div><u>Ad. 4</u></div> <div>Med aftalen om finansloven for 2026 har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti besluttet at afsætte 30 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 til en målrettet indsats mod langvarigt bekymrende skolefravær. Midlerne skal understøtte initiativer fra anden del af den nationale handlingsplan for børn og unge med ufrivilligt skolefravær, som offentliggøres i 2026. En del af bevillingen kan bruges til at etablere et nationalt videnscenter for skolefravær under Børne- og Undervisningsministeriet, der skal hjælpe kommuner med at støtte elever tilbage i skole.</div> <div> </div> <div>Finansloven indeholder desuden et markant løft af dagtilbudsområdet med en børnepakke på 1,6 mia. kr., som skal finansiere ansættelsen af ca. 1.400 ekstra medarbejdere i landets daginstitutioner samt nedsættelse af forældrebetalingen. Tiltagene er en del af en bredere opfølgning på Trivselskommissionens anbefalinger.</div> <div> </div> <div>Finansloven indebærer også en sammenlægning af analyse- og evalueringsopgaver på dagtilbuds- og uddannelsesområdet. Opgaverne, der i dag varetages af både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og VIVE, samles fremover i VIVE, som styrkes økonomisk. Det betyder, at EVA afvikles pr. 1. juli 2026, og at de samlede midler til analyser og evalueringer reduceres. Et lovforslag om ophævelse af loven om EVA sendes i offentlig høring. De resterende administrationsbesparelser på Børne- og Undervisningsministeriets område frem mod 2030 udmøntes i ministeriets departement og styrelser.</div> <div> </div> <div><u>Ad. 5</u></div> <div>De første danske resultater fra TALIS (Teaching and Learning International Survey) 2024 er klar. TALIS er en international undersøgelse, der har til formål at indsamle viden om lærere og ledere i den danske grundskole. Den handler blandt andet om deres arbejdsforhold, undervisnings- og ledelsespraksis samt deres professionelle udvikling.</div> <div> </div> <div>Resultaterne viser bl.a., at lærere i grundskolen i stigende grad må bruge undervisningstiden på at skabe ro og orden. Folkeskolelærere bruger 16 pct. af undervisningstiden på dette, hvilket er en stigning på 4 procentpoint fra 2018 til 2024. Uroen er på niveau med Norge og Sverige, men lavere end i Finland og OECD-gennemsnittet. Ni pct. af grundskoler oplever månedligt, at en elev har en voldelig adfærd, og samtidig er der ifølge skolelederne oftere situationer med problematisk elevadfærd i form af voldelige episoder, trusler, hærværk og tyveri eller mobning sammenlignet med øvrige OECD-lande.</div> <div> </div> <div>Rapporten viser også, at 37 pct. af danske lærere oplever, at lærerjobbet er respekteret af samfundet, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2018. Inklusion fylder fortsat meget og er en kilde til stress for mange lærere og skoleledere, der efterspørger mere kompetenceudvikling på området.</div> <div> </div> <div>Rapporten er vedlagt som bilag 7. </div> <div> </div> <div><u>Ad. 6</u></div> <div>VIVE har kortlagt kommunernes arbejde med helhedsorienterede indsatser (indsatser der går på tværs af fag- og lovområder) til familier med komplekse udfordringer, udsatte unge og voksne borgere med komplekse udfordringer. </div> <div> </div> <div>Undersøgelsen viser, at</div> <ul> <li>Flest kommuner har helhedsorienterede indsatser til udsatte unge, knap 8 ud af 10. Knap 7 ud af 10 har helhedsorienterede indsatser til familier med komplekse udfordringer, og mellem 5 og 6 ud af 10 kommuner har helhedsorienterede indsatser til voksne borgere med komplekse udfordringer.</li> <li>Indsatserne har blandt andet til formål at forbedre borgernes trivsel og nærhed til job og uddannelse samt at forbedre sammenhængen i indsatser på tværs af velfærdsområder.