Med denne sag får udvalget en orientering om almene boligområder i Odense Kommune, som er på regeringens nye lister over udsatte boligområder i Danmark i 2025. De nye lister blev offentliggjort den 1. december 2025. 

Hvis et alment boligområde er på en af listerne over udsatte boligområder, medfører det en række krav, som kommunen og boligselskaberne i fællesskab skal håndtere. Det gælder bl.a. en række forpligtelser vedrørende udlejningspraksis og begrænsning i den kommunale anvisning, øget monitorering af udviklingen i området, iværksættelse af sociale og beskæftigelsesrettede indsatser samt langsigtede byudviklingsprojekter. 

Udsatte boligområder i Odense Kommune

Vollsmose er som forventet fortsat et omdannelsesområde i 2025. Området overskrider fem ud af de seks kriterier og har været på parallelsamfundslisten siden starten i 2010 - de sidste mange år også på listen over omdannelsesområder. Der er igangsat et omfattende udviklingsarbejde i Vollsmose for at udvikle området til en attraktiv og velfungerende bydel med blandet beboersammensætning. Dette udviklingsarbejde afspejler sig også i kriterierne for parallelsamfundslisten, hvor der er en positiv udvikling på størstedelen af kriterierne. Bl.a. er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet faldet fra over 50 % i 2018 til 40,5 % i 2025 (kriteriet opgøres som et gennemsnit over to år). Dette er blot ½ procentpoint over tærskelværdien. Hvis det lykkes at øge andelen af beboere i beskæftigelse eller uddannelse blot en lille smule yderligere samt fastholde det nuværende niveau for den gennemsnitlige indkomst i området er det muligt, at Vollsmose kan udgå af parallelsamfundslisten til næste år.

Der er ikke andre udsatte boligområder eller parallelsamfund i Odense Kommune.

Forebyggelsesområder i Odense Kommune

Der er tre boligområder i Odense, der er forebyggelsesområder. Det drejer sig om Ejerslykke, Dianavænget/Heliosvænget og Solbakken mv. De to førstnævnte har været forebyggelsesområder siden henholdsvis 2021 og 2022, mens Solbakken er kommet tilbage på listen efter at have været ude de seneste to år. 

Både Ejerslykke og Dianavænget/Heliosvænget er generelt inde i en positiv udvikling ift. kriterierne for forebyggelsesområder. I begge områder er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet faldet siden 2022 - særligt Ejerslykke nærmer sig nu tærskelværdien for forebyggelsesområder. Forvaltningen vurderer, at der er gode muligheder for at begge boligområder kan komme af forebyggelseslisten inden for den nærmeste fremtid. 

Solbakken mv. er primært kommet tilbage på forebyggelseslisten, fordi der har været en stigning i andelen af beboere med en dom. Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet har siden 2023 været et stykke under tærskelværdien. 

Højemarksvejkvarteret er efter en positiv udvikling ikke længere et forebyggelsesområde. Dette skyldes primært et fald i andelen af beboere med en dom. Herudover er der også sket et fald i andelen af beboere på offentlig forsørgelse - dog ikke tilstrækkelig til at komme under tærskelværdien herfor endnu.

Baggrund

Siden 2010 har skiftende regeringer offentliggjort årlige lister over udsatte boligområder i Danmark. Antallet af lister er løbende blevet udvidet, ligesom de bagvedliggende udpegningskriterier løbende er skærpet. Aktuelt offentliggøres fire lister, hvor almene boligområder kategoriseres efter grad af udsathed:

• Forebyggelsesområder
• Udsatte områder
• Parallelsamfund
• Omdannelsesområder 

Kategorierne kan illustreres i nedenstående figur. Forebyggelsesområder er boligområder der er i risiko for at udvikle sig til udsatte boligområder. Parallelsamfund er udsatte boligområder, der har en høj andel af beboere, der er indvandrere eller efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande. Omdannelsesområder er boligområder, der har været karakteriseret som parallelsamfund fem år i træk. Boligområder der er karakteriseret som omdannelsesområder og/eller parallelsamfund er dermed også på listen over udsatte boligområder. 

Figur 1. Udsatte boligområder

Kriterier for listerne

Der er seks kriterier, der er afgørende for om et alment boligområde karakteriseres som et forebyggelsesområde, udsat område, parallelsamfund eller omdannelsesområde:

• Antal beboere
• Andel beboere der er indvandrere eller efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande. 
• Andel beboere på offentlig forsørgelse.
• Andel beboere, der har fået en straffedom.
• Andel beboere, der har grundskolen som højest gennemførte uddannelse.
• Den gennemsnitlige indkomst skal være under gennemsnittet i regionen.

Til hvert kriterium hører specifikke tærskelværdier for de forskellige lister. I bilag 1 fremgår en tabel over kriterierne og deres tærskelværdier.