Aftalerne om Grøn Trepart indebærer en omlægning af Danmarks areal og en række initiativer for at beskytte miljøet og reducere klimabelastningen. Udover omlægning af lavbundsjorde, som der aktuelt arbejdes med i Hørsholm Kommune, indeholder Grøn Trepart bl.a. også et initiativ om at plante 250.000 hektar ny skov. Grundejere kan allerede nu ansøge om støtte til projekter. Staten har endnu ikke udmeldt kriterier for udpegninger af arealer til skovrejsning. 

Støtteordninger

Der er to primære støtteordninger for skovrejsning: National tilskudsordning til skovrejsning (Grøn Trepart) og Klimaskovfonden. De henvender sig begge til private og kommunale grundejere, men tilskuddenes størrelse og vilkår er lidt forskellige.

Den nationale tilskudsordning til skovrejsning giver op til 75.500kr/ha, mens Klimaskovfonden yder op til 94.500kr/ha. For dem begge er der mulighed for et ekstra tillæg på 15.000kr/ha, hvis man rejser urørt skov. Det er også muligt at supplere med støtte fra f.eks. private fonde, hvis man ønsker et projekt med mere indhold, særligt dyre planter mv.

Ansøgninger til den nationale tilskudsordning behandles efter først-til-mølle-princippet for arealer med kvælstofindsatsbehov eller prioriteres i opsamlingsrunder baseret på miljø- og naturværdi for øvrige arealer. Ansøgninger til Klimaskovfonden kan indsendes i forbindelse med flere årlige ansøgningsrunder.

Arealer med potentiale for skovrejsning

Ud over arbejdet med Grøn Trepart har Hørsholm Kommune også arbejdet med potentialerne for skovrejsning ifm. Kommuneplan 2025. I kommuneplanen indgår en Strategi for Grøn Zone (Under Tema 7: Miljø, forsyning og tekniske anlæg), hvor der i kort er vist potentialeområder for hhv. tekniske anlæg ifm. forsyning og vedvarende energi (VE) samt skovrejsning i Hørsholm Kommune.

I kommuneplanen indgår desuden, som del af Grønt Danmarkskort og jf. de nationale interesser efter planlovens § 11a, stk. 1, nr. 12, retningslinjer om skovrejsning. Der udpeges med retningslinjerne ’skovrejsning uønsket’, som viser de steder i kommunen, hvor der ikke må rejses skov fx ifm. vejudlæg samt ’skovrejsning ønsket’ som del af en realisering af målet i det Nationale Skovprogram.

Hvis kommunerne reducerer i ’skovrejsning ønsket’ områderne, skal der findes erstatningsarealer, så det samlede omfang af skovrejsningsområder i en kommune ikke reduceres.

Grøn Zone-kortet med nye potentialeområder for skovrejsning er udarbejdet, så det er i overensstemmelse med de nationale interesser for ’skovrejsning uønsket’ og ’skovrejsning ønsket’. Arealmæssigt vises med Grøn Zone-kortet et væsentligt større areal for mulig skovrejsning end ift. ’skovrejsning ønsket’-udpegningen for i endnu højere grad at muliggøre plantning af skov, som del af klimaindsatsen og som naturgenopretning og forbedring af biodiversiteten.

I Hørsholm Kommunes landskabsanalyse indgår anbefalinger til, hvordan og med hvilke hensyn, der kan arbejdes med tekniske anlæg og skovrejsning i de enkelte områder i Grøn Zone. I bilag 1 er Grøn Zone-kortet kombineret med anbefalingerne fra landskabsanalysen ift. skovrejsning. I bilaget kan det aflæses, hvor det med hensyn til landskabet bedst kan anbefales at rejse skov og begrundelserne herfor. I kortet er de kommunale arealer inden for Grøn Zone desuden markeret.

Administrationen påtænker at tage udgangspunkt i disse kort i det videre arbejde med omlægningsplanerne for skovrejsning, når arbejdet herfor igangsættes. Ny skovrejsning kan med fordel sammentænkes med andre initiativer og bidrage til de konkrete områder ift. fx forbedring af biodiversiteten og rekreative forbindelser, som det også beskrives i kommuneplanen.

Overvejelser om eventuelle skovrejsningstiltag

Det kan overvejes, at det udgående udvalg anbefaler et kommende udvalg at drøfte konkrete tiltag, der kan fremme skovrejsning, fx at undersøge mulighederne for:

• At igangsætte en faciliterende indsats over for private lodsejere i områder, hvor der anbefales skovrejsning.
• At rejse skov på de kommunale arealer ved Askehavegård.
• At indgå partnerskaber med fonde, som kan bidrage med midler til skovrejsningen.
• At tænke skovrejsning ind i den forestående revision af kommunens klimahandlingsplan, hvor det kan overvejes at opstille mål for skovrejsning.
• At skabe øget lokalt fokus på skoves betydning og skovrejsning – fx gennem aktiviteter med Naturstyrelsen og kommunens nye naturvejleder, og ved at give mulighed for at plante træer på udvalgte steder i forbindelse med eksempelvis barnedåb eller bryllupper. 

Det bemærkes, at det ift. sådanne tiltag også vil skulle tages stilling til deres finansiering.