Principgodkendelse af omlægningsplan for Mariagerfjord Kommune

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har kommunerne ansvaret for den lokale organisering af 23 lokale treparter, der skal koordinere den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen.

De lokale treparter

Mariagerfjord Kommune er medlem af lokal trepart Mariager Fjord, hvor Mariagerfjord Kommune har formandskabet og står for sekretariatsbetjeningen. I den lokale trepart er Østjysk Familielandbrug, Agillix, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og Randers og Rebild kommuner, som har del i vandoplandet til Mariager Fjord, repræsenteret.

Mariagerfjord Kommune er ligeledes medlem af lokal trepart for Limfjorden, med opland til Limfjorden, samt lokal trepart for Nordlige Kattegat og Skagerrak.

Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. De lokale treparter er samarbejdsorganer, som skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs, og er altså ikke en myndighed. De lokale treparter er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene, jf. bilag 1.

Der er i lokal trepart for Mariager Fjord og Limfjorden udarbejdet et sæt fælles udvælgelsesprincipper, som er lagt til grund for udvælgelsen af arealer i omlægningsplanen. Principperne er stort set enslydende i de to treparter. Udvælgelsesprincipperne for lokal trepart for Mariager Fjord fremgår af bilag 2.

Mariagerfjord Kommunes politiske repræsentanter (2 i lokal trepart Limfjorden og 2 i lokal trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak) og administration har gennem hele forløbet deltaget aktivt i arbejdet med udarbejdelsen af planen. Administrationen har gennem 2025 haft månedlig foretræde på temamøder for UKL samt forelagt status på arbejde med Grøn Trepart på fælles temamøder mellem udvalg i juni og oktober, med det formål at sikre den politiske forankring i arbejdet og for at klæde politikere, arbejdende i de lokale treparter på til opgaven. Der er ligeledes afholdt et indledende temamøde om Grøn Trepart for byrådet december 2024 samt den 27. november 2025 forud for principgodkendelsen.

Omlægningsplanen

Omlægningsplanen skal første gang inden udgangen af 2025, og til enhver tid herefter, vise vejen til målindfrielse af kvælstof og lavbundsindsatsen, og kommunen skal i omlægningsplanen arbejde for så vidt muligt, at identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur. Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Omlægningsplanen er udarbejdet i IT-platformen MARS og består af projekter, som kan være på forskellige stadier – fra skitser til projekter, der har opnået tilsagn om tilskud til gennemførelse. MARS indeholder det samlede overblik over projekternes kvælstofeffekt, arealet af udtagne lavbundsjorder og skovrejsning, samt omlægningsplanens bidrag til mere natur.

Omlægningsprojekter som har fået forundersøgelsestilsagn, etableringstilsagn eller er anlagt, har i forskellig grad gennemgået den nødvendige lodsejerinddragelse og myndighedsbehandling, der gør, at projekternes placering er offentligt kendt. Anderledes forholder det sig med skitseprojekterne, som har undergået en lav grad af lodsejer-, borger- og interessentinvolvering. De er heller ikke myndighedsbehandlet iht. gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som skitseprojekterne konkretiseres og realiseres. 

Omlægningsplanen for Mariagerfjord Kommune viser, hvilke skitseprojekter indenfor kommunens geografi, der bidrager til en fuldt dækkende omlægningsplan. Den samlede oversigt over skitseprojekter i omlægningsplanen i Mariagerfjord Kommune fremgår af listen i bilag 3 (som er et udtræk fra IT-værktøjet MARS).

Den samlede omlægningsplan for Mariagerfjord Kommune er vist på kort herunder (samt bilag 4). Endvidere kan omlægningsplanen ses digitalt via følgende link: https://drift.kortinfo.net/map.aspx?site=mariagerfjord&page=g3p

Nøgletal for kommunen og den samlede omlægningsplan er vist i tabellen herunder (samt bilag 11). 

Alle omlægningsplaner, som Mariagerfjord Kommune bidrager til, - Mariager Fjord, Limfjorden og Nordlige Kattegat/Skagerrak - , er verificeret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med bemærkninger som ses i bilag 5-7. Fælles for Mariager Fjord og Limfjorden er det bemærket, at der er anvendt navngivningen 'rest-udpegning' om udtagning på højbundsjord. For Mariager Fjord er det særligt bemærket, at disse arealer alene er indtegnet for at opfylde kravet til kvælstofreduktion og at det forventes (af treparten) at en realisering på højbundsjord vil kræve nye støtteordninger eller akutpakker.

