Kort historie

Den aktuelle indsats for unge over 18 år i Ungehuset kan føres tilbage til et projekt kaldet Styrkeprøven, som for et par årtier siden blev iværksat af midler fra Koordinationsudvalget for den rummelige arbejdsmarkedsindsats. Målgruppen for Styrkeprøven og Ungehuset var og er unge, der har svært ved at passe ind i uddannelsessystemet, og som samtidig kan have problemer i form af misbrug, kriminalitet, ensomhed eller sociale problemer.

Efter politisk beslutning blev indsatsen i 2019 integreret i Ungehuset, budgettet til øvrig drift blev reduceret, og der blev i en periode i et vist omfang blev kombineret ressourcer med ressourcer under Børn- og Skoleudvalget på tværs af aldersgrupper over og under 18 år. Der blev i 2023 skåret 0,25 mio. kr. i Ungehusets og Jobhusets budget med henvisning til mulighederne for et tættere samarbejde med Jobhuset.

Inden for de seneste år er skoleområdets specialaktiviteter blevet separeret fra Ungehusets, idet man vurderede, at de unge skolesøgende ikke havde gavn af samværet med de mere voksne unge.

Målgruppen

Målgruppen er unge, der har svært ved at passe ind i uddannelsessystemet, og som samtidig kan have problemer i form af misbrug, kriminalitet, ensomhed, sociale eller psykiske udfordringer. En overvejende del af de unge er i behandling via psykiatrien eller venter på at få et behandlingstilbud. De psykiatriske profiler omhandler angst, depression, skizoidtypiske lidelser, social angst og selvskadende adfærd. En del af de unge har tillige diagnoser som ADHD, Aspergers og Autisme mv.

Den unges psykiske profil betyder ofte, at den unge isolerer sig og ikke har let ved at møde i frem sammen med andre unge, har svært ved at finde ud af, hvad de kan, og hvilke muligheder de har for uddannelse eller arbejde.

Der er i mindre grad end tidligere tale om urolige og utilpassede unge eller unge med tilknytning til bandelignende grupperinger eller unge i risiko for at få en sådan tilknytning. Det kan bl.a. have at gøre med, at bandemiljøet i området og tilgrænsende områder er svækket.

Metode og aktiviteter

I Ungehuset arbejdes der med en tilknytningsmodel, der indebærer, at et forløb kan startes op med 4 online møder. Mange unge ønsker online kontakt, men deres sygdomsbillede og behandling peger på, at de skal eksponeres og trænes i at indgå i sociale fællesskaber. Efter onlinemøder, tilbydes den unge at møde til individuelle møder med deres kontaktperson i Ungehuset.

I enkelte tilfælde hentes den unge på hjemmeadressen og følges til Ungehuset. De individuelle møder, som forsøges begrænset til 4, har til formål at gøre den unge fortrolig med Ungehuset, og klar til at indgå i en mindre gruppe af unge. Hvis den unge ikke har vanskeligt ved at mødes med andre unge, starter de med fremmøde ved henvisningen til Ungehuset.

I Ungehuset arbejdes der med afklaring af den unge til uddannelse eller arbejde. Der undervises og trænes i forhold til personlige og sociale kompetencer, afdækning af faglige kompetencer og ønsker for fremtiden. Hovedparten af de unge har afbrudte skole/uddannelsesforløb bag sig, og enkelte har gennemført STU. Der arbejdes med at besøge virksomheder, typisk i små grupper og sjældnere enkeltvist når rammen (skema og fremmøde) tillader det.

Ungehuset samarbejder med psykiatrien, Voksenteamet i Center for Børn og Voksne, egen læge og den unges netværk, med henblik på at sikre, at der sker en koordinering af den samlede indsats for den unge.

Der er tale om skrøbelige unge, hvor netværket ikke kan understøtte de unges behov for støtte, og hvor indsatsen i forhold til at skabe struktur i hverdagen, udvikle sociale og personlige kompetencer, fastholde behandling og sikre progression bedst understøttes via en samlet indsats.

Økonomi og aktiviteter før og efter en flytning

Ungehuset har et lønbudget på ca. 0,8 mio. kr. Der er to medarbejdere tilknyttet på deltid. Dette er gældende både før og efter en evt. flytning af Ungehusets aktiviteter til Jobhusets lokaler.