</li> <li>De fleste helhedsorienterede indsatser går på tværs af beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde. Der er ofte også andre fagområder involveret, for eksempel skole- eller sundhedsområdet.</li> <li>Kommunerne vurderer, at helhedsorienterede indsatser i højere grad indebærer et potentiale for gevinster for den enkelte borger eller familie end for kommunens økonomi. Helhedsorienterede indsatser kan også give bedre samarbejde og koordinering på tværs af områder i kommunen.</li> <li>Barrierer for at indføre helhedsorienterede indsatser kan være, at der er forskellige og nogle gange modstridende krav i forskellige sektorlovgivninger, og at der er utilstrækkelig integration af IT-systemer på tværs af områder.</li> </ul> <div> </div> <div>Rapporten er vedlagt som bilag 8. </div> <div> </div> <div><u>Ad. 7</u></div> <div>Med udgangspunkt i resultaterne fra den nationale kvalitetsundersøgelse af daginstitutioner og kommunernes udfordringer med at rekruttere og fastholde pædagoger i deres daginstitutioner, har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlagt meritpædagoger i kommunale daginstitutioner. Formålet med undersøgelsen er således at skabe et vidensgrundlag om meritpædagoger, som kan anvendes i det fremadrettede arbejde med at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i de kommunale daginstitutioner.</div> <div> </div> <div>Undersøgelsen belyser:</div> <ul> <li>Hvem meritpædagogerne er - deres baggrund, forudsætninger og vej ind i uddannelsen.</li> <li>Hvad der motiverer dem til at tage en meritpædagoguddannelse, og hvordan de oplever uddannelsens indhold, organisering og kobling til praksis.</li> <li>Hvordan meritpædagogernes karriereveje er efter endt uddannelse.</li> </ul> <div> </div> <div>Hovedresultaterne peger på følgende seks pointer:</div> <ul> <li>Familieliv og økonomi har betydning for uddannelsesvalg.</li> <li>Uddannelsen til pædagogisk assistent kan være med til at mindske barrierer for at uddanne sig til meritpædagog. </li> <li>Erfaring fra praksis og ønske om faglig udvikling motiverer til at tage en meritpædagoguddannelse. </li> <li>Undervisningen opleves som meningsfuld og anvendelig, men organiseringen og rammerne omkring uddannelsen er for ustrukturerede.</li> <li>Høj kontinuitet i jobbet - både inden for daginstitutionsområdet og i den enkelte institution. </li> <li>Uddannelsen giver et stærkt fagligt fundament og en lyst til at blive i faget.</li> </ul> <div> </div> <div>Rapporten fremgår af bilag 9. </div> <div> </div> <div><u>Ad. 8</u></div> <div>Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har sendt et orienteringsbrev til alle landets kommuner om den kommende udmøntning af en statslig pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne. Puljen udspringer af "Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram" fra marts 2024, hvor der samlet er afsat 470,4 mio. kr. i perioden 2026-2029. Midlerne fordeles automatisk til alle kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle og indgår fra skoleåret 2029/30 i bloktilskuddet uden bindinger.</div> <div> </div> <div>Formålet med puljen er at styrke elevernes deltagelsesmuligheder i folkeskolens almenfællesskaber ved at understøtte mere inkluderende læringsmiljøer. Midlerne kan anvendes til ansættelse af medarbejdere til PPR-opgaver, kompetenceløft for PPR-medarbejdere samt kompetenceløft for det pædagogiske personale.</div> <div> </div> <div>STUK forventer at udmønte midlerne samlet i 2026, hvor kommunerne modtager tilskudsbreve og vejledning om anvendelse og vilkår. Afrapporteringskrav forventes at være minimale, og kommuner kan vælge at frasige sig midlerne for hele perioden.</div> <div> </div> <div>Orienteringsbrevet fremgår af bilag 10 og foreløbig fordeling af puljetilskud fremgår bilag 11, herunder de foreløbige tilskudsbeløb i de enkelte år for Brøndby Kommune. Når det endelige tilskudsbrev fra STUK foreligger, vil sagen blive behandlet som en bevillingssag i Børne- og Skoleudvalget.