De 3 lokale treparter har udarbejdet følgebreve som indeholder parternes betingelser, bekymringer og fælles bemærkninger for at indgå i planerne. Følgebrevene er medsendt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i forbindelse med verificeringen og er vedlagt i bilag 8-10. 

Kvælstofindsatser i omlægningsplanen

Omlægningsplanen viser vejen til målindfrielsen på kvælstofindsatsen.

Skitseprojekter i Mariagerfjord Kommune, der bidrager til kvælstofreduktion i den samlede omlægningsplan, dvs i oplandet til Inderfjorden og Hjarbæk Fjord, fremgår af oversigten i bilag 3 samt kortet i bilag 4. Der er således identificeret i alt 105 skitseprojekter på højbundsjord (inkl. 64 minivådområder), med en samlet kvælstofreduktion på 179 tons N/år, svarende til 6120 hektar, til videre sagsbehandling. I Mariagerfjord Kommune er der samtidigt indgået tilsagn til forundersøgelse af 3 projekter og tilsagn til etablering af 7 projekter.

Mariager Fjord:

Der er i lokal trepart for Mariager Fjord konsensus om at udarbejde en robust omlægningsplan. Begrundelserne herfor fremgår af afsnittet 'Forudsætninger'.

Der er et samlet kvælstofindsatsbehov på 208,8 tons N/år for oplandet til Mariager Inderfjord.

Lokal Trepart for Mariager Fjord foreslår således potentielle projekter, som er beregnet til et samlet kvælstofindsatsbehov på 231 tons N/år, dvs en robust omlægningsplan, svarende til 111 % af kvælstofindsatsbehovet i oplandet til inderfjorden af Mariager Fjord.

Der er således konsensus om at rest-indsatsbehovet (efter lavbundsindsatsen som giver 123 ton N svarende til 59 % af N-reduktionen) findes på højbundsjorden, ved udtagning af højbundsjord for 87 ton N og etablering af minivådområder for 21 ton N.  

Der er ikke et særskilt kvælstofindsatsbehov til yderfjorden, da indsatsen i inderfjorden også skal bidrage til målopfyldelsen i yderfjorden.

Limfjorden:

Ca. 1/3 af kommunens areal ligger i oplandet til Limfjorden, nærmere bestemt Hjarbæk Fjord. Der er i lokal trepart for Limfjorden konsensus om at udarbejde en fuld omlægningsplan svarende til 100 % af kvælstofindsatsbehovet.

Kvælstofindsatsbehovet til Hjarbæk Fjord er 929 tons N/år. Der er i lokal trepart for Limfjorden konsensus om en byrdefordeling af rest-indsatsbehovet (efter lavbundsindsatsen) på højbundsjorden mellem oplandskommunerne. Mariagerfjord Kommune er her tildelt et indsatsbehov på 71 tons N/år, som skal indfries på højbundsjorden i oplandet til Hjarbæk Fjord. Lavbundsindsatsen i oplandet giver 117 tons N/år, hvilket betyder at Mariagerfjord Kommune samlet bidrager til kvælstofindsatsen til Hjarbæk Fjord med 188 tons N/år.   

Nordlige Kattegat og Skagerrak:

En mindre del  kommunen afvander til Aalborg Bugt. Her er der ikke et kvælstofindsatsbehov. Dog vil lavbundsindsatsen bidrage med en kvælstofreduktion.

Lavbundsindsatser i omlægningsplanen

Omlægningsplanen viser vejen til målindfrielse på CO2-indsatsen. 

Der er ikke lokale mål, men et samlet nationalt mål om at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030. Mariagerfjord Kommune har ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø potentielt 5.442 ha lavbundsarealer. Udpegning af lavbundsarealer er på tværs af oplande sket efter et fælles princip om at udtage hele ådale fra kant til kant, hvilket betyder at den foreslåede udpegning rummer væsentlige randarealer. De lokale treparter har med udgangspunkt i det potentielle lavbundareal således foreslået, at der medtages 7.689 hektar inkl. randarealer i omlægningsplanen. Lavbundsindsatsen løser hermed en væsentlig andel, ca. 60 %, af kvælstofindsatsen i oplandet til Inderfjorden og Hjarbæk Fjord.