Der er tale om et tilbud efter beskæftigelseslovgivningen, og aktiviteterne er uddannelses- eller beskæftigelsesrettede. De kan som tidligere nævnt tage afsæt i undervisning og træning rettet mod personlige og sociale kompetencer, evt. psykiatrisk behandling, afdækning af faglige kompetencer og ønsker for fremtiden mv. Der kan for den enkelte unge være en ganske lang indflyvning, herunder tilvænning til at komme hjemmefra, være sammen med andre unge osv.

Med bolig i Jobhusets lokaler vil der være mulighed for interne aktiviteter (ud over de eksisterende aktiviteter i Ungehuset), som i højere grad er arbejdspladslignende og/eller fremmer en tilvænning til det at arbejde og udføre nogle funktioner og være i et fællesskab og på en arbejdsplads med pligter, forventninger og relationer. Det kan også være i relation til uddannelse. Miljøet i Jobhuset er generelt skånsomt. For at imødekomme de unges behov for at kunne trække sig fra det store fællesskab, , og der forberedes der tillige en indretning med særlig mulighed for afskærmning af Ungehusets unge.

Endvidere vil der være bedre mulighed for at praktisere IPS-metoden for Ungehusets målgruppe. IPS (individuelt planlagt job med støtte) handler kort sagt om at iværksætte en gradvis og nænsom introduktion til arbejdet for psykisk udsatte/syge borgere i samarbejde med Psykiatrien. Introduktionen er gerne i form af relativt få, ordinære (lønnede) timer, som borgeren kan beholde. Det er fremfor et egentligt praktikforløb, som er uden løn og ofte i lidt større timetal. Det er målet at forøge omfanget af timer i dialog og samarbejde med borgeren.

Ungehusets medarbejdere og andre medarbejdere i beskæftigelsesområdet vil blive efteruddannet i indsatstypen og vil skulle ledsage borgere ud på virksomheder og støtte dem der. Den lidt større bemanding i Jobhuset og Ungehuset tilsammen vil give en fleksibilitet, der bedre tillader en medarbejder at fokusere på en enkelt borger og ledsage vedkommende til en virksomhed.

Borgernes tanker

Områdets medarbejdere har gennemført en drøftelse af XXX med en gruppe af borgere i Ungehuset. Under det indledende spørgsmål YYYY afspejler drøftelserne, at ………….

Under behandlingen af dagsordenpunktet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blev følgende fremlagt og føjes her til sagsfremstillingen:

I forbindelse med sagens forberedelse har administrationen gennemført en kort spørgeskemaundersøgelse samt individuelle interviews med tre unge, der aktuelt benytter Ungehuset. Der var alene tre fremmødte borgere, idet nogle unge pt. er i praktik, mens andre af målgruppen har udfordringer med fremmøde. Dette understøtter vurderingen af, at IPS-metoden i højere grad vil kunne favne målgruppen, særligt de unge med betydelige psykiske udfordringer.

De tre interviewede unge blev talt med hver for sig, men deres tilbagemeldinger er overvejende ensartede. De giver udtryk for, at de trives i Ungehusets nuværende rammer, som for dem skaber den struktur i hverdagen, de har behov for. De fremhæver især trygheden i de fysiske rammer samt det tætte og overskuelige fællesskab, som er opstået mellem de unge.

To af de tre udtrykker en bekymring for, om en flytning til Jobhuset vil kunne imødekomme deres behov for rolige og afskærmede lokaler, hvor de kan føre trygge samtaler uden afbrydelser. Alle tre understreger, at en eventuel flytning vil kræve en vis tilvænningstid, da uforudsigelighed i forvejen udgør en væsentlig barriere i deres hverdag.

Administrationen vurderer derfor, at når de kendte og trygge medarbejdere fortsat er til stede omkring de unge, og der etableres egnede, afskærmede lokaler i Jobhuset, vil en flytning ikke få negative konsekvenser for målgruppen. Tværtimod kan en flytning – med de rette forudsætninger – både skabe adgang til et bredere aktivitetsmiljø og give bedre mulighed for at implementere IPS-metoden på en måde, der matcher de unges behov