</div> <div> </div> <div><u>Ad. 9</u></div> <div>Brøndby Kommune har modtaget et direkte tilskud på 687.500 kr. fra Social- og Boligstyrelsen (SBST) under opioidudspillet. Det fremgår af vedlagte tilskudsbrev, at puljemidlerne skal anvendes i perioden 23. oktober - 31. december 2025, og der stilles krav om, at alle aktiviteter gennemføres og afrapporteres inden for dette meget korte tidsrum. SBST har efterfølgende telefonisk har oplyst, at tilskudsperioden forventes ændret. Sagen vil blive forelagt til politisk behandling, når det reviderede tilskudsbrev foreligger.</div> </body> </html> </span> <h3>Økonomiske konsekvenser</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.</div> </body> </html> </span> <h3>Konsekvenser for grøn omstilling</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling. </div> </body> </html> </span> <h3>Aktuel beslutning på Børne- og Skoleudvalget - 2022-2025 20-11-2025</h3> <span class='ukendt'><html> <body> <div>Indstillingen tiltrædes.</div> </body> </html> </span> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.brondby.dk/Vis/Pdf/bilag/597afae9-b0f0-4aba-8d8f-357b9ba41f89"
      • DocumentId "597afae9-b0f0-4aba-8d8f-357b9ba41f89"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "S2025-1492"
  • Navn "Orientering om efterretningssager"
  • Punktnummer "458"
  • Bilag 12 items
    1. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 1, UVM: Elever med ordblindhed får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver"
      • Id "f7b7e5ed-8880-4433-baf5-520b85d1720c"
    2. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 2, UVM: Styrket samarbejde er afgørende for børn med støttebehov"
      • Id "1ef57660-64b3-42a1-bd7e-a26d643882d7"
    3. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 3, UVM: Analyserapport Forløb for børn med støttebehov og deres familier"
      • Id "dfee215d-b3b3-4f8d-a706-d1c9b01e30d2"
    4. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 4, UVM: National handlingsplan er klar"
      • Id "f8f65c99-3f29-40ef-9508-e240f8dbe28f"
    5. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 5, UVM: National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær"
      • Id "cd3b2d47-e8e2-482c-8a94-ec6b730491fc"
    6. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 6, UVM: Finanslov for 2026 Indsats mod skolefravær og styrkelse af dagtilbud"
      • Id "bd75485c-2a38-4796-92b5-57c21e9ba2a8"
    7. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 7, UVM: TALIS 2024"
      • Id "bb2f300b-df55-419b-8676-871cb37d1842"
    8. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 8, VIVE: Helhedsorienterede indsatser i kommunerne"
      • Id "50af16be-b1dc-47fa-a4d1-827ad28d0c7b"
    9. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 9, EVA: Meritpædagoger i kommunale daginstitutioner"
      • Id "d850f798-bcaf-4611-bd66-28c6b8aa699f"
    10. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 10, STUK: Orienteringsbrev om pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne"
      • Id "2f263513-6525-4874-b2a2-c45be6f96e48"
    11. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 11, STUK: Foreløbig fordeling af puljetilskud"
      • Id "62b9167c-1b08-47e9-ba32-9e0d824f2a9b"
    12. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 12, SBST: Direkte tilskud fra Social- og Boligstyrelsen til Brøndby Kommune"
      • Id "248bd02f-3e1a-4662-84e8-a770e882fe82"
  • Documents null
  • Id "2b00446a-b140-4d96-b4e5-1513a0e2c28d"
  • IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • AgendaUid "c48a914c-7390-4a4c-8386-c233a3af955c"
  • Number "458"
  • Sorting 458
  • IsOpen false
  • CaseNumber "S2025-1492"
  • SourceId null
  • Caption "Orientering om efterretningssager"
  • CasePresentationUid null
  • ExternalAgendaItemAttendees 0 items