Generelt om reglerne i kommunestyrelsesloven om valg

Valgene foretages som flertalsvalg, når der alene skal besættes en enkelt post (evt. med personlig suppleant) i et bestemt organ, og som forholdstalsvalg, når der skal besættes flere poster (evt. med personlige suppleanter) i samme organ, jf. kommunestyrelseslovens §§ 24-28. Hvis der er enighed om det i kommunalbestyrelsen, kan disse regler dog fraviges.

I praksis foretages valgene i forbindelse med kommunalbestyrelsens konstituering ofte på grundlag af (forudgående) politiske aftaler mellem kommunalbestyrelsens grupper.

Indstilling af flere personer som medlemmer i samme organ forudsætter ikke forholdstalsvalg, hvis indstillingen ikke er bindende for den modtagende myndighed mv. I praksis anvendes denne valgmetode dog ofte i sådanne situationer på grundlag af enighed i kommunalbestyrelsen.

Om kommunen skal være repræsenteret i et konkret organ, afhænger af, om der er tale om et organ, hvis virksomhed (og sammensætning) beror på lov eller bindende retsforskrift, eller om kommunalbestyrelsen har pligt til det efter en bindende aftale, f.eks. en fællesskabsaftale.

Kommunalbestyrelsens medlemmer har pligt til at varetage de hverv, som kommunalbestyrelsen måtte tildele dem. Der er intet til hinder for, at en gruppe udpeger et medlem af en anden gruppe til et bestemt hverv. Det forudsætter dog, at medlemmet er villigt dertil. I denne situation, tilkommer pladsen fortsat den oprindelige gruppe, hvis pladsen på et tidspunkt skal genbesættes, jf. kommunestyrelseslovens § 28.

En gruppe kan også give helt afkald på at besætte en plads. Adgangen til at give afkald på en udvalgsplads eller et andet hverv er betinget af, at en anden valggruppe er villig til at besætte pladsen.

For andre af kommunens borgere gælder – i hvert fald som helt overvejende hovedregel – at de ikke kan udpeges til kommunale hverv, medmindre de er villige dertil, jf. kommunestyrelseslovens § 17, stk. 6.

Borgmesteren vælges ved flertalsvalg

Jf. kommunestyrelseslovens §§ 6, stk. 2, og 24, stk. 1.

Den kandidat, der opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende kommunalbestyrelsesmedlemmer, er valgt til borgmester.

Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende kommunalbestyrelsesmedlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende.

Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har opnået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes.

Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Afstemningen er offentlig og vil som udgangspunkt ske ved håndoprækning. Benyttes skriftlig afstemning, skal det sikres, at man kan offentliggøre, hvordan de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer har stemt. Dette gælder for alle valg på det konstituerende møde.

1. og 2. viceborgmester vælges under ét ved forholdstalsvalg

Jf. kommunestyrelseslovens §§ 6, stk. 5, og 24, stk. 3.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne anmelder til borgmesteren, som leder valget, hvilke valggrupper de ønsker at stemme sammen med. Dannelse af valggrupper må forudsætte enighed blandt deltagerne om at tilhøre samme valggruppe. Personer eller persongrupper, der ikke tilhører en valggruppe kan således ikke forbedre deres muligheder for at påvirke udfaldet af et forholdstalsvalg ved at anmelde sig sammen med en valggruppe, som ikke har optaget dem i valggruppen.

Herefter divideres de anmeldte valggruppers medlemstal med 1, 2, 3 osv. (d’Hondts metode), og valggrupperne vælger 1. og 2. viceborgmester i forhold til de opnåede kvotienter. Er 2 kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.

Når det er afgjort, hvordan rækkefølgen for valgene er, skal valggrupperne straks meddele borgmesteren, hvilke personer der udpeges til de pladser, der tilfalder valggruppen. En valggruppe kan godt pege på personer, der ikke er en del af valggruppen uden derved at give afkald på pladsen. Modtagelsen af valget er dog frivilligt for en person, der ikke er en del af valggruppen.

Giver en valggruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledige pladser mellem de andre grupper iht. fordelingskvotient, jf. ovenfor.