Skitseprojekter i Mariagerfjord Kommune, der bidrager til lavbundsindsatsen i omlægningsplanen fremgår af oversigten i bilag 3 samt kortet i bilag 4. Der er identificeret ialt 52 skitseprojekter med en samlet lavbundsindsats på 7.689 hektar til videre sagsbehandling. I Mariagerfjord Kommune er der samtidig indgået tilsagn til forundersøgelse af 2 projekter og tilsagn til etablering af ét projekt, med en samlet lavbundsindsats på ca. 174 hektar.

Naturpotentialer i omlægningsplanen

Omlægningsplanen indeholder 8 indtegnede såkaldte naturpotentialer, der tilsammen udgør to mulige større sammenhængende naturområder omkring Villestrup Ådal og Kastbjerg Ådal, se ellipser, bilag 4. En automatisk analyse i MARS viser 2092 ha overlap med potentiel natur indenfor disse naturområder. 

Desuden er lavbundsindsatsen centreret i og omkring samtlige ådale i Mariagerfjord Kommune, og vil derfor også bidrage væsentligt til potentialet for beskyttet natur, foruden de udpegede naturpotentialer.

Der er truffet beslutning i den lokale trepart for Mariager Fjord om, at naturpotentialerne i omlægningsplanen skal indtegnes som ellipser (bilag 4), for at tydeliggøre at der er tale om omtrentlige områder, hvor afgrænsning af fremtidige naturprojekter ikke er bestemt på forhånd. Lokal trepart for Mariager Fjord er enig om at naturprojekter i områderne skal have fokus på ådale og randarealer, således at der på én gang tages hensyn til både Danmarks Naturfredningsforenings ønsker om at skabe sammenhængende og værdifulde naturområder og Landbrugets bekymring for udpegning af højbundsarealer til naturprojekter.

Naturprojekter, der ikke overlapper med lavbundsarealer eller kvælstofindsatser kan ikke for nuværende tilskudsfinansieres og skal derfor realiseres via finansiering fra fonde mm. Mariagerfjord Kommune er allerede i dialog med fx Den Danske Naturfond og Klimaskovfonden for afklaring af finansiering/partnerskab i natur- og omlægningsprojekter.

De lokale treparter for Limfjorden og Nordlige Kattegat og Skagerrak har ikke udpeget naturpotentialer i oplandene til Limfjorden og Kattegat i Mariagerfjord Kommune.

Forudsætninger  

Lokal Trepart for Mariager Fjord har valgt at udarbejde en omlægningsplan, som leverer 111 % mere end indsatsbehovet på kvælstof. Dette er primært gjort for tage højde for følgende forudsætninger: 

• Erfaringen fra det tidligere arbejde med vandområdeplanernes projekter af samme type har vist, at der vil være et frafald fra skitseprojektniveau og frem mod realisering, hvilket f.eks. kan skyldes, tekniske årsager eller at lodsejere ikke ønsker at deltage i projekter. 
• MARS anvender standardtal til beregning af projekternes kvælstofeffekt. Erfaringer fra tidligere vådområdeprojekter og lavbundsprojekter har vist, at de reelle effekter af projekterne typisk er lavere end de i MARS beregnede effekter.  

Om solnedgangsklausul

Der er i lokal trepart for Mariager Fjord og lokal trepart for Limfjorden arbejdet med en solnedgangsklausul på arealer i omlægningsplanen, som ligger på højbundsjorden i oplande med et kvælstofindsatskrav, dvs Inderfjorden og Hjarbæk Fjord. Solnedgangsklausulen er besluttet i og fremgår af følgebrev for lokal trepart for Mariager Fjord og anbefales oplandskommunerne at anvende af lokal trepart for Limfjorden jf. referat af 16. oktober. Klausulen forudsætter at disse arealer udtages af planen pr. 31-12-2027, såfremt der ikke er fundet en løsningen på mulig realisering. Det er dog et opmærksomhedspunkt at arealer omfattet af klausulen må forventes genbesøgt og erstattet af nye arealer, da det til en hver tid gældende kvælstofindsatsbehov er bindende for kommunen, men ikke de specifikke arealer i omlægningsplanen. 

Videre proces

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i de lokale treparter, publicerer sekretariatskommunen omlægningsplanen i MARS, så omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. 

Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen.

Retsligt grundlag

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

• Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024.
• Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
• Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

Desuden henvises til udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.